lørdag den 18. november 2017

En kuffert fuld af skabninger








En kuffert fuld af skabningerUdforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes

Forfatter: Mark Salisbury
Originalsprog: Engelsk, The Case of Beasts: Explore the Film Wizardry of Fantastic Beasts and Where to Find Them
Genre: Fagbog, samlerobjekt
Målgruppe: Fans af JK Rowlings troldsmandsverden eller fantastiske skabninger film
Udgiver: HarperCollins Nordic


Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret


Kom med på første række og oplev filmmagien, som bragte J. K. Rowlings manuskript til Fantastiske skabninger og hvor de findes til live. Gå på opdagelse blandt de fantastiske skabninger, som findes i troldmandsverdenen, og bliv klogere på de fortryllende skuespillere, som jagter dem. 



En kuffert fuld af skabninger er en virkelig smuk bog - alt lige fra farvetrykket og til designer inddrager læseren på skønneste vis. Well, den er også designet af MinaLima, som er designer holdet bag alle Harry Potter filmene og mange af de tilhørende bøger.

Bogen indeholder produktionsdetaljer, casting detaljer, tøj og rekvisitter, you name it. Alle mulige og umulige skønne detaljer og information om al det arbejde der ligger bag om filmproduktionen. Det bedste for mig (ud over det grafiske designer afsnit off cause) var helt sikkert afsnittet om de fantastiske skabninger. De er virkelig så unikke og ja, de gør verdenen så levende at jeg elsker at læse om dem. Det var det samme med filmen. For ja jeg ved godt at rent teknisk så var kuffertscenen dybt dræbende for filmens flow, men jeg elskede alt hvad der forgik i den kuffert!

Hvis man skal købe en bog bagom filmen (og det skal man da!), så skal det helt sikker være den her. Især når der går et helt år før den næste film kommer. Men grunden til jeg synes det skal være den her udgave frem for de mange andre er, at den her helt sikkert har langt de fleste informationer samlet et sted. Ja, selv Jacobs forlovede - der gjorde det forbi med ham, fordi han ikke fik det lån i banken - er med. Der er kort og plakater med, og sjove grafiske detaljer. Jeg elsker det.

Den er et virkelig flot samleobjekt for fans af JK Rowlings forunderlige troldmandsverden.





SHARE:

2 kommentarer

  1. Den er simpelthen så lækker! Jeg er virkelig glad for, at jeg fik fat i den til Bogforum. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vildt lækker ja. Det er sådan en fin ting til HP samlere :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig