torsdag den 4. januar 2018

Min bedste læsebuddy





Dette er min skønne læsebuddy Snuggy #snuggythecat og ja han hedder Snuggy. Eller oprindeligt har han et stamnavn der hedder Blue Seduction, men det ville vi ikke gå og kalde ham. Vi overvejede rigtig mange navne bl.a. Zeus og Aragorn, men da vi fik ham og endnu ikke var blevet enige om et navn, der begyndte en af os (tror det var mig) at kalde ham Snuggy - så det stuck. Det passer bare på hans cuteness.

I dag kalder vi ham mest Snugs, men han har alle mulige og umulige kælenavne. His Royal Fluffness f.eks. Vi fik ham helt fra nuttet killing. Jeg ville skrive at han var en ballademager - men det er han faktisk stadigvæk. ;0)






Snuggy er ren indekat - blandt andet fordi han er en racekat og ifølge opdrættere så er det blevet avlet ud af den her race, hvordan de begår sig udenfor. Racen hedder 'Ragdoll' og den race kendestegnes ved at ligne hunde (i selskablighed) de er blåøjet og så har de den dejligste fluffy lange pels som bare er dejlig at begrave sine fingre i.

Snuggy gør altid læsetid ekstra skøn. Ekstra hyggeligt. Han følger os ikke helt overalt ligesom hunde, men hvis vi er et sted i længere tid så holder han os som regel med selskab. Så det sker ofte hvis jeg sådan rigtig sætter mig ned og læser en bog, så kommer han daffende (lyden af de små poter på gulv) og lægger sig ved min side og putter.






Han er egentlig en udstillingsmis - men jeg havde ham med en gang, hvor han da også vandt en fin lille titel, på trods af at han var ret sky der første gang. Men ja, det gør jeg ikke igen. Det er ikke rigtig noget for mig. Det var ret kedeligt faktisk. Hvis man gjorde det mere og begyndte at lærer nogen at kende, så var det da helt sikkert noget andet, men det har jeg bare slet ikke tålmodighed til.

Jeg kan nærmest ikke anbefale nok at få sådan en læsebuddy. Der er altså bare noget helt særligt skønt over at have en spindende kat ved sin side når man besøger diverse magiske læseoplevelser. Det er så hyggeligt lige at nusse ham bag ørene mens man bladre om til et nyt kapitel. Vi nyder det i hvert fald begge to. 





SHARE:

2 kommentarer

  1. Vanvittig smuk kat - hvor er han bare skøn :-)
    Er helt enig, det er så dejligt med læseselskab, og især når læsebuddyen er lådden og spinder højt!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og ja en lådden og spindende læsebuddy er det bedste! :0) <3

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig