søndag den 29. april 2018

Interview med Synne Kristine Eriksen



Synne Kristine Eriksen er aktuel med den bloggerroste fantasy-serie: 'De tre tyste' og du kan finde mere om hende her:

Hjemmeside: http://synnekristineeriksen.com/
Instagram: https://www.instagram.com/synnekristineeriksen/
Facebook: https://www.facebook.com/synnekristineeriksen/



Laver du meget historisk research til dine fantasyromaner?

Mine bøger svæver et eller andet sted mellem historisk fiktion, magisk realisme og fantasy. Så ja, jeg researcher, eller trækker på min viden fra min tid som historielærer.

Det er klart, at det ikke er research-tungt på samme måde, som hvis man skriver en historisk roman. Men jeg holder mig så vidt muligt til den historiske tid – tidlig vikingetid – som jeg har brugt som inspiration for menneskenes verden.

Det er ikke sikkert, at det betyder noget for mine læsere, men det betyder noget for mig. Derfor bliver høvdingehoffet i Beskytteren for eksempel holdt under en lind og ikke et kastanjetræ; Jeg så ellers for mig sådan en statelig kastanje i blomst, der lyste over mødet. Men der var ikke kastanjer i norden dengang, så det gik ikke. Det er små ting, men for mig giver det troværdighed og – et univers med personlighed, på en eller anden måde.

I klokkemagernes verden er det lidt anderledes. Der har jeg kastet nogle opfundne dyr og planter ind i den nordiske natur. Sølvsjakal, kobbereg, morgenrøde. Fordi Skoven er magisk og fremmed. Men alt det andet er der også. Birk og el og hassel. Ålekrager får lov at eksistere i samme univers som poppelsvaler; det synes jeg er lidt hyggeligt.




Hvilke type scener holder du mest af at skrive?

Jeg holder mest af at skrive de scener, hvor der er en eller anden form for intens stemning eller følelsesmæssigt crescendo. Og af en eller anden grund kan jeg bedst lide at skrive de triste og dystre kapitler.




Hvilken forfatter (eller eventuelt film) fik dig til at holde af fantasy? Eller som gav dig lysten til selv at skrive en fantasyfortælling?

De første fantasybøger, jeg helt tydeligt husker, er Narnia-serien. Jeg var fuldstændig opslugt af de bøger som barn. Jeg læste dem igen og igen. Jeg husker det som en slags forfærdelig, hjemløs kærlighed, og jeg husker virkelig intenst at ønske, at verden var som Narnia i stedet for som Tommerup. Det gav så god mening for mig, at dyrene kunne tale. Der var smukt og rigtigt i Narnia. Besjælingen af naturen, dryader, najader, det hele talte til mig. Jeg kunne græde over Narnia, over at det ikke var virkeligt og at jeg ikke kunne komme dertil.

Første gang, jeg som voksen samlede en af bøgerne op og bladrede lidt i den, kunne jeg mærke, hvordan ordene opstod i mit hoved, brøkdele af et sekund før jeg læste dem. Jeg kunne simpelthen næsten bøgerne udenad.

Senere læste jeg selvfølgelig Ringenes Herre, og den blev min voksen-fantasy-forelskelse.

Af nyere fantasy holder jeg af Jonathan Strange & Mr Norrell og A Song of Ice and Fire. Med alderen er jeg kommet til at synes, at en del fantasy bliver lidt forudsigeligt og klippet efter samme skabelon, men sådan havde jeg det ikke med de to.




Hvad er det der gør fantasy genren god efter din mening?

Det er en genre, der handler om at længes. Væk fra hverdagen, mod noget andet og ... mere. Den længsel er svær at sætte ord på, men jeg tror, mange mennesker har den. Jeg synes, fantasy giver den længsel et hjem. Et sted at være.

Jeg kan også godt lide, at abstrakte begreber ofte får fysisk form i fantasy. Magt kan blive til en ring, der korrumperer bæreren. Dårlig samvittighed kan blive til et monster, der kommer om natten.
Man kan læse De Tre Tyste som en historie med nogle magiske klokker i, eller man kan se klokkerne som metaforer for noget andet. Det er jo ikke tilfældigt, at eventyret begynder med, at en forældreløs dreng mister en klokke, der hedder Beskytteren. Bøgerne er på en måde én lang historie om en sorgproces, og klokkerne symboliserer hver deres del af processen. Men det har været vigtigt for mig, at det ikke var det, der var det centrale. Symbolikken måtte ikke være for tung eller stå i vejen for historien. For ganske vist har jeg noget på hjerte, men i sidste ende er det eventyret, der er det vigtige. Det at få lov til at befinde sig i en anden verden, som er smukkere og sjovere og mere spændende og mere vemodig og bare MERE end den verden, vi befinder os i til daglig. Et hjem for længslen.




Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?


Jeg har det problem, at jeg synes, at negative udsagn lyder mere sande og indsigtsfulde end positive udsagn. Kynikere, de lyder altid lidt skarpere end os andre, ikke? ”Alle vil være forfattere, det er så tidstypisk.” ”Forlagene læser ikke engang de manuskripter, de får tilsendt.” Den slags. Jeg kunne ikke skrive en bog færdig, før det gik op for mig, at kynikere og pessimister ikke er klogere end andre mennesker. Heldigvis har jeg giftet mig med en optimist. Som i ukuelig. Jeg ved ikke helt, hvordan det gik til, men jeg er vældig glad for det.




Hvad er du mest passioneret omkring i din skriveproces?


Måske er det, når plottet begynder at vise sig for mig. Der sker på et tidspunkt et eller andet næsten magisk, hvor ting, jeg har skrevet uden at ane hvorfor jeg skrev det, pludselig viser sig at være vigtige og passe ind i et eller andet langt senere i historien. Så kan jeg godt blive sådan ret agiteret og begynde at skrive eller tale meget hurtigt. Det kommer i ryk.
Meget af plottet i De Tre Tyste er opstået på den måde. I et af de allerførste udkast skrev jeg sætningen ”I sneen under elmetræet.” Jeg vidste ikke, hvorfor jeg skrev den. Men den sætning er blevet min ledetråd. På en måde rummer den hele historien.





Hvad er dit bedste skrivetip?

Jeg ved ikke, hvad der fungerer for andre, men for mig er det vigtigt at skrive noget, der kommer fra mig. Hvis jeg begynder at tænke i målgrupper og salg og trends i tiden, eller på hvad andre forfattere kan og gør, så dør min skrivelyst. Mine historier er nødt til bare at være mine. (Ikke sådan forstået, at det er min egen personlige historie; det interesserer mig slet ikke at skrive om mig selv). Jeg ved ikke, om det kan kaldes et tip, men det er i hvert fald vigtigt i min egen skriveproces.





Hvad arbejder du på nu?


Jeg arbejder på tredje bind af De Tre Tyste. Det er svært. Selv om hvert bind i serien har sin egen historie, så er det jo alligevel nu, den rigtige slutning kommer. Jeg har lidt uro i kroppen omkring projektet. Jeg ved jo godt, hvor det skal ende, men kan jeg nu få det hele til at gå op?

Jeg pusler også med andre historier, men jeg har det bedst med at holde dem for mig selv, indtil det for alvor begynder at tage form. Det kunne godt blive noget med skibe. Ja, en dag skriver jeg nok en bog om et skib.




5 hurtige favoritter...


Favorit sted at læse?
I gyngestolen.
Favorit sted at skrive? Ved skrivebordet.
Favorit bog? Ringenes Herre.
Favorit forfatter? Sådan en har jeg ikke. Jeg har mere yndlingsbøger end jeg har yndlingsforfattere.
Favorit genre? Det har jeg heller ikke. Jeg læser ret bredt. Men historiske romaner, fantasy og science fiction er i hvert fald noget af det, jeg gerne læser. Jeg læser for eksempel sjældent krimi, men hvis den er pakket ind i noget historisk, kan jeg alligevel godt finde på det.

SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig