onsdag den 9. maj 2018

Damen i midten










Damen i midten: mode, kvinder & danmarkshistorie set gennem et stormagasins vinduer

Forfatter: Julia Lahme
Genre: Fagbog, coffeetable bog
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Forlaget Gads


Tak til forlaget Gads for anmeldereksemplaret



Danmarkshistorien bliver mest fortalt gennem politik, gennem krige og gennem de kulturpersonligheder, der har beskrevet os på en måde, vi gerne vil stå ved.
Men danmarkshistorien er også de ting, den mode, og de måder vi har forbrugt dem på, og ikke mindst: de mænd og kvinder, der har introduceret os for disse ting.



Damen i midten er en vidunderlig bog og så er den lige noget for mig, da den nærmest kun indeholder ting som jeg holder af at læse om. Den handler om kjoler, mode og glitter. Den handler om historie, både Danmarks historie, men selvfølgelig også modehistorie - men de to ting hænger unægtelig sammen (som man hurtig opdager når man læser den her bog) og sidst men ikke mindst så indeholder den de smukkeste illustrationer og billeder af gamle annoncer og markedsføring, som en grafiker som jeg selv virkelig holder af og værdsætter.

Den eneste negative ting ved bogen skulle være at det hele er set gennem Magasin du Nrds øjne eller arkiv som det er. Men det er faktisk slet ikke nogen negativ ting. Både fordi at Magasin har været til stedet på alle de vigtige tidspunkter i modehistorien, og været med på markedsføring og design. Men derudover har de også deltaget i de historiske begivenheder, faktisk overraskede det mig meget at de faktisk spillede en aktiv rolle i modtandsbevægelsen i 2. verdenskrig. Men derudover så lets face it, vi havde aldrig fået den her bog hvis ikke den var blevet støttet og bestilt af Magasin. Jeg ved ikke hvorfor det er tilfældet, men jeg synes vi udgiver alt for lidt af den her type bøger i Danmark. Nu tænker jeg både med indhold  - Danmarkhistorie og glitter er et godt match - men også bogens design. Wow, det er en flot bog. Bogens størrelse fortæller at det er en oplagt coffeetable book, men når du først bladre i den, så kan du ikke lade være med at læse.

Da jeg læste sad jeg og dagdrømte om at Dans i Palmehaven stadig er en ting. Kunne det ikke bare være fantastisk!? Jeg drømte også om kjoler uden korsetter og ja, generelt er det her virkelig en bog hvor man kan forfalde til dagdrømmeri af den bedste slags.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig