Førsteelskeren

Førsteelskeren

Forfatter: Leonora Christina Skov
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag


Tak til Politikens forlag og forfatter Leonora Christina Skov for anmeldereksemplaret

Den afdankede tidligere danske krimikonge Nat Kaminski, roder sig ud i et trekantsdrama, da hans elskede Veronica forlader ham og han bliver tvunget til at flytte til Berlin, hvor han møder golddiggeren Rosa. 

Denne bog, Førsteelskeren' var den bog der fik så meget avisanmelder-kritik, at Leonora Christina Skov for en stund trak stikket fra debatstolen og helligede sig i stedet forfatterskabet. Jeg overvejede at læse den dengang, lige da den var kommet frem - det skulle jeg havde gjort. Jeg synes den er helt igennem fantastisk, og jeg tror virkelig der har siddet nogle mænd og følt sig stødt, for jeg forstår vitterligt ikke hvorfor den har fået så meget kritik. Og da slet ikke efter at jeg rent faktisk har læst nogle af disse anmeldelser. For mig virker det lidt, som at hvis det var en mand der havde skrevet den her bog havde anmelderne helt sikkert været oppe af stolene. Eller også har anmelderne virkelig sat Leonora ind i en af karakterne og fået det hele i gal hals. 

For mig var bogen mange ting. Den var først og fremmest Leonoras sædvanligvise smukke sprog og sansende beskrivelser, men den var også ret humoristisk og så var den rigtig spændende - ja ligefrem en pageturner. Jeg havde personligt svært ved at lægge den fra mig. Dertil utrolig mange interessante personskildringer som vi følge i flere generationer og brevudvekslinger.

'Hvor intet bryder vinden' - den første bog jeg læste af Leonora - er nok den som 'Førsteelskeren' minder mest om. For mig i hvert fald. Måske er det fordi de begge føles utrolig ægte (karakterne) og samtidig rummer noget sarkasme - eller tør humor, som fungerer godt sammen med ægtheden. Men måske er det i virkeligheden der, det gik galt!? For anmelderne. Engang ville danske anmeldere kun have at dansk litteratur var fyldt med usandsynlige litterært-talende og tænkende personer og alt for lidt humor. No wonder at bogbloggerne (rigtige læsere) dukkede op. Ikke at vi ikke har brug for avisanmelderne, men nogle gange kan man godt blive ret irriteret når de faktisk har forsaget at man ikke har læst en virkelig god bog - før nu. Det føles nogle gange som om afstanden mellem læsere og avisanmeldere er ulogisk stor, men heldigvis får Leonora nu endelig den kærlighed fra læserne hun fortjener.