Tobias Stenbæk Bro er ligenu aktuel med sin debut roman 'Væddermændenes nat', som jeg for nyligt har læst (og elsket!) og anmeldt her på bloggen. Tobias er uddannet journalist og middelalderhistoriker. Han bor i Hørsholm med sin kone og to små drenge. Han arbejder desuden deltid som kommunikatør.
Du kan finde ham her:
Instagram: @forfattertobiasstenbæk
Hjemmeside: www.tobiasstenbaekbro.dk
Ganske snart kommer endnu en hjemmeside: www.Agamore.dk
- som sætter de besøgende mere udførligt ind i Agamore og De Brudte Riger. Den er oppe at køre inden for en måneds tid og vil løbende blive udbygget.
Du regner med omkring fem bind i alt i serien. Din verden i Væddermændenes nat føles allerede meget rig, er det noget vi kommer til at se mere af i de efterfølgende bind?
Ja, det er der ingen tvivl om. I det første bind foregår handlingen først og fremmest nær de tre brødres fædrene gård, Ravnehøj, og dét, som vi hører om kongeriget, er i høj grad baseret på deres baggrundsviden. I de kommende bind vil vores hovedpersoner opleve langt mere af riget Agamore, og så skulle jeg da være et skarn af en fortæller, hvis jeg ikke skød lidt baggrundsviden om De Brudte Riger ind hist og her. Men når det så er sagt, har jeg også benyttet chancen til at fortælle en masse om Agamore i det første bind. Det har jeg gjort, fordi jeg vidste, at der ville være tid til at sætte scenen her i starten. I de kommende bind stiger handlingsintensiteten, og derfor er det godt, at læseren i første bind dannede sig et indtryk af de tre hovedpersoner og af den verden, som omgiver dem.
Vil du fortælle lidt om hvordan du skriver? Har du en struktur du skriver efter? Planlægger du meget før du skriver eller sætter du dig bare ned og taster løs? Osv.
Jeg vil bestemt ikke kalde mig selv for struktureret. Jeg laver ikke plotoversigter og skriver heller ikke detaljerede skemaer, hvor jeg danner mig et overblik over mine karakterer. Men det betyder ikke, at jeg ikke har tænkt over tingene. Jeg er heldig at bo et sted med fantastisk natur omkring mig. Det udnytter jeg til stort set hver dag at gå en tur i skoven på 2-3 timer. Det er her, jeg gennemtænker mit plot, min verden, mine karakterer osv. Men jeg skriver meget sjældent noget større ned, andet end når jeg skriver på selve bogen. Jeg kender selvfølgelig den overordnede historie, og jeg ved, hvor mine kapitler skal ende, og hvilken af mine fortællere, der er bedst egnet til at fortælle netop dette kapitel. Når jeg sætter mig foran computeren og skal i gang med et kapitel, ved jeg typisk tre-fire ting, som skal ske, men derudover lader jeg inspirationen føre mig med. Det gør så også, at jeg bliver nødt til lige at afbryde et par ellers ganske interessante diskussioner imellem mine karakterer fra tid til anden. Fordi samtalen endte med at gå i en helt anden retning. Så er det bare at slette og begynde forfra.
Hvad har været det sværeste for dig ved at skrive Væddermændene og hvad har været det bedste?
Det sværeste har helt sikkert været usikkerheden omkring det at skrive en bog. At bruge så stor en del af min tid og tankevirksomhed på at opbygge en helt ny verden og at fortælle en historie, der er planlagt til at strække sig over fem bind. Den proces var mildest taget angstprovokerende, dengang jeg endnu ikke vidste, om et forlag ville udgive den.
Det bedste ved at skrive er, at bogen har givet mig et kreativt frirum, som jeg nu ved, jeg har behov for som menneske. Engang skrev jeg sange og var forsanger i et rockband. Vi var tæt på at slå igennem og fik lov at opleve at spille i Store Vega og den slags. Men det blev aldrig til noget. Siden opgav jeg musikken, men da jeg gik i gang med at skrive min bog, kunne jeg mærke, at processen prikkede til noget i mig, som havde ligget lidt i dvale siden. Jeg fungerer ikke rigtigt i et 8-16 kontorjob, i hvert fald ikke, hvis jeg ikke har et sted, jeg kan søge hen, når pligterne er ude af verden.
Hvad er dit bedste skriveråd?
Du skal skrive, fordi du har lyst, og ikke fordi, at du regner med at komme til at leve af det. Måske kommer du til at leve af det – det håber jeg selvfølgelig også på at kunne en dag. Men du gør det kun sværere for dig selv, hvis du opstiller rammer og krav til dig selv, som er næsten umulige at leve op til på det danske bogmarked.
Jeg har længe gået og tænkt på, at en kort fantasybog ville være skønt til en afveksling. Er det et bevidst valg, at den bog ikke er af typiske fantasy murstenstykkelse?
Det er velsagtens så ubevidst, som det kan være. I modsætning til mange andre forfattere har jeg ikke gået rundt med en indre forfatter i årtier. Jeg har aldrig tidligere skrevet og indsendt en bog eller en novelle til et forlag og har derfor aldrig interesseret mig for, hvor langt et manuskript ”skulle” være. Selv da jeg havde færdiggjort ”Væddermændenes Nat”, anede jeg ikke, hvor tyk bogen egentlig ville blive. Det er først noget, der er gået op for mig for nogle få måneder siden. Jeg troede faktisk, den var langt tykkere end de lidt mere end 300 sider, som vel er samme længde som en typisk Jussi Adler Olsen krimi. Når det så er sagt, så bliver selve bogserien på fem bind og dermed velsagtens 1500 sider eller mere. Så helt kort kan man vel ikke sige, at den er.
Jeg elsker ideen om, at Væddermændenes nat er blevet til på baggrund af et rollespil som du spiller med dine venner. Kan du beskrive lidt mere om det - uden at spoile noget? F.eks.; Spiller I hver især en af de tre brødre? Eller er du DM? Regner du med at rollespillet og bøgerne skal følges ad historiemæssigt eller afviger du lidt?
Vi gik i gang med at spille den her historie tilbage i 2013, og vi er på nuværende tidspunkt kommet til den handling, der udspiller sig i bog 4. Jeg bruger generelt rollespillet til at undersøge, om min historie holder vand rent plotmæssigt, og om spillerne føler sig underholdt. Det er også vigtigt at vurdere, om spillerne kan regne ud, hvad det er, der foregår, ud fra de spor, som jeg strøer omkring dem undervejs i handlingen. I min bog er det ikke givet fra start, hvad det er, der foregår. Det er uvist, hvem der efterstræber dem, og det har været et vigtigt element for mig, at man som læser gerne må undre sig og forhåbentlig undervejs blive mere og mere nysgerrig på det overordnede plot. Det har jeg kunnet teste på mine spillere.
Skriver du på et nyt bind til serien nu?
Jeg har på nuværende tidspunkt skrevet bind 2, ”Ulvevinter”, men den er endnu ikke blevet redigeret i samarbejde med min redaktør. Det skal vi til her i slutningen af året. Lige nu sidder jeg og skriver på bind 3 med arbejdstitlen, ”Kymoras Masker”, men der er godt nok ikke så meget tid til fordybelse i disse dage, hvor ”Væddermændenes Nat” netop er udkommet.
5 hurtige favoritter...
Favorit sted at læse?
På toilettet. Jeg har to små børn, så det er småt med tiden til at læse andres bøger, når jeg også skal skrive mine egne. Så mine toiletbesøg er blevet små frirum, hvor jeg forhåbentligt kan nå at læse et par sider, før dagligdagen kalder. Ofte bliver de dog afbrudt af en lille knægt, der beder mig forføje mig, så han selv kan komme til.
Favorit sted at skrive?
Jeg skriver i mit kontor eller siddende i min sofa. Inde på mit kontor hænger der en Tintin-plakat med motivet fra Den Sorte Ø. Det var den plakat, der gav mig ideen til hele historien, og jeg kigger ofte på den. Der kommer en lignende scene i min bogserie, som en hyldest, men der er et godt stykke tid til endnu.
Favorit bog?
Den bedste læseoplevelse, jeg nogensinde har haft, var ”Empire Falls” af Richard Russo. Den er skrevet så finurligt og smukt, og handlingen kryber ind under huden på én.
Favorit forfatter?
Det var Tolkien, der for alvor fik min fantasi til at løbe løbsk. Da jeg læste ”Hobbitten” og kort efter ”Ringenes Herre”, var jeg ikke mere end 7-8 år, og jeg var fuldstændig solgt. Det er næsten umuligt at vippe Tolkien af pinden.
Jeg kommer heller ikke udenom George R. R. Martin. Jeg er stor fan af hans fortælling, hans persongalleri og hans detaljerigdom. (Omend mindre fan af hans evne til at sætte en deadline…)
Favorit genre?
Genremæssigt er jeg utrolig glad for historiske fiktionsromaner, som Ken Follets ”Jordens Søjler”, og så har jeg altid været vild med horror.
H. P. Lovecraft vender jeg tilbage til igen og igen og også Stephen King. "Dragens Øje" er i min optik en af de bedste fantasybøger, der nogensinde er skrevet. Og så er den i øvrigt kort :)
Ingen kommentarer
Send en kommentar