Mortal Engiens - De rullende byer
Forfatter: Philip Reeve
Originalsprog: Engelsk, Mortal Engiens
Genre: Sci-fi, steampunk
Målgruppe: Mellemtrin
Udgiver: Forlaget Alvilda
Tak til Forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret
London har længe gemt sig for de større, hurtigere og mere sultne rullende byer. Men nu er det tid til at komme ud i lyset igen og finde nye, svagere byer at jage og fortære. Under en hektisk jagt på en mindre by bliver Tom Natsworthy kastet ned fra Londons gigantiske stålkonstruktion. Sammen med Hester Shaw – en pige med et morderisk temperament og ar på både krop og sjæl – må han nu kæmpe for at komme tilbage til byen. Det bliver en skæbnesvanger rejse, og Tom erfarer snart, at det ikke er helt ligetil at skelne ven fra fjende …
På Goodreads står Motal Engiens til at være en bog til YA målgruppen, det tror jeg lidt er en fejl. Det her er helt sikkert middelgrade - altså mellemtrinsniveau. Og hvorfor har det overhovedet en betydning for min anmeldelse tænker du nok? Men det har faktisk ret stor betydning, for hvis det er en YA bog, så er den alt for barnlig, forudsigelig og til tider også lidt for plat. Hvis det tilgengæld er mellemtrinniveau vi snakker, så er de ting en hel del mere acceptabelt. Så jeg vælger altså lidt at gå videre med den antagelse. For det vil helt sikkert være min anbefaling, at man læser den hvis man er i den alder hvor man har læst f.eks. Percy Jackson-serien.
Vi følger historien gennem flere forskellige synsvinkler og det synes jeg faktisk fungerede upåklageligt. De var noget naive og ikke særlig fremadsynet, men de føles ikke papirtynde. De havde karaktér og udviklede sig også hen ad vejen.
Jeg elskede verdensopbygningen - den er en blanding af noget steam punk og sci-fi. Jeg fandt den ret opfindsomt, og jeg sad under læsningen og havde mit hoved fyldt med billeder. Jeg er mega meget spændt på at se den som film, for Peter Jackson står for at lave den, og det er ham der står bag filmatiseringen af både Ringenes Herre og Hobbitten, så jeg ved bare at der er knald på effekterne og jeg tror helt sikkert også bogens indhold / tone bliver højnet. Det håber jeg i hvert fald, for jeg håber at filmen giver mig lyst til at læse videre i serien, for ligenu så gør bogen det ikke rigtig for mig personligt. Hvis jeg havde været 11 så tror jeg lige den havde været sagen.
Helt enig! Det kom også bag på mig hvor "barnlig" den viste sig at være
SvarSletJa ikke! Det må næsten være en forkert antagelse at bogen er til YA målgruppen.
Slet