tirsdag den 9. april 2019

Riverdale - Dagen før dagen






Riverdale - Dagen før dagen

Forfatter: Micol Ostow
Serie: Riverdale #1
Originalsprog og -titel: Engelsk, Riverdale: The Day Before
Genre: Realisme
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Alvilda

Tak til forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret


I de tidlige morgentimer den 4. juli runger et pistolskud gennem skoven ved Sweetwater River og sætter hele RIVERDALE på den anden ende. Men hvordan så livet i byen egentlig ud, før tragedien ramte?


Jeg er fast seer af Riverdale på Netflix og har været det fra dag 1. Jeg knuselsker den serie. Den bygger på en graphic novel serie og det kan man mærke i hele tv-serien stemning. Det er den type serie som godt kunne ende med at få cult status - for serien er sin helt egen. Den har sin egen skæve humor indimellem og så overspilles karakterne med vilje, hvilket er helt i tråd med de gamle graphic novels og det fungere også ganske upåklageligt i tv-serien. Genremæssigt er den lidt blandet, da der er mange krimi og mysterium elementer med i den, men der er også kærlighed, venskaber og familie temaer. Der er masser af drama og indimellem også nervepirrende spænding.

Denne bog handler om hvad der skete lige inden handlingen begynder i sæson 1, og det føles lidt som en tilføjelse af hele Riverdale universet. Det er rigtig godt i tråd med tv-serien og det er faktisk lidt sjovt, at se hvor de var i deres liv før begivenhederne omkring dem for alvor tog til.

Jeg fløj igennem den - den var hurtig læst og jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem. Vi følger de forskellige personer igennem forskellige synsvinkler og selvom man egentlig godt ved hvad der sker, så er det stadig virkelig hyggeligt at være inde i hovederne på karakterne.

Alvilda har planer om at udgive resten af serien hvilket udgør 2 mere bøger som jeg tror kommer til at handle om ting der sker separat for tv-serien men stadig samtidig. Altså f.eks. bog nr. 2 handler om at de tager ud af byen og besøger Archies mor. På den måde ligger hoved-handlingen og venter på dem til når de kommer tilbage og så kan man lade andre ting ske på den lille tur som ikke har nogen indflydelse på tv-showet. Meget smart og en god måde at få et ekstra Riverdale fix på.

Hvis man er fan af tv-serien så skal man gøre sig selv den tjeneste at læse bogen her også. Hvis man ikke kender tv-serien, så synes jeg helt sikkert man skal starte der. Så kan man læse bogen her når man på et tidspunkt løber før for afsnit og gerne vil have udfyldt sin Riverdale-needyness (ja sådan en kan man hurtigt erhverve sig). Fortrinsvis allerede efter første sæson.








SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig