Kunsten at skabe minder
Forfatter: Meik Wiking
Originalsprog og -titel: Engelsk, The Art of Making Memories
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbine
Hvert år har vi et bestemt antal dage at komme igennem. Nogen dage går uden, at vi efterfølgende kan huske noget som helst fra dem, mens andre dages skaber minder, der varer evigt. Men hvilke ingredienser skaber egentlig disse lykkelige minder? Og kan vi lære at skabe flere lykkelige minder og blive bedre til at holde fast i dem?
'Kunsten at skabe minder' er Meik Wikings nyeste bog og det er så absolut min fortrukne bog fra hans hånd indtil nu. Jeg nød at læse lykke og hygge bøgerne, men det der med minder har altid fascineret mig. Jeg laver scrapbøger, tager et utal af billeder og skriver blogs og rejsedagbøger i et væk, alt sammen i et forsøg på at fastholde minderne så godt som muligt. For det er simpelthen så fantastisk, at have se tilbage på. Og derfor var det også ret interessant at læse mere om, hvorfor det nu er at man forsøger at fastholde og skabe minder.
Det viser sig, at minder hænger meget sammen med selvtilfredshed - både med sig selv og livet og det bunder derfor i vores generel lykkefølelse og livssyn. Men interessant nok mener Meik Wiking også, at minder kan være med til at få tiden til at føles langsommere. At grunden til vi følte at tiden gik langsommere som barn, har rigtig meget at gøre med, at det er der vi oplever mange af tingene for første gang. Og generelt har vi nemmere ved at huske de stunder, hvor vi prøver ting for første gang.
Meik Wiking har sat sig for, at finde ud af hvilke ting der helt præcis skal til for, at minder opstår og hvorfor vi husker nogle minder bedre og tydeligere end andre. Han har lavet en række undersøgelser der sætter et tydeligt, men interessant spor og i bogen giver Meik Wiking derfor hands on gode råd til hvordan man kan skabe mindeværdige øjeblikke, samt hvordan man kan fastholde dem.
Men han beskriver også hvordan det lige præcis er at hjernen lagre sine informationer og hvordan man ved en bestemt metode kan blive bedre til at huske.
Og selvom det kan lyde utrolig langhåret og kedeligt, så er 'Kunsten at skabe minder' mest af alt bare super hyggelig læsning, ligesom sine to forgængere - lykke og hygge bogen og ikke mindst en oplagt boggave ide til dem der har alt.
Ingen kommentarer
Send en kommentar