lørdag den 9. november 2019

12 fantasy programpunkter du skal se på bogforum, fredag og lørdag


OBS! Tidspunkterne er hentet fra bogforums hjemmeside i dag og kan stadig godt nå at ændre sig inden bogforum. Det bedste er altid at rådføre sig med hjemmesiden som skulle være opdateret i forhold til ændringer løbende. 



I år skal jeg kun på bogforum fredag og lørdag. Jeg kan godt mærke, at min gravide mave og krop generelt trænger til at tage den lidt mere med ro, men jeg ville jo ikke helt undvære bogforum, så et kompromis blev at droppe søndagen. Så derfor har jeg også kun samlet punkter fra fredag og lørdag sammen til jer - men søndag er ikke så meget en fantasy-dag, det er mere generelt de andre dage der er det.

Selvom jeg selvfølgelig tager afsted for at se andet end fantasy, blandt andet vil jeg altid gerne høre Leonora Christina Skov, men for at gøre det lidt mere enkelt så har jeg valgt at samle en god stak need to see fantasy ting. Også fordi der sikkert bliver hype nok om alle de andre områder og fantasy plejer ikke at få så meget krudt på bogforum (og som en nørd som mig jo synes det fortjener)


Men her er listen af mine 10 need to see fantasy indslag på bogforum i år:





Fredag 15. november


Malene Sølvsten
Tranescene 2
(Stand C3-027) kl.: 11:00

Malene Sølvsten fortæller om sin femte bog “”Livets blod” i “Ravnenes hvisken”-fortællingen. Jeg tror ikke selv jeg når det her punkt, fordi det bliver sådan lige lala om vi når frem, men jeg tænker at der er mange Ravnenes hviskens fans derude.



Nathali Liane, Bettina Liane, Henriette Rostrup, Cecilie Eken, Ida-Marie RendtorffBørnescenen
Stand B4-Børnescenen) kl.: 13:00

5 virkelig dygtige fantasy forfattere samlet et sted. Så bliver det næsten ikke bedre.



Gry Kappel Jensen
Turbine Forlaget
(Stand C3-006) kl.: 14:00

Jeg knus-elsker 'Roser og violer' så jeg synes helt klart I skal tage hen og høre Gry Kappel Jensen fortælle om sin bog.










Tobias Stenbæk Bro, Nathali og Bettina Liane, Elvira Fragola, Henriette Rostrup, Gry Kappel Jensen, Synne Kirstine Eriksen, Anders Christian MeidahlTurbine Forlaget
(Stand C3-006) kl.: 15:30

Og så slår jeg selvfølgelig også et stort slag for, at du skal komme forbi det her meet & greet arrangement som jeg har sat på benene sammen med Turbine forlaget. Her kan du møde alle Turbines fantasy forfattere, så kom endelig forbi og sig hej!! Se eventuelt mere på facebook



Nanna Foss
Tellerup A/S
(Stand C3-001) kl.: 16:00

Yay! Nanna Foss har endelig Noahs historie klar til os og hvis du også har glædet dig, så må du ikke misse release på Spektrum 4 - Kvadrantiderne på Tellerups stand.










Lørdag 16. november



Line Wenzel, Julie Midtgaard, Henriette Hesselholdt

SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 11:15

De tre sprit nye Tellerup fantasy-forfattere samlet på en og samme scene. Man kan også møde dem alle tre på Tellerups stand kl. 12.30.




Katrine Skovgaard, Julie Midtgaard, Trine V. Ipsen
SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 12:00
Jeg vil rigtig gerne nå at høre disse tre lige bagefter og de er alle tre udkommet med nye fantasytitler i år. 




Patrick NessLindhardt og Ringhof Forlag A/S
(Stand C3-007) kl.: 12:35

Du må og skal høre Patrick Ness! Jeg lover dig det kun kan være fantastisk! Han kan også findes på Bogcaféen 15.45.





Nicole Boyle RødtnesSPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 14:15
Nicole Boyle Rødtnes har udgivet så meget fantastisk fantasy og her fortæller hun om hendes seneste bog "Den sorte enkes by (Rød og blå 1)".




Christina E. Ebbesen, Pernille L. Stenby
SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 15:45

Jeg har stadig disse to forfatteres bøger til gode, men jeg har kun hørt godt om deres bøger.




Matt Fraction - Invincible Iron Man, Hawkguy & Sex CriminalsComics scenen
(Stand E Syd-Comics Scenen) kl.: 16:00

I år er der simpelthen også dukket noget så fantastisk som en comics scene op og Matt Fraction er den internationale tegneserieforfatteren som er kendt for Invincible Iron Man, Hawkguy & Sex Criminals.



Tobias Stenbæk Bro
SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 17:15

Forfatter Tobias Stenbæk Bro om at skrive fantasy for voksne med udgangspunkt i romanerne ”Væddermændenes nat” og ”Blodets sti” – de to første bind i fantasyserien ”Et varsel om Storm”. Lene Møller Jørgensen interviewer.





SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig