torsdag den 21. november 2019

Rasmus Klump redder julen





Serie: Enkeltstående historie i Rasmus Klump serierne
Genre: Julet billedbog, højtlæsningsbog
Målgruppe: Børn og deres voksne
Udgiver: Forlaget Carlsen

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret


Rasmus Klump og vennerne rejser til Nordpolen for at hjælpe selveste Julemanden. Nisserne i julegaveværkstedet er blevet syge pga. kanelmangel, så Klump og vennerne må sejle helt til en Sydhavsø på det gode skiv Mary for at skaffe kanel.


Jeg kunne slet ikke stå for den her julekalenderbog med Rasmus Klump. Jeg kan næsten ikke forestille mig nogen bedre form for bog-nostalgi at give videre til sine egne børn, end Rasmus Klump historier. De står meget tydeligt frem i mine barndomsminder. Og fornøjelsen ved at dele med sine egne børn desto større.

Bogen er en kalenderbog som har et kort afsnit man kan læse hver dag fra 1. december og til den 24. december. Rasmus Klump og vennerne skal hjælpe julemanden og historien kunne derfor ikke være mere julet og hyggelig.

Vi har tyvstartet lidt herhjemme med læsningen for at jeg kunne skrive anmeldelsen inden december. Og selvom bogen er mere tekst end den er billeder, så er det gået overraskende godt med at læse højt for den 3 årige, for teksten er maks 3 sider med stor skrift og et helsides foto. Det er klart, at vi har snakket rigtig meget ud fra billederne, men det har også været dejligt nemt, for billederne er meget detaljerige, så der er rigtig meget at snakke ud fra. Og meget af handlingen er fanget i billederne.

Så bogen er oplagt at finde frem til børnene hvert år til jul og vil være super god at læse for flere aldre på samme tid. En hyggelig juletradition.









SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig