Danske klassikere
Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Olivia Levison og Herman Bang
Fire noveller om kærlighed
Oscar Wilde, Lev Tolstoj, Mary Shelley og Virginia Woolf
Fire noveller fra Novellix
Ida Jessen, Jakob Ejersbo, Helle Helle og Adda Djørup
Genre: Noveller
Udgiver: Novellix
Tak til Novellix for anmeldereksemplarene
I disse tre æsker findes fire forskellige nummereret noveller. Hver æske har forfattere under et bestemt tema: kærlighedstema som har oversatte internationale forfattere af klassiske værker. Danske klassikere og den sidste indeholder moderne danske noveller.
Behøver jeg sige, at jeg elsker konceptet. Jeg har før anskaffet mig Penguins novellesamlinger og små tekstuddrag af samme koncept, men jeg synes det er fantastisk, at der nu findes noget lignende på dansk og med danske forfattere og dansk oversatte noveller. Og jeg håber helt sikkert, at der kommer flere i serien.
Jeg må tilstå, at jeg især nød at læse novellerne om kærlighed. Det føles næsten helt forkert, at sige - at vælge de som ikke er skrevet af danske forfattere, men altså findes der noget bedre emne end kærlighed!?
Jeg elsker når der bliver gjort noget ud af det som her. Æstetikken er simpelthen lige i øjet. Så fin, så sart, stærkt og smukt på samme tid. De er en sand fornøjelse, at have til at stå fremme på sine hylder og ikke mindst at sidde og læse i.
Personligt er jeg ikke så meget til noveller som til store bøger, for jeg foretrækker tid til fordybelse og masser af plads til historierne kan udfolde sig foran mig. Dermed sagt, så blev min tid udfordret gevaldig i den her tid med Corona og to små børn hjemme, at det var en fornøjelse at have de her små korte noveller. Ikke mindst fordi det fik mig til at føle, at jeg rent faktisk fik læst noget. Afsluttet noget læsning. Jeg nød også at stifte bekendtskab med nogle forfatterskaber jeg aldrig før havde læst og det gav mig helt sikkert lyst til at udvide det yderligere. F.eks. har jeg bevidst gået uden om Lev Tolstojs kæmpe romaner, fordi jeg forventede, at de ville være umulige at komme igennem, men efter at have læst hans novelle, og nød hans læsning, tør jeg nok godt begive mig ud i det en dag.
Så hvis du trænger til et stykke litterært indspark, lidt æstetik eller måske bare noget der kan sparke læsningen i gang, så kan jeg ikke anbefale de her noveller nok.
Ingen kommentarer
Send en kommentar