lørdag den 31. oktober 2020

Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen

 




Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen

12 ugers nænsom genoptræning


Forfatter: Anna Bogdanova og Mette Bender

Målgruppe: Unge og voksne

Genre: Fagbog, krop og sind

Udgiver: Gyldendal


Tak til Bog & ide for anmeldereksemplaret / ikke betalt reklame


SMERTEFRI er bogen til dig, der er skadet eller har ondt. Den er til dig, der vil have lidt mere energi i hverdagen eller er helt udmattet. Og den er til alle, der enten har snuset til stress eller været helt nede at ligge.

Når du har ondt, er det let at tro, at noget er gået i stykker, men så enkelt er det ikke. Smerte er ligesom træthed, svimmelhed, hovedpine og overvægt tegn på overbelastning. Det er hjernens måde at passe på dig, når du stiller for store krav til dig selv.

Din krops ressourcer kan sammenlignes med pengene på din bankkonto. Hjernens opgave er at sørge for, at du aldrig går i nul. Overtrækker du din konto, indefryser den ressourcer for at passe på dig. Ved at sætte ind på kontoen og sende beroligende sansesignaler til hjernen, vender du udviklingen og går mod overskud, smertefrihed, lethed og styrke.


I øjeblikket er jeg i humør til at læse faglitteratur eller selv-hjælpsbøger om man vil og den her må jeg sige var et enormt godt fund. Jeg faldt over bogen ved en tilfældighed og hvor er jeg glad for jeg fandt den for nøj hvor var den god. 

Bogen giver nemlig et rigtig godt indblik i hvad det vil sige at være stresset og på hvilke niveauer. Og ikke mindst hvad man kan (eller i nogle tilfælde skal) gøre ved det. Selvom jeg heldigvis ikke bliver så nemt stresset, så var det bare meget rart at få viden omkring hvad det er hverdagsstress gør ved ens krop og hvordan man kan være med til at holde udviklingen positiv. Så bogen er altså ikke kun til dem der har stress eller føler stress, men helt sikkert også til dem der ligesom mig måske ikke mærker det store til det, men godt kunne bruge at lytte lidt mere til sin krop engang imellem - eller i hvert fald vide hvad der sker hvis vi negligere nogle ting indimellem og hvordan vi kan arbejde os op igen efter vi har haft en for travl periode.




Bag bogen ligger der en masse god videnskab bag som gør bogen utrolig håndgribelig og ret så brugbar. Undertitlen '12 uger nænsom genoptræning' lyver ikke. Jeg har selv været i gang med det program der bliver opstillet i 4 uger nu og jeg føler virkelig et har gjort underværker. Jeg får sat fokus på de gode vaner jeg gerne vil have og det bliver i et tempo som har været ret nemt at følge med i. Man bliver her virkelig taget i hånden hele vejen.

Bogen starter med en kort gennemgang af hvordan vores krop reagerer og hvorfor den gør som den gør og hvad man kan gøre ved det. Derefter kommer den med to tests så man hurtigt kan få et overblik over hvor man kan sætte ind på pluskontoen og hvor man i forvejen er godt med og i nogle tilfælde lidt for bagefter. 

Der bliver taget højde for alt lige fra restitution til motion - til kostvaner, skærmvaner, mig tid og fysisk nærvær. Og det giver sig selv, at man ikke kan score højt i alle punkter - i hvert fald ikke på alle tidspunkter af ens liv, men man finder ud af hvor man kan gøre en forskel for sig selv og det er guld værd. 




Herefter får man så en guide til 12 uger, en liste med gode vaner (nogle super nemme og nogle lidt svære) samt nogle øvelser som man med fordel kan lave. Vaner og øvelserne er en del af de 12 ugers program så man kommer igennem hele øvelseskartoteket og vanerne kan man plukke af og endda tilføje sine egne gode nye vaner. Så ja, der er virkelig tænkt på at kunne få alle med på vognen og det er fedt. Sidst men ikke mindst får man en guide til smerter og hvad man kan gøre ved det hvis man har det. 

Ja, jeg er slem begejstret for den her bog, som man nok kan fornemme, men jeg håber også jeg har forklaret hvad det er bogen fokusere på. Jeg føler virkelig alle burde have den her viden omkring sin krop og sit helbred - man burde seriøst undervise i det i folkeskolen. For vi udsætter os selv for flere og flere stimulanser og dybest set ingen viden om hvordan vores hjerne og krop tager imod det. Det tænker jeg rigtig mange børn og unge kunne have nytte af at vide. Jeg har i hvert fald personligt savnet den viden.

Og det er fedt at man får noget videnskab serveret så håndgribeligt som her med et videnskabeligt perspektiv. Jeg føler virkelig jeg har gjort mig selv - min krop og mit mentale, en kæmpe tjeneste ved at læse den her bog. Så jeg kan virkelig kun helhjertet anbefale den. 






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig