Da jeg startede den her blog for snart 10 år siden havde jeg et indlæg der hed 'Nyt på tapetet' og det var et indlæg der handlede om alle de bøger der lå næst på min læseliste. Min tbr. I de 10 år siden dengang, er min læseliste bare vokset sig større og større og fuldstændig ugennemskuelig.
Heldigvis har jeg de sidste mange år takket nej til rigtig mange anmeldereksemplarer og begyndt at læse efter en mere overskueligliste igen. Men jeg får stadig utrolig nem lyst til at sætte en bog på en tbr, selvom jeg er blevet lidt mere kritisk og kun vælger det som jeg er sikker på jeg vil kunne lide. Men instagram og bookstagrammers især er for mig enormt inspirerende og jeg finder lynhurtigt ny inspiration til læsning hos dem.
Så jeg fik lyst til at lave en nyt slags indlæg - et 'nyt på min tbr' hvor jeg deler hvorfor bogen er kommet på mit tbr. Altså på min to be read (soon) liste.
Jeg har som så mange andre længe gerne vil læse mere litteratur skrevet af sorte i stedet for kun hvide - og selvom jeg har læst lidt i YA realisme genren så er det jo i virkeligheden i fantasy-genren mit hjerte ligger. Så jeg har afventet og set hvad det virker til at andre synes om for jeg var desværre ret skuffet over 'Children of Blood and Bone' af Tomt Adeyemi. Så The Gilded Ones af Namibia Foran er mit næste valg for jeg har bemærket i bookstagram miljøet at den får en del positiv ord med på vejen.
Six of Crows af Leigh Bardugo er uden tvivl kommet på listen fordi jeg har set Netflix Shadow and Bone. Jeg var ikke helt så begejstret for Grisha serien af samme årsager som jeg jeg lidt kritiserer tv-serien for - don't get me wrong - jeg knuselskede tv-serien, men den har et kæmpe minus som bøgerne også havde. Karakterne - de er simpelthen for flade. Den eneste karakter der har noget pondus bag sig er 'The Darkling'. Men jeg har alligevel lyst til at læse videre i det fænemonal godt lavede univers og vil snart kaste mig over 'Six of Crows'
@hellolasse er den eneste årsag til jeg har lyst til at læse 'The House in the Gerulean Sea' af TJ Klune. Hans begejstring har smittet af på mig. @bogdoktor har fået mig til at sætte Legendborn af Tracy Deonn på listen - også selvom hun ikke har været fuld begejstret så er min nysgerrighed alligevel vækket.
Jeg har været flittig følger af dokumentaren '60 uger til udgivelse', siden det startede og jeg elsker simpelthen at Boris deler så meget bognørderi som han gør - så selvfølgelig - selvfølgelig - selvfølgelig skal jeg læse Den usynlige krig. Ved bare ikke om jeg skal kaste mig over Panteon sagaen først - som står ulæst på hylden.
Saynab mødte jeg første gang jeg deltog i et HUF - håbefulde unge forfatterspire arrangement, og siden dengang har jeg altid været i fuld beundring over hendes drive og ja generelt hvor sej hun bare er. Så da jeg så hun udkom på Gyldendal med #bucketlist vidste jeg at det var en bog jeg gerne ville læse. Da jeg så læste bogens indhold så blev jeg da bare endnu mere glad. Det er jo den perfekte sommerlæsningsbog!
Liane Moriarty er en forfatter som jeg vil læse alt af - alt hvad hun udgiver simpelthen. Så da jeg så at Politiken udkommer med hendes nyeste bog på dansk
'Den sidste årsfest' så måtte jeg bare læse dne.
Hos Lindhardt og Ringhof så jeg denne smukke bog som har et yderst relevant emne.
'Rollemodeller og Ravnemødre' er den første danske bog hvor fire erhvervskvinder / topchefer fortæller om branchen og om at være mødre samtidig. Se det er en bog jeg rigtig gerne vil læse!
Jeg følger både Gutkind og Lotte Kaa Andersen på instagram og jeg kan ikke huske hvor jeg så bogen 'Den inderste kerne' blive nævnt først. Men en ting er sikkert, den vil jeg rigtig gerne læse. Jeg har læst alle Lottes andre bøger og endda haft fornøjelse af at arbejde sammen med hende og da hun tilmed skriver om en glemt kvindelig stjerne i vores historie - amen så er det jo et selvskrevet mustread.
På @gry_ranfelt(s) instagram hørte jeg hende fortælle om den her bog, Creating Character Arcs' af K.M Weiland, i en video og den lød lige som noget jeg havde brug for at læse her og nu. Så den røg i indkøbskurven med det samme.
Ingen kommentarer
Send en kommentar