onsdag den 5. januar 2022

Blogstatus 2022




2021 tror jeg er året hvor jeg har blogget mindst. Det er som om det er på instagram hvor alting sker. Folk gider ikke læse lange blogposts når de kan få serveret hovedpointerne i få linjer med smukke æstetiske billeder. Og ved I hvad? Jeg er præcis lige sådan. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har læst en blogpost. Det er frygtelig!

Den erkendelse gør faktisk ret ondt - for jeg ELSKER blogmediet. Jeg elsker at jeg har mit eget hjørne - krog, hvor jeg bare kan skrive hvad jeg har lyst til - til jer - for mig selv. Instagram føles for mig nogle gange som om vi alle snakker i munden på hinanden. Nogle råber rigtig højt - og det gør ofte at jeg selv klapper lidt i. Hvilket virkelig er fjollet. Der er plads til os alle, men ikke desto mindre så hylder instagram fællesskabet - på godt og på ondt. Heldigvis mest godt. 

Jeg har imidlertid besluttet mig for at jeg må og skal finde min vej igennem instagram junglen. For bag fællesskabet står de enkelte individer og der er også plads til dig og mig. Men jeg synes det er meget det samme jeg ser på instagram igen og igen. Det er som om alting kører lidt i loop. Måske er det fordi jeg har bogblogget i snart 10 år, men jeg har lidt svært ved at se hvor fornyelsen ligger. Eller, det kan jeg måske godt, men det vil tage uanede mængder af tid. Tid som jeg ville ønske jeg havde men det ekstra tid jeg får har jeg behov for at skrive på min bog. 

Sidste år skrev jeg at jeg ikke var god til at føle at jeg kun gjorde ting halvt og at jeg tror jeg skulle forny den måde jeg bloggede og instagrammede på. Problemet er nok bare at jeg ikke helt har fundet det endnu, det har gjort mig uproduktiv og måske ikke så nærværende og nytænkende som jeg engang var. 

Well jeg er ikke helt færdig endnu, for jeg elsker som sagt blogmediet og jeg elsker at sprede læseglæde og fortælle om fantastiske bøger. Så det vil jeg gerne blive ved med. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil slappe lidt mere af. Ikke føle mig overvældet af andre instagrammere og bare kører lidt mit eget løb. Som jeg plejede. Og sidst men ikke mindst så har jeg lovet mig selv, at jeg vil være lidt mere nærværende og produktiv i 2022. 

Heres for hoping. 

Meeen måske bliver der ikke blogget / anmeldt så meget på bloggen som før. Jeg tror mere jeg vil bruge den til læsetanker, læsemål og randome-hedder. Så jeg lader ikke bloggen dø ud. Det elsker jeg blogmediet for meget til at lade ske. Men så igen ... man kan vel ikke kalde sig boganmelder hvis man kun anmelder på instagram. Der er ikke rigtig nok plads til fordybelsen ... og den vil jeg virkelig savne!

Ja, som I kan hører er det stadig en ungoing process jeg er i og selvom jeg kan se der stadig bliver læst med på selve bloggen så er der klart kommet et skift mod instagram der siger at jeg burde ligge mere tid i det. Ja, uanset hvad så vid at i 2022 eksisterer skrivepulten også - i mere eller mindre ubestemt form. ;0) Vi ses!



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig