onsdag den 22. oktober 2025

Verdens bedste fantasyfestival

 Bedre sent end aldrig kommer jeg her med en lille blogpost om fantasyfestivalen. 

 

For første gang siden jeg startede med at komme til Fantasyfestivalen var jeg ikke nede om fredagen for at stille Turbines stand op. I stedet tog jeg derned med min familie så vi var der da det åbnede lørdag. 

 

 

Jeg stod lidt på standen lørdag med drengene på sidelinjen indimellem, men se lige hvilken skøn reklamesøjle yngstebarnet udgør her, når han sidder og læser min bog. :) Jeg fik sagt hej til en masse skønne mennesker og før jeg fik set mig om var det tid til prisuddeling af årets fantasypriser. Jeg var nomineret med forsiden til Gry Kappel Jensens 'I den mørke skov' og som sædvanlig var jeg jo overbevist om, at jeg ikke ville vinde. Men det gjorde jeg og det blev jeg noget så helt utroligt rørt over. Også fordi det i år var en æresstatuette for at mindes Malene Sølvsten. Jeg kendte hende ikke personligt, men de gange jeg snakkede med hende har hun altid bare været det sødeste og rareste menneske. Så det er bestemt ikke kun litteraturen som er savnet i fantasy-bogbranchen, det er i høj grad også Malene Sølvsten selv. 

 

 

 

 

Lørdag forsvandt lidt i tåger og dejlige mennesker. Min søn holdt en ugle og der blev shoppet lidt Minecraft-bøger især. Også sagde jeg sidst på eftermiddagen på gensyn til min familie som tog hjemad og så tog jeg ud og spiste med Gry, Eva og Synne fra forlaget. 

 

 



Om søndagen stod jeg mest på standen. Jeg var dog lige inde og høre Victoria Aveyard. Det havde jeg glædet mig til, for jeg lytter troligt med hver evig eneste torsdag til den podcast hun laver med Solman. Men jeg sad i en uheldig vinkel da der på alle billederne sad en ravn og gnavede sig ind i nakken på Josephine Valentin, som i øvrigt var en super super god interviewer. 

 

 

Det var fedt at opleve fantasyfestivalen fra en anden vinkel den her gang. Selvom det er skønt at stå på standen, så var det bare fantastisk at opleve festivalen gennem børnenes øjne – også selvom yngstebarnet helst ville være hos mig hele tiden og fandt det gabende kedeligt. 

Men også tophyggeligt at stå på stand med superstjernen Gry og den sødeste Eva. Jeg glæder mig allerede helt vildt til næste år, hvor jeg også selv udkommer med en bog. Men mere om det når jeg kan fortælle mere om det. Shit, det glæder jeg mig til! 

 

 

 

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig