torsdag den 17. juni 2021

Den inderste kerne

 




Den inderste kerne

Forfatter: Lotte Kaa Andersen

Genre: Biografisk

Målgruppe: Voksne

Udgiver: Gutkind


Tak til forlaget Gutkind for anmeldereksemplaret


Inge Lehmann er anerkendt som en af verdens største videnskabskvinder, men kun de færreste danskere kender til hende og hendes opdagelser. I USA derimod kender man godt historien om den danske kvinde, der opdagede Jordens indre kerne. Tidligere troede man, at kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori, at der i den flydende kerne lå en indre kerne, og at Jorden dermed var tredelt og ikke todelt.


'Den inderste kerne' er en biografisk roman om Inge Lehmann - en kvinde som opdagede jordens indre kerne, men som er gået i glemmebogen hos os danskere - hos os hendes landsmænd, hvorimod hun høstede roser og hæder i blandt andet USA. Og det var da i høj grad også noget der påvirkede Inge Lehmann, hun mødte overraskende meget modgang hos sine landsmænd, der mest af alt virkede til at synes at hendes opdagelser var tilfældigheder og ikke så geniale som de faktisk var. 

Jeg var ufattelig godt underholdt under læsning af 'Den inderste kerne' og kan ikke anbefale den nok. Den er et indblik i en meget klog kvindes liv som blev forbigået ved enhver tænkelig lejlighed. Ja, det undre mig stadig at hun ikke virker mere bitter på sine gamle dage end hun gjorde. 

Efter endt læsning sad jeg med en følelse af den afmagt Inge Lehmann må have følt. Hvor mange fantastiske kvinder og deres opdagelser er blevet glemt i vores historie fordi datidens mænd ikke har givet plads. Det er jo en hel uhyggelig tanke faktisk. Jeg er virkelig glad for at Lotte Kaa Andersen gav sig til at skrive denne biografi om Inge - at fordybe sig ned i denne fantastiske kvindes liv og gengive den så fint og smukt som hun har gjort. 

Lotte Kaa Andersen har her virkelig formået at skrive en flot biografi om et stort menneske, det er både grundigt og medrivende. Inge Lehmann står knivskarpt hele romanen igennem.

'Den inderste kerne' er uden tvivl Lotte Kaa Andersens hidtil bedste roman. 







SHARE:

onsdag den 2. juni 2021

Rollemodeller og ravnemødre





Rollemodeller og ravnemødre

Af Sarah Steinitz

Deltagere: Merete Eldrup, Karen Hækkerup, Mai-Britt Poulsen og Lizette Risgaard

Genre: Samtalebog

Målgruppe: Voksne

Udgiver: Lindhardt og Ringhof


Tak til Bog&ide for anmeldereksemplaret / reklame


Hvorfor er der ikke flere kvinder i toppen af et af verdens mest ligestillede samfund? Sarah Steinitz, ekspert i magt og magtfordeling, giver i denne bog spørgsmålet videre til fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder. Fire kvinder, der fra hver sit udsigtspunkt på toppen af samfundspyramiden taler med stor vægt og erfaring i bagagen. Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.


'Rollemodeller og Ravnemødre' var utrolig spændende læsning - det er fire topchefer der fortæller om hvordan det er at være kvindelig topchef med alle de facetter som det indebære, altså alt lige fra kollegaer, kvinder og mænd i erhvervslivet men også hvordan det er at kunne få et familieliv til at hænge sammen. En af dem fortæller endda at hun har måttet holde sin mands død hemmelighed, af frygt for at det ville blive brugt imod hende og hendes karrierer. Det er hård kost må man sige ... Og er det virkelig de vilkår vi møder hvis kvinder skal til top i erhvervslivet? 

Jeg synes bogen var enormt forfriskende læsning, for i dag er det meget fokus på mødrerollen, fx at det er meget velanset at hente børn tidligt og det er knap så velanset at være Ravnemor, så det er meget forfriskende at høre disse fire kvinders tilgang til mødreskab. Ikke fordi der er noget galt med at hente børn tideligt, det gør jeg sådan set også selv, men det er bare altid rart med andre synspunkter. (Vi kunne i hvert fald godt bruge - synes jeg - at have mindre dårlig samvittighed)

Flere steder i bogen er der tankevækkende og direkte forudroligende statistikker der viser hvor meget vi fx stadig er bagefter med hensyn til ligestilling i Danmark kontra alle de andre nordiske lande. Det er mig en gåde. Hvorfor er vi ikke bedre til det i Danmark? 

Jeg elsker, at den her bog er med til at sætte fokus på et ret stort samfunds- og ligestillingsproblem i Danmark og jo flere mennesker der læser den her bog, jo bedre vil det være for vores samfund. For det vil helt sikkert være en øjenåbner for rigtig mange. Det var det også for mig, der ellers i forvejen synes vi kvinder har lang vej endnu, men første skridt på vejen er at blive lidt mere klar over hvad problemet er. Kun på den måde kan vi lave ændringer.


SHARE:

lørdag den 29. maj 2021

Interview med Gry Kappel Jensen

 


Foto: Jens Peter Engedal


Gry Kappel Jensen er i øjeblikket aktuel med 'Natskygge' som er tredje og sidste bind i fantasy trilogien Rosenholm. 

Du kan følge hende på instagram her: https://www.instagram.com/grykappel/




Du har lige færdiggjort din første fantasy trilogi ‘Rosenholm-trilogien', hvordan var det at skrive og afslutte den?

Det har været utrolig sjovt og benhårdt at skrive Rosenholm-trilogien. Jeg har skrevet på bøgerne de sidste 3,5 år, og det var en lettelse og en forløsning at afslutte serien, men også en vemodig fornemmelse, og jeg var nok lidt overrasket over den tomhed, som det efterlod, da jeg omsider var færdig. Men måske er det ikke så mærkeligt, så meget som det har fyldt i mit liv de seneste år.




Hvordan er din skriveproces?

Jeg er nok en “plantser” - en mellemting mellem en, der planlægger alt (planner) og en, der bare starter på side 1 og ser, hvad der kommer (pantser). Rosenholm-trilogien handler om mordet på en ung kvinde og optrevlingen af, hvad der skete dengang, hun blev slået ihjel. Det overordnede plot havde jeg på plads fra starten, men jeg er ikke sådan en, der planlægger kapitel for kapitel. Jeg har mere nogle scener og nogle stemninger, jeg gerne vil ramme, og så kommer der så en masse
redigering og omskrivninger bagefter for at få alle puslespilsbrikkerne og de forskellige handlingstråde til at gå op til sidst.




Hvad holder du mest og mindst af i skriveprocessen? 

Jeg holder mest af, når jeg selv kan mærke de følelser, jeg skriver frem, og når jeg bliver opslugt af den verden, der findes i bøgerne.

Redigeringsprocessen kan være mega frustrerende, og selv om jeg har prøvet det før, var der tidspunkter, mens jeg skrev bind tre, hvor jeg følte, at det bare ikke ville lykkes for mig. Men pludselig driver skyerne fra solen, regnen stopper, og man ser det hele klart.: Selvfølgelig! Det er det her, der sker, og det binder det her og det der sammen og løser alle problemerne, og puslespilsbrikkerne glider på plads – ta da! Det er den bedste fornemmelse.




Hvilke type scener holder du mest af at skrive?

De dynamiske, dem, hvor der er noget på spil. Det kan være en aktionscene, men det behøver det ikke være. En stille samtale mellem to personer kan være lige så nedbrydende eller forløsende.




Hvad har overrasket dig mest ved at skrive en trilogi?

Jeg havde nok ikke gjort det klart for mig selv, hvor lang tid jeg ville komme til at bruge på det. Måske var det meget godt – så er det ikke sikkert, jeg havde gjort det!





Er du god til at planlægge din skrivetid? Og har du gode råd til hvordan man kan blive mere produktiv?

Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Jeg arbejder og har børn og familieliv ved siden af som så mange andre, hvilket betyder at tid er en mangelvare. Til gengæld lærer man at udnytte den tid, man så har. Hvis du er for træt om aftenen, så prøv at stå tidligt op om morgenen og skriv der – måske virker det for dig? Skriv så ofte som muligt, så er det nemmere at komme ind i manus igen, end hvis det får lov at ligge længe.

Mit tip til, hvordan man bliver mere produktiv, er enkelt: Lad være med at drømme om at skrive, lad være med at snakke om at skrive, lad være med at planlægge at skrive. Sæt dig ned og skriv :)




Hvad er dit bedste skrivetip?

Udover det med faktisk at skrive, så læs en masse. Hvis du gerne vil skrive fantasy, så er det selvfølgelig fint at læse en masse fantasy, men læs også andre genrer, og læs en masse på dansk, hvis det er det sprog, du skriver på. Læs nye bøger, læs gamle bøger, læs bøger for sprogets skyld, smag på ordene, hør en klassiker som lydbog læst op af en gammel skuespiller, der rigtig giver den gas med artikulationen.

Vægt det sproglige, gør dig umage, forstå sprogets opbygning, lær at sætte komma – det lærer man en masse af.

Vær ikke bange for at kopiere de bedste i starten, du skal nok finde din egen stemme med tiden. (Det er en gammel teknik til at blive bedre til sit fag, Picasso malede Manets “Frokost i det grønne" 27 gange.)

Rediger og omskriv og gør det så igen. Og igen. Ooog igen.

Og til sidst - mit vigtigste skrivetip: Husk, at der ikke findes en rigtig eller en forkert måde at skrive på. Hvis mine skrivetips ikke fungerer for dig, så arkiver dem lodret, og gør det på din egen måde.




Får du skriveblokeringer? Og i så fald, hvad gør du for at komme igennem dem?

Jeg skriver. Selv på dage hvor jeg føler, at jeg ikke kan skrive, så skriver jeg. Jeg siger til mig selv, at "nu skriver du noget, som måske bliver dårligt, men bare gør det". Ofte kommer der gode ting ud af det, selv om man skal trække det frem. Nogle gange endda bedre ting, end når det hele går nemt.




Hvad er det der gør fantasy genren god efter din mening?

Den eskapisme, den tilbyder, den der dør ind til en helt anden verden. Man kan lukke døren bag sig og forsvinde i et fantastisk univers og glemme sine egne problemer for en stund.




5 hurtige: Favorit...

Sted at læse?


Jeg er ikke kræsen, men jeg bliver desværre køresyg i tog og lignende, så helst et sted, der står stille



Sted at skrive?

Hvorsomhelst der er nogenlunde ro, og hvor der er plads til at klappe computeren op.



Bog?

Åh, spørgsmålet, der er umuligt at svare på :D Den seneste bog, jeg læste, hvor jeg havde det sådan: “Den er fandme god!” var “Arv og miljø” af Vigdis Hjorth, som jeg netop har genlæst.



Forfatter?

Jeg kan ikke nævne én, men lad os da for konsekvensens skyld sige Vigdis Hjorth :)



Genre?

Jeg diskriminerer ikke - jeg læser de fleste genrer :)




SHARE:

torsdag den 27. maj 2021

Natskygge








Natskygge

Forfatter: Gry Kappel Jensen
Serie: Rosenholm trilogien #3
Målgruppe: Fra 14 år og opefter
Genre: Magisk realisme / fantasy
Udgiver: Turbine

Jeg har været beta-/testlæser på bogen


Hvem slog Trine ihjel? Få den spændende og dramatiske afslutning på Rosenholm- trilogien.
Du tog alting fra mig. Du tog min fremtid, min historie og mit navn. Mit liv. Men hævnen har jeg endnu til gode. Den er min…
Kamille, Kirstine, Victoria og Malou har efter to hektiske år på Rosenholm Kostskole for magi fundet ud af, hvem der tilbage i 1980’erne dræbte den unge kvinde Trine og forviste hende til en rodløs tilværelse som en hvid skygge.


I dag udkommer 'Natskygge' og jeg kan nærmest ikke være mere glad eller mere stolt af min kollega Gry, for at have skabt den her serie og ikke mindst fuldføre den så episk som hun har gjort. 

Jeg synes det er meget sjældent at forfattere rammer rent i slutningen af en trilogi. Jeg er ofte lidt mismodig og skuffet, enten fordi de er endt for lyserødt eller alt for mørkt - men mest af alt bliver jeg skuffet over slutninger, der føles som om forfatteren ikke helt har vidst, hvordan den skulle sluttes ordentligt og 'bare' har afsluttet den enten som planlagt helt fra starten eller som de lige har følt for at  afslutte den i det øjeblik. Ja, kort sagt, jeg føler helt ærligt ikke, at ret mange trilogiers slutninger er lykkes særlig godt og jeg tror det skyldes, at der ikke er blevet brugt nok energi på dem, simpelthen. Jeg kan godt forstå at forfattere kan have travlt med at afslutte deres historier, det må være stort at sætte det sidste punktum, men det er bare ret ødelæggende for en hel trilogi når det ikke bliver gjort ordentligt. Jeg tænker det må være en svært kunstform, som er nemmere at dømme end eksekverer. Men en dårlig slutning kan virkelig bare ødelægge en fantastisk bogserie. 

Sådan var det ikke i dette tilfælde. I dette tilfælde har slutningen forstærket en i forvejen stærk serie og efter min mening gjort Rosenholm trilogien til den bedste danske fantasy trilogi på markedet. Efter endt læsning af Natskygge, sidder jeg ikke kun tilbage med en følelse af at slutningen er fuldstændig vellykket, jeg sidder også tilbage med en følelse af at hele bogserien er én harmonisk helhed - og alt hvad der skete i bind 1, 2 og 3 var beregnet til at kulminerer i en eksplosiv slutning. Det var SÅ tilfredsstillende at læse. 

Natskygge var spændende, den var nærværende og man levede sig ind i personerne og handlingen med glæde og stor fornøjelse. Bogen er en mursten som man flyver igennem den fordi siderne nærmest vender sig selv. 

Lad os lige vende den nye kategori 'Natskygge' nærmest her har skabt, nemlig kategorien: feministisk fantasy. Igennem hele serien har der været dejlige elementer af girlpower, men i 'Natskygge' går det væsentlige flere skridt længere og lader feminisme være en stor del af handlingen. Det interessante ved det er at bogen som sådan ikke behøver at blive tolket eller læst som feministisk. Det er det der næsten selvforstærker emnet og viser at vi stadig har rigtig meget behov for den her type historier. For hvis ikke der havde været forskel på mænd og kvinder i vores kultur, så havde vi slet ikke haft brug for at sætte ordet feminisme på bogens handling. Man behøver derfor slet ikke at se historien som feministisk, man kan bare læse den og lade sig underholde, men jeg tror at historien vil vække genklang i rigtig mange kvinder/piger der læser historien og måske føle sig set og hørt. Ikke overraskende så synes jeg personligt det var M E G A fedt. 

Så ja, jeg er i høj grad stolt af min kollega og super glad for at jeg har måttet være med på sidelinjen, både med det grafiske design, men helt sikkert også som betalæser. Det har været en drøm at få lov til at være med til. Og hvis du endnu har Rosenholm trilogien til gode, så kan jeg virkelig ikke anbefale den nok. Den er spændende, fyldt med magi, venskab og så er den bare virkelig, virkelig godt skrevet. Det er virkelig den bedste færdigskrevet danske fantasy trilogi jeg har læst til dato og den er fuldt på højde med det internationale marked. Gry Kappel Jensen er den fødte historiefortæller og jeg glæder mig helt vildt til meget mere fra hendes hånd. 




SHARE:

søndag den 23. maj 2021

Arven fra fortiden

 







Arven fra fortiden

Forfatter: Nathali og Bettina Liane
Serie: Awen #2
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og voksne
Udgiver: Turbine forlaget



Et nyt skoleår begynder på det magiske skib Galathea, hvor Aia sammen med sin tvillingebror, Peter, har påbegyndt sin uddannelse som vogter af den forunderlige verden Igdrafell. Men Aia og Peters fortid og familiebaggrund truer med at indhente dem. Deres afdøde far, der skulle have været leder af de onde Morkinskinna, hvis han ikke var omkommet i en ulykke, har efterladt dem noget, som de for alt i verden må finde, inden det er for sent. Problemet er bare, at de ikke aner, hvad det er.


Lad mig starte med at sige det ligeud. Arven fra fortiden var simpelthen en helt fantastisk forrygende læseoplevelse. Det er et forrygende eventyr, som er rig på magisk stemning. Det magiske univers er virkelig et fantastisk sted at være begravet i som læser. Jeg trak læsningen ud så lang tid jeg overhovedet kunne fordi jeg slet ikke have lyst til at afslutte historien. Det er det bedste når bøger har den slags effekt på en. 

'Arven fra fortiden' er underholdning i særklasse - alle elementerne er der: spænding, venskab, magi, adventure, tvist, overraskelser, udvikling, karakterdreven, good vs evil og ikke mindst det gennemtænkte univers. Ja, som sagt så elsker jeg beskrivelserne af det magiske univers, det virker så helstøbt og gennemtænkt, at man med det samme bliver suget ind i verdenen og det er virkelig et smukt og magisk sted at være. Og det at der hele tiden er mere at 'opdage' er bare mega fedt. 

I Awen seriens bind 2 får vi flere sandheder end jeg havde forventet på nuværende tidspunkt og det er faktisk rigtig fedt, for det lover rigtig godt for de næste tre bind i serien. Bind 2 er ikke nogen brobog, der bare leder os videre. Det er en bog der er helt sin egen og som er fuldstændig uundværlig for hele serien. 

Eneste minus jeg har; er at bind 2 ikke er helt så stærk, ren teknisk, som 'Kaldet fra Galathea',. F.eks. kunne jeg godt have ønsket mig et mere veludviklet forhold mellem tvillingerne og Aia får lidt for nemt plotmæssige ting serveret. Til gengæld virker flowet bedre i bind 2 end det gjorde i bind 1 og slutningen ... nøj, hvor ville jeg ønske at jeg havde bind 3 ved hånden allerede nu. Den bliver meget svær at vente på. 

I bind 2 får vi som noget nyt nogle kapitler fra Peters synsvinkel, hvilket jeg synes klær historien godt, for jeg elsker historiens bipersoner, som alle føles unikke og veludviklet, men nogle gange står de lidt i skyggen af hovedpersonen Aia, hvilket tildels skyldes at Aia er meget selvfokuserende. Hvilket jeg i bind 1 fandt lidt irriterende, men i bind 2 nyder jeg Aias udvikling og selvstændighed. Hun har udviklet sig enormt allerede og jeg glæder mig til at følge hendes videre rejse, for det kan kun blive episk. 

'Awen' serien er uden tvivl en af de bedste danske fantasy-serier der findes på markedet ligenu og hvis du elsker fantasy og ikke allerede er i gang med serien, så kan jeg virkelig virkelig kun anbefale det på det kraftigste. 




Som mange af jer nok ved er jeg grafiker på bogens omslag, indhold og ikke mindst på bogens kort. Og det er et af de mest vidunderlige arbejdsopgaver jeg overhovedet kan forestille mig. Jeg elsker at forsøge at indkapsle den magi, mystik og eventyr der er i universet. Der er virkelig ikke noget bedre end at designe til ens yndlingsbøger.


SHARE:

torsdag den 13. maj 2021

Rosarium




Rosarium

Forfatter: Charlotte Weitze 

Enkeltstående historie

Genre: Slætshistorie

Målgruppe: Voksne

Udgiver: Gutkind


Tak til Gutkind for anmeldereksemplaret


En vildtvoksende slægtsroman om en ung pige som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, ogen botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. ROSARIUM strækker sig fra slutningen af det 19. århundrede, til nutidens USA og videre ind i fremtiden, og er en fortælling om at bære kimen til en livsform, hvor mennesker og natur indgår i en mere organisk sammenhæng.


Rosarium ... jeg har gået og overvejet den her anmeldelse i lang tid nu for hvordan skal jeg kunne få beskrivelsen af hvad denne bog er og hvad denne bog har gjort ved mig ned på ganske, ganske få linjer når bogen i sin enkelthed mestre at beskrive rigtig meget pr linje og endnu mere imellem? 

Så lad mig lige starte med at slå fast, jeg er dybt imponeret over hvad Charlotte Weitze har været i stand til med denne bog, som kort fortalt handler om en plantes-slægtshistorie - og længere fortalt handler om roser, planter, slægter, børn, køn, klima og mennesker. 

Bogen er fortalt i tre dele, gennem tre forskellige generationer men overordnet er det planten der er bogens virkelige hovedperson. Det lyder lidt vildt og det er det også - det er vildtvoksende som der står i beskrivelsen. Det er udefinerbar og det i sig selv gør romanen helt fantastisk. Den har beriget mig på et eller andet niveau som jeg har svært ved at beskrive, men som jeg ved jeg vil tage med mig herfra i det ubevidste og videre. Jeg har aldrig før læst nogen lignende. Men samtidig er det næsten som om jeg allerede har glemt handlingen og jeg ved det er en historie som jeg ikke vil have lyst til at genlæse. 

Jeg kan godt forstå hvis nogen vil finde Rosarium dybt kedelig, det er ikke en pageturner. Det er en bog der kræver tålmodighed og tid til indlevelse. Den møder ikke sin læser på halvvejen men den kræver sin læsers fulde opmærksomhed. 

Læs bogen hvis du godt kan lide historier som kræver noget af sin læser og som helhjertet giver noget igen bagefter. Men læs den især fordi du aldrig før har læst noget lignende. Det er meget sjældent at læse noget der er så unikt. 




SHARE:

mandag den 10. maj 2021

Mine papbøger


Jeg plejer normalt at skrive om mine papbogsudgivelser på min anden blog som du kan se her men jeg tænkte at jeg jo plejer at lave en slags forfatterstatus her på bloggen, så måske var det også på sin plads at få vist selve papbægerne. 

I dag udkommer nemlig mine to nyeste skud på stammen: Dyreunger, du kan møde ... og 'Ting, du kan finde ..'. Hvilket er nr. 5 og 6 i min papbogsserie udgivet hos forlaget Turbine, hvor jeg også dagligt har min gang som grafisk designer. 

Ideen til papbøgerne startede da jeg fik min første søn og begyndte at introducere bøger for ham, da kunne jeg pludselig mærke en kæmpe forskel i forhold til papbøger. Han responderede væsentligt bedre på billedbøger med fotos frem for illustrationer, men laaangt de fleste børnebøger vi ejede var illustreret - og det viser sig også at være langt de fleste på markedet. Så jeg spurgte børne- og ungdomsredaktøren på mit arbejde om det var noget generelt, at babyer/børn ser fotos bedre end illustrationer. Hvilket hun bekræftede. Hvilket der kom Tæl med ... papbogsserien ud af og senere 'Farver, du kan se ...' og 'Dyr, du kan møde ...'.

Med tiden - gennem højtlæsning for min søn - blev jeg opmærksom på at rigtig mange papbøger er oversættelser og ikke altid udpræget danske. Så det var ret umuligt fx at finde en børnebog om flyverdrager f.eks. eller med dansk mad. Hvilket er årsagen til at jeg lavede 'Mad, du kan spise ...' og 'Tøj, du kan tage på ...' 

'Ting, du kan finde ...' og 'Dyreunger, du kan kigge på ...' er også lavet ud fra de tanker, men sidstnævnte er også et forsøg på at lærer børn forskellen på navne som vi kalder dyreunger og som vi kalder voksne børn, da jeg kunne mærke at min søn havde lidt svært ved at kende forskel. 'Ting, du kan finde ...' er lavet fordi han elsker at sidde og finde og pege ting ud i bøgerne. 

Så på alle måder har min ældste søn virkelig været hjernen bag de her papbøger - helt uden at vide det, og han har heldigvis været rigtig glad for dem gennem årene. Så det er ret fedt. 

Ja, så det var lige et lille indblik i mine papbøger, som kan lånes på biblioteket, købes hos boghandlerne og i Salling og selvfølgelig online. 








SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig