obs, bogen på billedet er et anmeldereksemplar
I dag skriver vi 1. marts og jeg har endnu ikke lavet en boglig udfordring for mig selv for 2024, eller det vil sige, jeg har sat mit årlige Goodreads mål. Men det er faktisk det eneste. Jeg har ikke lavet nogen forventninger til hvad jeg skal læse. Det ligner mig ikke. Jeg elsker ellers at have den slags mål for at minde mig selv om, hvad det nu var jeg drømte om at læse når den ene skinnende nyudgivelse efter den anden står og banker på.
Så det vil jeg prøve og lave nu.
40 (60) bøger om året
På Goodreads har jeg skrevet at jeg gerne vil læse i alt 40 bøger i år, men jeg har et hemmeligt mål om at hæve det med 20 bøger, så 60 bøger i alt. Men jeg vil ikke stresse mig selv til at læse 60 bøger, for jeg vil aller helst bruge tiden på at skrive på mine egne bøger, og 40 er sådan et godt og overskueligt tal, som jeg ikke vil få nogen problemer med at nå at læse på et år.
3 selvudviklingsbøger
Jeg vil gerne nå at læse 3 selvudviklings/blive klogere på mig selv fagbøger i år. Jeg har faktisk allerede læst den ene, 'Tænk dig rask', og jeg har fået 'Den vigtige vrede' til anmeldelse så den agter jeg også at læse, og så er jeg gået i gang med 'Finding your unicorn space' også.
Læs 4 fantasy-serier færdige
Kender I det med, at man bare går i gang med den ene fantasy-serie efter den anden og nogle gange glemmer man liiige at få afsluttet nogen som man allerede var i gang med? Sådan har jeg det i hvert fald. Så mit mål i år er at afslutte mindste 4 fantasy-serier i år.
Læs 3 Brandon Sanderson bøger
Jeg er blevet stor fan af Brandon Sanderson efter jeg har læst 'Tress of the Emerald Sea' sidste år og set hans skrivekursus – mange gange. Så jeg vil rigtig gerne dykke længere ned i hans forfatterskab og læse mindst tre Brandon Sanderson bøger i år.
Det var vidst det i denne omgang, så må vi se hvad 2024 bringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar