onsdag den 29. juni 2011

Frygten for afslag

Går du og er så bange for at få afslag at du faktisk slet ikke får skrevet noget? - Det er der rigtig mange der gør. For hvorfor gå i gang med det store projekt at skrive hvis det alligevel ikke bliver udgivet. Men skriv alligevel, hvis du elsker det, og du bliver i hvert fald slet ikke forfatter ved aldrig at prøve. Så drop frygten, den har vi alligevel ikke noget at bruge til, og tag springet.

Jurgen Wolff, forfatter af "Your Writing Coach", har lagt et klip ind på youtube, som du kan se her, hvor han kommer med gode råd til hvordan man skal forholde sig til det at frygte afslag. Jeg har læst hans bog Your Writing Coach og den er rigtig god, men det kommer jeg nok mere ind på senere. Enjoy.

SHARE:

tirsdag den 28. juni 2011

Genre

Som sagt savner jeg noget godt gedigen fantasy på mit modersmål. Og ikke i oversat form. Der er kommet rigtig mange fantasy romance oversatte bøger på markedet. - Så jeg forstå ikke, hvorfor der ikke er nogle danskere der kan gøre det ligeså godt, endda bedre. For det er bestemt ikke alt det der er oversat, der er lige godt.

Jeg må også indrømme, at jeg er en af dem der faktisk kun læser engelske bøger. Det er fordi der ikke er noget på dansk for mig, og hvis jeg skal over i engelske bøger, så foretrækker jeg at læse dem originalt. - Er det ikke skræmmende at tænke på? Hvis vi i hvert fald vil være stolte af vores danske litteratur?

En ting er sikkert, min genre er ikke den forfinede danske litteratur. - I ved nok, den som der faktisk ikke rigtig er nogen som gider læse, men som føler de skal læse. - Det er ikke noget der virkelig underholde. For mig er læseren det vigtigste, det er dem som vi skriver for og til. Har vi ikke snart set nok eksempler på hvad det er der bliver læst mest:
Dan Brown
Stieg Larsson
Harry Potter
Twilight

Behøver jeg nævne flere? Krimi og fantasy er det, der underholder mest i tiden. Realisme kan vi se hver dag i nyhederne. Vi vil underholdes når vi læser - ellers så købte vi en fagbog.

Sådan har jeg det i hvert fald selv.
SHARE:

fredag den 24. juni 2011

Min nye blog og min ikke så nye drøm om at blive forfatter

Min forfatterdrøm:
Meget simpel - at fortælle en god historie og forhåbentlig at underholde nogen.

Mit formål med denne blog:
At holde mig selv oppe og ikke lade selvdestruktive tanker stoppe min drøm.

Hvad kan i forvente af denne nye blog:
Forhåbentlig kan min fustration underholde lidt.. noget skal den da bruges til.. og måske kan jeg dele lidt ud alle de 1000 bøger jeg har læst om det at skrive. (Der så har resulteret i at jeg piller for meget i detaljer i stedet for faktisk at få skrevet noget)

Status på nuværende bog:
26.529 ord i notater... og jeg er slet ikke færdig med at skrive notater...

I kan også forvente:
At jeg skriver om andre forfattere - hovedsagelig om dem der ligger i min genre, som er en blanding af fantasy og kærlighed, for unge og opefter. Som i nok ved så er det jo begrænset hvor mange danske forfattere der ligger i den genre... så det bliver mest om udenlandske forfattere. Men jeg håber, at jeg får mulighed for at udgive på vores originale danske sprog, for det mangler vi helt klart.
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig