Review - Heksenat af Deborah Harkness

Jeg har læst den engelske udgave (A Discovery of Witches) og ved ikke om navnene er de samme, men som udgangspunkt tror jeg det er til at finde ud af, ved at jeg nævne hvad deres rolle er i bogen.

Diana er heks, men hun fortrækker ikke at bruge nogle af hendes kræfter, fordi hendes forældre blev myrdet da hun kun var barn. Til dagligt arbejde hun som historiker. En dag støder hun på et magisk objekt - en bog, samtidig møder hun en meget pågående vampyr, og fra denne dag ændres hendes liv for altid. I gennem bogens handling er hun på flugt fra nogen der er efter hende samtidig med hun prøver at kontrollere hendes kræfter.

Hør Lindhard og Ringhof fortælle om bogen her:

Der har været sagt om bogen at den har været opkøbt af Lindhard og Ringhof, før bogen faktisk næsten var skrevet i 2009. Hvilket umiddelbart lover godt. Den har også været reklameret meget for at være en fantasy bog for voksne, som Twilights voksne udgave. Men....

Det er beklageligvis tydeligt at denne forfatter er debutant, på den negative måde. Hun får slet ikke personerne i bogen til at fremstå troværdig, og det undre mig at forlæggeren ikke har redigeret nogle af de store klassiske forfatter debutfejl.

Det tog mig noget tid med at komme igang med at læse bogen ordentligt, da det ikke rigtig er en bog der kaldte på mig, men det er nok også klar når første konflikt starter på side 90. Indtil side 90 høre vi meget detaljeret om hendes meget kedelige liv. Minut for minut nærmest. - Alt for meget baggrundshistorie og for lidt handling. Der var nogle steder hvor bogen flød godt, men det er for mit vedkommende ikke nok til at redde resten af bogen. Her er nogle af de ting der generede mig mest:

Jeg synes selv det er meget uklart om menneskene er klar over om dæmoner, hekse og vampyrer eksistere, hvilket der står de ikke gør, men andre steder står der at de gør. Hvilket bare er sådan en ting der skal være 100% klart.

Når hun skrifter synsvinkel skifter hun også fortælleren, og det er meget forvirrende. Når hun skriver fra Dianas synsvinkel er det 1. person indirekte fortæller og når det er andre, så er det 3. person ydre fortæller. Dianas jeg-synsvinkel er ikke gjort særlig godt, man ser meget passivt ind i hvad hun føler. Vi får stort set kun reaktioner, som virker malplaceret.

Dianas som hovedperson virker i øvrigt slet ikke troværdig. Hun skal forstille at være modig, men hun virker det meste af tiden som et skræmt barn. Andre steder står der beskrevet at hun er en selvstændig kvinde, men hun sætter aldrig spørgsmålstegn ved noget som mændene i bøgerne beslutter. Hun følger ligesom bare med. Hun er slet ikke et moderne forbillede. Nej et sted i bogen besvimer hun over noget dybt latterligt. Et andet sted i bogen er hun så langsom til at fatte hvad der var sket, at jeg havde lyst til at skrige. Personligt ville jeg have elsket at se hende vokse med ansvaret i bogen, men hun læner sig faktisk kun op af helten.

Matthew, vores helt i bogen. Det er lidt som om forfatteren bare forventer vi "forelsker" os i ham, fordi han er en "farlig" dominerende vampyr. Personligt har jeg lyst til at slå ham hen mod slutningen af bogen. Han er alt for dominerende på den negative måde.

Generelt er alle personerne i bogen meget flade, selv vores hovedpersoner.

På en positiv side, så kan Deborah sagtens finde ud af at skrive, og få det til at flyde når der endelig sker noget. Især fra midten fungere rigtig godt. Jeg tror helt klart mange kan nyde denne bog, for mig blev det ødelagt ved troværdigheden, jeg kan slet ikke føle karakterne, og jeg mangler handling, men smag og behag er forskelligt.

Der kommer flere bøger, og faktisk så ville jeg have foretrukket at starte med 2'eren, for det virker til at det er der alting først rigtig begynder.

Så beklageligvis må jeg sige at hvis dette er en fantasy for voksne foretrækker jeg Twilight, Harry Potter og Percy Jackson, de virker trods alt ældre end vores heltinde gør. Så det jeg prøver at sige er at hvis hun havde kortet de første 90 sider ned til 10, og lavet de to hovedpersoner i bogen mere levende og ikke Diana som en skræmt gråspurg, så havde det være en ganske udemærket bog. Så den burde måske have 4 K'er, men fordi jeg er besværlig og lidt irritable over så banale (i mine øjne) fejl får den altså kun:
KKK = Kedelig