Jeg var meget spændt på at se filmen, selvom jeg måske ikke havde så høje forventninger. For hvordan kan de have så mange karaktere med, som alle hver især skal have en vigtig plads i filmens handling? Hvordan skulle man kunne lave karakterbygning, når superheltene jo plejer at have deres egen private historie? Man kan jo ikke have alle bipersoner med fra de forskellige film, det vil jo fylde alt for meget. Og hvordan vil de lave en stor nok trussel for at holde dem alle beskæftiget? En værdig nok modstander? De er jo alle vant til at redde verdenen på ugebasis nærmest. Og vil de ikke alle ligne hinanden for meget, for let's face it, superhelte har jo pænt meget tilfældes?
Alle mine bekymringer blev simpelthen tværet godt og grundigt til jorden, med superhelte kræfter... Filmen var SÅ god, og intet af det ovenstående blev et problem overhovedet. De bidrager alle til historien og de er overhovedet ikke ens. Faktisk kan de jo ligefrem komme godt op og slås indbyrdes.
Man er underholdt hele vejen. Det er simpelhen fantastisk. For mig er filmen på højde med Spider-man og Thor. Og et godt stykke over Captain America og Iron Man.
Ingen kommentarer
Send en kommentar