lørdag den 30. juni 2018

Filmatisering 2. halvår 2018


Så er jeg klar med oversigt over hvilke boglige filmatiseringer der er her det næste halveår - og sikke da en skøn samling filmatiseringer! Som altid regner jeg Marvel og andre graphic novels med som en del af boglig filmatisering. Book Club er som sådan heller ikke en bog, men den handler om en bog og en bogklub, så den har jeg også taget med. Samt der er et par forfatterportrætter imellem også.

Datoerne er taget fra Kino.dk, og kan altså stadig nå at ændre sig. Der er faktisk også overraskende mange nye spændende danske filmatiseringer.

Jeg glæder mig især til The Nutcracker og Fantastiske skabninger 2, men Mortal Engines lyder også ret spændende, selvom man nærmest ingenting ved om den endnu. De nye live action film fra Disney er helt sikkert også et must - Mary Poppins, Jacob og Peter Plys og Mowgli. Af danske film er jeg spændt på at se Vildheks.

The Darkest Minds ser også spændende ud og superhelte filmene er jo altid et must.

Så ja, det bliver vidst et rigtig godt filmår det næste halvår af 2018.







Ant-Man and the Wasp
Premiere 5. juli 2018








The Darkest Minds
Premiere 2. august 2018








Book Club
Premiere 9. august 2018









Premiere 13. september 2018







Journal 64
Premiere 4. oktober 2018





Kaptajn Bimse og Goggeletten
Premiere 4. oktober 2018










Jakob og Peter Plys
Premiere 11. oktober 2018





Vildheks
Premiere 11. oktober 2018





Premiere 18. oktober 2018








Mowgli
Premiere 18. oktober 2018






Venom
Premiere 18. oktober 2018





Dumplin'
Premiere 25. oktober 2018








The Nutcracker and the Four Realms
Premiere 25. oktober 2018








The Girl in the Spider's Web
Premiere 1. november 2018






Where'd You Go, Bernadette
Premiere 08. november 2018








Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser
Premiere 15. november 2018







Grinchen
Premiere 29. november 2018





Robin Hood
Premiere 29. november 2018









Unge Astrid
Premiere 6. december 2018







Mortal Engines
Premiere 13. december 2018







Spider-Man: Into the Spider-Verse
Premiere 13. december 2018








Aquaman
Premiere 20. december 2018






Mary Poppins vender tilbage
Premiere 25. december 2018






Ternet Ninja
Premiere 25. december 2018




SHARE:

lørdag den 17. marts 2018

De næste fem Disney live action film der er på vej





Som jeg skrev i dette indlæg så bygger stort set alle Disney klassikere på litterære klassikere. Måske derfor de i sig selv også er så tidsløse og så populære. De er i øjeblikket i fuld gang med at lave live-action udgaver af dem (sidst Skønheden og uddyret), og disse er de næste fem der er på vej:

Premiere datoerne er taget fra kino.dk og kan altså stadig nå at ændre sig. 






Christopher Robin

(Om manden bag Peter Plys)
Premiere 11. oktober 2018






Mary Poppins Returns

(En fortsættelse fra en af deres aller første live-action klassikere. Den gamle Mary Poppins er sjovt nok ikke en nummeret klassiker, men den bærer stadig titlen som klassiker) 
Premiere 25. december 2018






Dumbo


Premiere 28. marts 2019








Aladdin


Premiere 23. maj 2019







The Lion King


Premiere 18. juli 2019




SHARE:

lørdag den 3. februar 2018

Boglige filmatiseringer 1. halvår 2018

Disse film er dem jeg selv er delvist eller meget interesseret i at se, enten i biografen eller når de udkommer. Fælles for dem alle er at de er filmatiseringer af en bog eller graphic novel. Premiere datoen er taget fra kino.dk, og kan ændre sig.

Jeg når ikke så meget i biografen for tiden som jeg plejer, men heldigvis finder jeg også det første halve filmår her en smule kedelig. Hvis jeg skulle i biografen for at se noget så skulle det være Avengers. Resten må vente til de kommer på blueray eller streaming kanaler. Men det sidste halvår i 2018 ser ligenu ud til at blive epic, men meget kan nå at ske på et halvt år i filmbrancen, så hvem ved. Det første halvår her er mere sat i sten, og premiere datoerne kan højt rykke nogle dage.





Wonder
Premiere 4. januar 2018







Wonderstruck
Premiere 18. januar 2018









Maze Runner 3: Dødskuren
Premiere 25. januar 2018








Fifty Shades - Fri
Premiere 8. februar 2018








Black Panther
Premiere 15. februar 2018








Peter Kanin
Premiere 22. marts 2018









Hver dag
Premiere 22. marts 2018







Ready Player One
Premiere 29. marts 2018








A Wrinkle in Time
Premiere 5. april 2018










Avengers: Infinity War
Premiere 26. april 2018










Deadpool 2
Premiere 16. maj 2018








Jurassic World 2: Fallen Kingdom
Premiere 7. juni 2018









Love, Simon
Premiere 21. juni 2018
SHARE:

lørdag den 25. november 2017

Hvad har Disneys klassikere med litteratur at gøre?







En hel del faktisk! For laaaangt de fleste af Disneys klassikere bygger på litteratur. Engang troede jeg faktisk at det var dem alle der gjorde det, for jeg tænkte at der lidt var en dobbelt betydning i ordet klassikere. Men nej, nogle er skabt til Disney selv, og hvis vi skal være helt ærlig .. så er de bedste Disney klassikere altså dem der bygger på en bog i forvejen. Sorry, Disney. De har bare et eller andet tidsløst over sig - hvilket er klart når mange af dem bygger på tidsløse børneklassikere.

Mange af dem kendte jeg til, andre slet ikke og nogle stykker har overrasket mig, for eksempel anede jeg ikke at Løvernes konge var inspireret af Hamlet. Og så glemmer jeg altid at tre og ikke to Disney film bygger på en H.C. Andersen historie - jeg glemmer altid 'Kejserens nye klæder' aka 'Kejserens nye flip' af en eller anden årsag. Det kan man jo som dansker godt være lidt stolt af. ;0)

Jeg har samlet på Disney klassikere så længe jeg kan huske og jeg har nogle helt klart favoritter. Særligt Skønheden og udyret, Den lille havfrue, Aladdin og Løvernes Konge - men da de kom frem var jeg i  6-10 års alderen, og det er lige der man virkelig får øjnene op for Disney. Eller det var det i hvert fald for mig. Skønheden og udyret er uden tvivl den jeg har set flest gange. I nyere tid er jeg ret begejstret fra Frost. Ja, jeg er stadig Disney fan og kan stadig sætte mig til at se en af de gode gamle klassikere og føle mig godt underholdt. De sidste to Zootropolis og Vaiana er også helt fantastiske. Visuelt VIRKELIG smukke og noget så sjove!

Her er en lille liste over hvilke historier de forskellige Disney klassikere bygger på/ inspireret af (af hvad jeg har kunnet finde ud af i hvert fald). Jeg går ud fra den danske klassikerliste. Den danske afviger nemlig fra den amerikanske af en eller anden mærkelig, mærkelig (direkte åndsvag sikkert) grund:



01: Snehvide og de syv små dværge 1937

The Brothers Grimm: Snow White


02: Pinocchio 1940

Carlo Collodi: Pinocchio


03: Fantasia 1940

Johann Wolfgang von Goethe: Der Zauberlehrling


04: Dumbo 1941

Helen Aberson: Dumbo the Flying Elephant


05: Bambi 1942

Felix Staten: Bambi, A Life in the Woods


06: Saludos Amigos 1942


07: The Three Caballeros 1944


08: Make Mine Music 1946

Ernest Thayer: Casey at the Bat
Sergei Prokofiev: Peter and the Wolf


09: Mickey og Bønnestagen 1947

Sinclair Lewis: Little Bear Bongo
Edgar Bergen: Jack and the Beanstalk


10: Melody Time 1948

Hardie Gramatky: Little Toot
Alfred Joyce Kilmer: Trees
Carl Carmer: Pecos Bill 


11: Hr. Tudse og Søvnigdalens Legende 1949

Kenneth Grahame: The Wind in the Willows
Washington Irving: The Legend of Sleepy Hollow (Ichabod Crane)


12: Askepot 1950

Charles Perrault: Cendrillon


13: Alice i eventyrland 1951

Lewis Carroll: Alice's Adventures in Wonderland
   

14: Peter Pan 1953

J.M. Barrie: Peter Pan 


15: Lady og Vagabonden 1955

Ward Greene: Happy Dan, the Whistling Dogs


16: Tornerose 1959


Charles Perrault: Sleeping Beauty
Brothers Grimm: Little Briar Rose


17: 101 Dalmatinere: Hund & Hund Imellem 1961

Dodie Smith: The Hundred and One Dalmatians


18: Sværdet i stenen 1963

T.H. White: The Sword in the Stone


19: Junglebogen 1967

Rudyard Kipling: The Jungle Book    


20: Aristocats 1970

Tom McGowan og Tom Rowe: The Secret Origin of the Aristicats


21: Robin Hood 1973

Robin Hood and the Monk


22: Peter Plys 1977

A.A. Milne: Winnie-the-Pooh


23: Bernard og Bianca 1977

Margery Sharp: The Rescuers and Miss Bianca


24: Mads og Mikkel 1981

Daniel P. Mannix: The Fox and the Hound


25: Taran og den magiske gryde 1985

Lloyd Alexander: The Black Cauldron

  
26: Mesterdetektiven Basil Mus 1986

Eve Titus: Basil of Baker Street
Arthur Conan Doyle: Sherlock Holms


27: Oliver & Co. 1988

Charles Dickens: Oliver Twist   


28: Den lille Havfrue 1989

H.C. Andersen: Den lille havfrue


29: Bernard og Bianca: SOS fra Australien 1990

Margery Sharp: The Rescuers and Miss Bianca


30: Skønheden og udyret 1991

Gabrielle-Suzanne Barbot de Villeneuve: La Belle et la Bête


31: Aladdin 1992

The Book of One Thousand and One Nights (The Arabian Nights): Aladdin and the Wonderful Lamp


32: Løvernes Konge 1994

William Shakespeare: Hamlet


33: Pocahontas 1995

James Nelson Barker: The Indian Princess; or, La Belle Sauvage


34: Klokkeren fra Notre Dame 1996

Victor Hugo: The Hunchback of Notre-Dame
  

35: Herkules 1997

Herakles fra græsk mytologi - ældste tekster bevaret i Bibliotheca


36: Mulan 1998

Hua Mulan - Chinese legend


37: Tarzan 1999

Edgar Rice Burroughs:Tarzan of the Apes


38: Fantasia 2000 1999

Johann Wolfgang von Goethe: Der Zauberlehrling


39: Kejserens nye flip 2000

H.C. Andersen: Kejserens nye klæder


40: Atlantis: Det forsvundne rige 2001


Myte men øen er første gang nævnt i Platons Timaeus og Critias


41: Lilo & Stitch 2002

Er åbenbart baseret på en uudgivet børnebog af Chris Sanders (1985)


42: Skatteplaneten 2002

Robert Louis Stevenson: Treasure Island


43: Bjørne Brødre 2003

44: De Frygtløse - The Muuhvie 2004


45: Lille kylling 2005

Henny Penny - American folk tale


46: Helt Vildt 2007


47: Min skøre familie Robinson 2007

William Joyce: A Day with Wilbur Robinson


48: Bolt 2008


49: Prinsessen og frøen 2009

E. D. Baker: The Frog Princess



50: To på flugt - Et hårrejsende eventyr 2011

Brothers Grimm: Rapunzel

51: Vilde Rolf 2012


52: Frost 2013

H.C. Andersen: Snedronningen


53: Big Hero 6 2015


54: Zootropolis 2016


55: Vaiana 2017

Māui (Polynesian myth)




Er du også helt vild med Disney klassikere? Har du set dem alle ligesom mig?


SHARE:

lørdag den 14. oktober 2017

Top 10 filmatiseringer


Listen viser mine top 10 filmatiseringer (hvoraf at jeg også har læst bogen) og det er faktisk ikke det samme som mine top 10 bøger, eller ej heller top 10 forfattere. Det er sjovt nok tre forskellige lister, men mange af de samme vil helt sikkert figurer på alle lister, bare på en anden placering. Så her tager jeg udgangspunkt i mange andre ting end historien. Mine top ti filmatiseringer er en blanding af forskellige ting, det er ...

De film der har fået mig til at holde endnu mere af bogen (hvis overhovedet muligt)
De film som har formået at give historien noget ekstra, og måske endda er bedre end bogen (what, yes I know)
De film som er noget så smukke, unikke visuelle skabelser
De film der udgør mine absolutte yndlingsfilm of all time
De film jeg kommer til at gense igen og igen, og igen og igen, hvilket aldrig vil gøre dem støvede eller slidte i mine øjne

De film der bare er episke og storslåede i mine øjne

De film der får mig til at stortude

Men her er de så, i prioriterede rækkefølge, hvor den øverste er den bedste og den nederste er den sidste der nåede med på top 10 listen.


Lord of the Rings er uden tvivl den absolutte bedste filmatisering, ever. Hvad de har fået ud af de bøger er bare helt fantastisk og helt perfekt. Jeg knuselsker de film og de er derfor også mine absolutte yndlingsfilm - hvilket jeg har tilfældes med min mand - derfor ser vi også altid filmene en gang om året. Og i extended udgave, intet andet duer. Jeg får stadig kuldegysninger af at høre introsangen den dag i dag.




Jeg husker stadig så tydeligt første gang jeg så Gone with the wind, jeg havde tilfældigt tænkt fjernsynet på mit teenageværelse hjemme hos mine forældre, og mit teenagejeg var egentlig ret parat til at gå i seng. Men så så jeg Scarlett O'Hara sidde der på trappen og jeg var sad og så resten af filmen i sådan en fanget-betaget tilstand. Alt ved den tiltalte mig. Filmen er totalt epic og Vivien Leigh og Clark Gable gør det fantastisk. Siden har jeg læst bogen (det tog mig ret mange år faktisk) og jeg kan kun konstaterer, at de har fulgt bogen rigtig godt og virkelig bare gjort den visuel smuk oveni.



Pride and Prejudice (1995 miniserie) er den filmatisering på denne liste der har fulgt mig længst. Jeg kan ikke præcis huske hvornår jeg så den første gang, (men det var i hvert fald før årtusindeskiftet) men jeg har set den i et utal af gange siden, og hvis lokummet brænder så er det her helt klart min go to film. Jeg læste bogen lige efter og tv-serien følger nærmest bogen slavisk og jeg elsker Colin Firth som Mr. Darcy, der er ikke nogen der har gjort det bedre siden. Mr. Darcy var på alle måder min første litteratur crush, så vi har et særligt ubrydeligt forhold.




The Notebook (2004) er den største tudefilm over alle. Misforstå mig ikke, jeg tuder over alle disse film på denne liste, men den her flår mig i tusinde stykker. Og det primært på grund af slutningen, som jeg synes var et dejligt frisk pust fra andre kærlighedsfilm. Jeg synes filmatiseringen er spot on og den viser virkelig kærlighed så smukt. Men da jeg læste bog ... wow, sikke en forskel. Filmatiseringen er en million gange bedre end bogen. Så ja, nogle gange få gange er film bedre end bøger. Det er den her i hvert fald. Ingen tvivl. Og, ja så er der Ryan Gosling need I say more.




Harry Potter vil altid stå meget tydligt for mig, for den første film var mit første møde med troldmandsverdenen og jeg var solgt på stedet. Jeg synes filmatiseringen er ret så magisk, særlig den første. Jeg kan godt følge dem der sige at det kunne være fint at lave en reboot af mange årsager, men omvendt vil det bare ikke være det samme uden Alan Richman og mange af de andre ikoniske skuespillere. Men bøgerne er bare bedst. Uden tvivl. Faktisk har filmene for mig ikke tilføjet så meget igen da jeg læste bøgerne først (undtagen den første jo selvfølgelig) og havde derfor selv en masse billeder i hovedet. Men derfor synes jeg alligevel det er nogle gode filmatiseringer og den første film vil altid have en særlig plads. Plus det er en nem måde lige at få et Harry Potter fix på - at gense en af filmene.






Beauty and the Beast (2017) - åh ja, det er min nye yndlingsfilm. Jeg knuselsker den film. Ligesom Tolkien er stamfar til god fantasy, så er Skønheden og udyret også stamfar til paranormal romance. Hvilket i sig selv er fantastisk, men for mig er den bare så meget mere end det. Det er virkelig en smuk fortælling med det smukkeste budskab og den her filmatisering er bare virkelig magisk. På alle måder. Jeg kunne se den her film en million gange og aldrig blive træt af den. Udyrets store kærlighed til Belle er virkelig tydeligt, der hvor han egentlig fordømmer ham selv og alle andre i slottets fremtid, for hendes lykke og frihed. Åh, mit hjerte.







Jane Eyre (2006 miniserie) - ja det skal være den her miniserie, men de her skuespillere i rollerne, for det er dem der gør det absolut bedst efter min mening. Jane Eyre er virkelig en smuk historie om en pige der på alle måder - ikke er den udvalgte (for at bruge Patrick Ness) men hun fortjener ikke mindre lykke eller glæde af den grund. Og Mr. Rochester er jo nærmest Mr. Darcy i forklædning altså!






Cinderella (2015) - ja, jeg ved godt jeg har begge Disneys liveaction prinsesse film med på min liste, og hvad fortæller det så ikke om mig. Men det har faktisk ikke så meget med prinsessedelen at gøre, men alt med historien og budskaberne. Og hvor smukke de er filmatiseret hjælper selvfølgelig også på sagen. Noget andet jeg elsker ved Cinderella er Cate Blanchett som femme fatal. Meeeenn... balscenen og kjolescenen er jo bare helt vidunderlig. Man kan diskuterer hvor langt Disney udgaven ligger fra den oprindelige Brødrene Grimm, men faktisk er de utrolig ens, et langt stykke hen ad vejen. (Det samme med Beauty and the Beasts) og der er bare noget magisk over de her helt gamle klassikere. Buskaberne er rene og smukke og nogle gange hjerteskærende.








A Monster Calls er så stærk en film og den har det stærkeste budskab jeg længe har stødt på. Måske mest af alt fordi det er en smule chokerende og meget, meget ærligt. Jeg knuselskede bogen og jeg synes virkelig at filmen formår at fange al det bogen kan. Måske fordi Patrick Ness har skrevet begge delen tænker jeg. Og det er jeg lykkelig for. Jeg tror ikke det ville have været samme film hvis ikke han havde det.





Jaja, jeg ved godt at man nok ikke kan sige at Fantastiske skabninger og hvor de findes er en boglig filmatiseringen, men så alligevel ... for J.K. Rowling ville nok ikke have fundet på denne nye magiske verden eller disse fantastiske personer, hvis ikke Warner Brothers havde spurgt på en filmatisering af Fantastiske skabninger. Men ja, der er langt fra det lille hæfte med skabninger til denne film. Den er i hvert fald uden tvivl helt fantastisk.




Dem jeg ville ønske at jeg kunne klemme ind på top 10 listen - og kan efter hvilken dag du spørger mig måske snige sig op på 9. eller 10. pladsen i stedet:

Wuthering Heights (2009 miniserie), Hobbitten, Sherlock, A Game of Thrones, Stardust, Outlander og Twilight

SHARE:

lørdag den 22. juli 2017

Boglige filmatiseringer 2. halvår 2017

I januar lavede jeg et boglig filmatiserings indlæg over 1. halvår af 2017, nu er tiden kommet til at kigge på hvad der kommer af boglige filmatiseringer i det næste halvår af 2017. Der kommer helt sikkert flere filmatiseringer det næste halve år end dem jeg skriver om her, men jeg har valgt at holde det kort - og altså til de film jeg er interesseret i - for ellers vil det blive et meget langt indlæg. Jeg føler dog lige jeg skal nævne 'Snemanden' af Jo Nesbø, som jeg ikke regner med at se, men tror at der er rigtig mange der glæder sig til.

Tiderne er fra kino.dk og kan altså sagtens nå at ændre sig mange gange, så de er kun vejledende.

Ikke boglige filmatiseringer som jeg også glæder mig til er blandt andet Star wars - the last jedi (13. december) og genindspilningen af jumanji (25. december)

I det sidste halvår fylder filmatiseringer af graphic novels en del. Hele tre film, og jeg er i tvivl om jeg vil se endnu en reboot af Spider-Man, men jeg synes den lyder lovende. Jeg glæder mig helt vildt til Thor og Justice League. Det er nok dem jeg glæder mig absolut mest til det næste halvår. Og jeg overvejer om jeg skal læse Stephen Kings The Dark Tower og Agatha Christie Murder on the Orient Express før jeg ser dem i biografen.





Spider-Man: Homecoming
Premiere 06. juli 2017






The Dark Tower
Premiere 17. august 2017







Thor: Ragnarok
Premiere 26. oktober 2017






Justice League
Premiere 16. november 2017







Murder on the Orient Express
Premiere 23. november 2017

SHARE:

lørdag den 10. juni 2017

Wonder Woman








Wonder Woman var fantastisk. Den var flot. Den var sjov. Den var kraftfuld, og det bedste ved det hele - den levede op til standarden af alle de bedste superhelte film. Ja, faktisk var den bedre end langt de fleste. Jeg har været lidt nervøs for, om de vil gøre den anderledes og henvende den mere direkte til kvinder. Altså smide lysserød ind her og der, lave det til en slags kærlighedskomedie og i den duer. Men HELDIGVIS, heldigvis har de holdt de værste klicher væk.

Jeg var også ret nervøs over at filmen jo er en prequel, så man ved godt hvad, hvis man altså har fulgt en smule med. Og det havde da heller ikke helt den samme effekt som hvis man havde været udvidende, men jeg synes faktisk heller ikke, jeg blev skuffet på den front.

Gal Gadot er helt fantastisk castet! Måske også fordi jeg ikke har set hende i andre roller før, så for mig er hun lige det friske pust der skulle til. Men hun har tidligere været med i The Fast and the Furious, men forhåbentlig spiller hun ikke en tomhjernet gås i den. Og ja, jeg undlader at komme ind på den latterlige kritik hun har fået ved ikke at have store nok bryster, for så vil det her blive en endnu længere anmeldelse end den i forvejen er - amen ... man skulle tro vi levede i stenalderen!

Ja, det her er en film der virkelig skaber ligestillingsdebat. Filmindustrien får altid ros for at være åh, så trendsættende og forud for sin tid, men hvis det skulle have været tilfældet så burde vi have haft den her film for længe, længe siden - hvis de altså virkelig skulle have fulgt med tiden - men faktum er at der er lige så lidt ligestilling i filmindustrien som alt for mange andre steder. Måske endda mindre. Men det er fedt at responsen har været så god, for nu kan vi måske nok for alvor lægge nogle misforstående holdninger bag os, så som at man ikke kan lokke mænd i biografen og se en kvindelig superhelt. Dét filmindustrien ER god til er at komme rundt i alle afkroge og derved skabe debat og opmærksomhed. Det skal de have ros for, de har bare været længe om det.








Jeg synes den her film er så vigtig på mange områder og jeg vil selv rigtig gerne have mere. Meget mere. Jeg hungre efter mere, så naturligvis har jeg bestilt de nyeste Wonder Woman graphic novels. Det har i øvrigt været lidt en jungel at finde ud af hvilken man skulle begynde på, for DCs graphic novel Wonder Woman serien har mange år på bagen efterhånden og ikke alle har været lige gode. F.eks. er der en periode hvor Wonder Woman konstant skal reddes af mænd og tilmed var sekretær for Steven! Altså come on!!!! Hvem har dog fundet på, at skrive sådan noget lort. Tydeligvis hjernetomme mænd, der ikke har fattet at hun er en kvindelig SUPERHELT! Det var filmen heldigvis rigtig god til at pointere!

Men selvom jeg virkelig gerne vil give den fuld hus på stjerner, så er der faktisk to ting der irriterede mig grusomt i filmen. 1. den var alt for forudsigelig (noget jeg synes de fleste superhelte film i øjeblikket er) og 2. jeg elsker de steder hvor Wonder Woman møder den (på den tid) moderne verden. Men noget der bare kan gøre mig vildt irriteret er når en hovedpersons manglende viden ikke kan stemme overens med virkeligheden. F.eks. er der et sted hvor Wonder Woman spørger hvad ægteskab er. Selvom scenen er sjov, så er det dybt urealistisk at hun ikke i forvejen ved hvad det er. For punkt 1: hun er velbelæst. 2: hun har læst alle sprog, og derfor de mest gængse ord på alle sprog og dens betydning. 3: Amazonernes tro er den græske mytologi og de har deres helt egen ÆGTESKABS gudinde. 4: På et tidspunkt refererer hun til et værk på old-græsk der helt sikkert indeholder ordet ægteskab. Fair nok at hun ikke tror på ægteskab, men selvfølgelig ved hun da hvad det er. Ja, for nogen kan det måske virke som en ligegyldig deltaje, men det er sådan en detalje der kan hyle mig fuldstændig ud af den.

Men tag ind og se den. Du vil bestemt ikke blive skuffet. Den er helt og aldeles fantastisk! Og husk at værdsæt dygtige Connie Nielsen.


SHARE:

lørdag den 27. maj 2017

Guardians of the Galaxy Vol. 2






Åhhh, jeg kan slet ikke få armene ned. Hold op hvor er 'Guardians of the Galaxy' genial. Intet mindre. Det er nok faktisk ved at blive min yndlings superhelte film. Ligenu har jeg i hvert fald svært ved at argumenterer for at det skulle være andre. På trods af at jeg virkelig elsker superhelte film.

Guardians of the Galaxy har den bedste humor. Aldrig har jeg grinet så højlydt i en biograf - så mange gange! Den har sådan en type humor der kan ramme de fleste. Derfor tror jeg også langt de fleste vil synes om filmen, også selvom de hverken er til sci-fi, superheltefilm eller fantasy. Den er bare virkelig utrolig sjov og underholdende.

Den har faktisk en del tilfældes med Star Wars, ud over eventyrs og action delen. Good vs evil (dog vil jeg sige at det ikke er helt så sort/hvid i Guardians of the Galaxy, hvilket virkelig er klædeligt) men i høj grad også menneskelige relationer. Familie og venskaber er en stor del af handlingen. Og noget der nok taler til os alle.

Filmen har så meget kørende for sig, samtidig med at den bare grundlæggende er super cool.




 




Jeg er imponeret over at folkene bag kan blive ved med at holde den fantastiske stil fra 'Guardians of the Galaxy' vol. 1. Der er et eller andet cult over den. (Måske særligt for os der brugte walkmans) Den har en blanding af retro stil blandt med en masse fantasy og sci-fi fremtids-elementer. Castingen er genial og diversiteten er i top.

Det eneste mig og min mand kunne sætte finger på, på vej hjem fra biografen, var det der manglede noget ved superskurken. Vi kunne hurtig blive enige om at det generelt var et problem i mange af marvels superhelte film på det sidste. Hvilket er ærgerligt. Men der er bare så mange fede elementer i den her film der opvejer det uden problemer. Hvorimod at man kan mærke manglen mere i mange af de andre superhelte film.

Der er virkelig også mange elementer der skal spille sammen i Guardians of the Galaxy, og jeg synes grundlæggende at de har fundet en rigtig fin balance. For hvis der skulle have været brugt mere krudt på en superskurk, så ville der have været andre ting der led under det. Jeg synes det er skønt at de så vidt muligt holder sig til den her gruppe mennesker/væsner, frem for at fylde en masse flere ind som de gør i Avengers. Hvilket giver mindre scenetid til de fede figurer der i bund og grund kan bærer sig selv og hele filmen. Der synes jeg helt sikkert at Guardians of the Galaxy har fat i den lange ende.

Nu skal vi så vente rigtig længe på en 3'er, men jeg glæder mig sindssygt, og jeg har vildt meget lyst til at se den første igen. Så den skal jeg se ved først givende lejlighed!

Åh, jeg elsker den her franchise! Jeg er så begejstret!






SHARE:

lørdag den 18. marts 2017

Beauty and the beast






Nu blev det min tur til at se Disney liveaction filmatiseringen af Beauty and the Beast (Skønheden og Udyret) Og ... Jeg ELSKER den! Simpelthen. Den var bare på alle måder magisk og helt igennem fortryllende.

Jeg var lidt nervøs over castingen. Særligt af Belle og Gaston, men både Emma Watson og Luke Evens gjorde det virkelig godt. Generelt har den her film den vildeste casting.





Der er kun to ting, som jeg savnede. Jeg savnede at der ikke var en scene hvor Belle spørger ind til Udyrets rigtige navn. Det har jeg virkelig savnet og synes det mangler i Disney-udgaven. Det ville have været med til at afmystificerer 'udyret' og gjort ham mere menneskelig.

Som Cinderella live-action filmen i 2015 så blev der her også lavet ændringer, så tingene blev mere uddybet og mere ægte. Vi får mere historie om hvad Belles far laver og ja generelt mere baggrundshistorie for Belle og Udyret. Men jeg havde ønsket at de ville have lavet filmen bare 10 minutter længere så vi havde fået endnu mere kærlighed smidt ind. For i Cinderella var kærlighedsdelen virkelig stærk, og den havde tid til at udvikle sig, for i Beauty and the Beast er der mange andre tematikker som fylder.

Og jeg ville ikke undvære en eneste af tematikkerne. Jeg elsker at det er en film om familie ligeså meget som det er en film at kærlighed og at finde indre skønhed.




Filmen er vanvittig flot. Altså sådan virkelig flot. Og jeg er fuldstændig betaget (og ret så besat) af det øresmykke Emma Watson har på i balscenen. Hvilket er lidt en overraskelse for mig, for jeg har ikke selv (eller haft lyst til at få) huller i ørene. Men omvendt smykket ser ud til at sno sig om ørene og ikke sidde fast i øreflippen, så det er nok derfor det er mere mig. Ja ... jeg synes det var en genial design detalje.

Og ja, jeg græd snot. Seriøst den er smuk - på alle måder. Se den, se den, se den. Både min mand og jeg havde lyst til at se den lige efter vi var kommet ud af biografen, så jeg kan næsten ikke holde ud at vente til den kommer på blueray. Der er så mange detaljer jeg mangler.

Filmen er stadig så ny at den stadig bearbejdes i mig, men jeg tror seriøst det her går hen og bliver en af mine yndlingsfilm. Måske er det ikke så mærkeligt i virkeligheden, da det altid har været min yndlings Disney film, og en overgang så jeg den altid. Og jeg genser den stadig - og får stadig kuldegysninger af at høre introsangen.








SHARE:

lørdag den 14. januar 2017

Boglige filmatiseringer 1. halvår 2017

Disse film er dem jeg selv er interesseret i at se, enten i biografen eller når de udkommer. Fælles for dem alle er at de er filmatiseringer af en bog eller graphic novel. Premiere datoen er taget fra kino.dk, og kan ændre sig. Blandt andet tror jeg ikke på at Everything, everything udkommer til den dato der står, da der ikke engang er en officiel trailer endnu.

Nogle af disse gælder jeg mig helt sikkert mere til end andre, og der er som altid nogle jeg er lidt skeptiske omkring,(særligt Spider-man der som bekendt får ENDNU en reboot og Logan fordi de sidste har været så ringe) men jeg glæder mig SÅ meget til Skønheden og Udyret, Guardians of the Galaxy (den er MEGA sjov) og Wonder Woman. Er der nogen du glæder dig særligt til?





Hidden Figures
Premiere 26. januar 2017








Fifty Shades - I mørket
Premiere 09. februar 2017








Logan
Premiere 02. marts 2017








Skønheden og Udyret
Premiere 16. marts 2017







The Sense of an Ending
Premiere 16. marts 2017






Guardians of the Galaxy Vol. 2
Premiere 04. maj 2017





Everything, Everything
Premiere 25. maj 2017








Wonder Woman
Premiere 01. juni 2017






Spider-Man: Homecoming
Premiere 06. juli 2017





The Dark Tower
Premiere 27. juli 2017





SHARE:

lørdag den 10. december 2016

7 minutter over midnat







Jeg græd under læsning af bogen. Jeg græd under traileren, da den blev offentliggjort og jeg græd i biografen til særvisning af filmen. Og hvorfor alle de her tårer? Jo, fordi historien er intet mindre end genial og rørende til sådan et punkt, at ingen der ser filmen og har forstået den og har en sjæl kan lade være med at blive rørt. Ingen. Patrick Ness har skabt en historie der på ingen måde er overfladisk sentimental, men som tværtimod slår så dybe rødder at den uden problemer vil ramme noget i os alle. Og særlig dem der har oplevet at miste - og endda endnu mere dem der har mistet som barn. Og det er så i den kategori jeg var i - så jeg stortuede nærmest. Altså, seriøst. Den her film! Den her historie! Det er en af de bedste historier jeg har oplevet længe.

Okay, lad os sænke tempoet lidt og starte et andet sted ... Jeg snakkede med min mand her fornyelig at der efterhånden ikke var så mange wauv film som vi synes der var engang - og måske er det os der husker forkert, men i hvert fald kunne jeg kun komme i tanke om to film i år. TO film! Som har rykket noget. Som har betaget og bevæget mig. Den ene er selvfølgelig fantastiske skabninger og den anden er denne. Og jeg ved ikke hvorfor - er det fordi at filmbranchen ikke rigtig tør tage chancer? Det ville de jo faktisk heller ikke oprindeligt med denne film. Så gudskelov var Patrick Ness selv inde over filmen, både som manuskriptforfatter og producer. Og så har han jo selvfølgelig skrevet bogen. Under et interview efter filmen fortalte han (da han var i Danmark) at de ville have lavet den mere sentimental og mere blar.... Det ville have været direkte forfærdeligt hvis de havde dræbt den historie, og det ville de totalt have gjort hvis det første manus var blevet godkendt.







Okay. Jeg rambler igen nu, så videre til selve filmen: Lewis MacDougall i rollen som Conor gør det fabelagtig godt! Altså bare: wow. Generelt en rigtig god casting.

Den smukke historie bliver suppleret af en utrolig visuel smuk film - den er virkelig flot, især også med Jim Kays tegninger som optræder i filmen. Jeg knuselskede også hvordan vi fik underbygget nogle ting fra bogen med noget symbolik. Så jeg personligt følte at jeg gik derfra med mere - på trods af at jeg har læst bogen som selvfølgelig er endnu dybere end filmen. Det skal så siges at filmen virkelig er ramt godt og ligger rigtig tæt på og giver totalt all the feels.

Ja den handler om kræft - men det gør den så alligevel ikke. For det er faktisk ikke som sådan det at miste der er tematikken i historien, det er faktisk nærmere det der sker inde i os selv når vi er ved at miste eller står overfor en stor sorg, og som vi måske helst ikke vil indrømme, som er tematikken. For mig er det det der gør den så god - så genial og så anderledes, det er noget jeg ikke har set før. Ej heller læst om før. Og jeg er Patrick Ness utrolig taknemlig for den her bog og den rejse han tog mig på med den.

Så hvis du skal i biografen i år. Og det skal du da! Så tag ind og se den her, den går i biograferne lige nu! Husk kleenex.





SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig