lørdag den 14. oktober 2017

Top 10 filmatiseringer


Listen viser mine top 10 filmatiseringer (hvoraf at jeg også har læst bogen) og det er faktisk ikke det samme som mine top 10 bøger, eller ej heller top 10 forfattere. Det er sjovt nok tre forskellige lister, men mange af de samme vil helt sikkert figurer på alle lister, bare på en anden placering. Så her tager jeg udgangspunkt i mange andre ting end historien. Mine top ti filmatiseringer er en blanding af forskellige ting, det er ...

De film der har fået mig til at holde endnu mere af bogen (hvis overhovedet muligt)
De film som har formået at give historien noget ekstra, og måske endda er bedre end bogen (what, yes I know)
De film som er noget så smukke, unikke visuelle skabelser
De film der udgør mine absolutte yndlingsfilm of all time
De film jeg kommer til at gense igen og igen, og igen og igen, hvilket aldrig vil gøre dem støvede eller slidte i mine øjne

De film der bare er episke og storslåede i mine øjne

De film der får mig til at stortude

Men her er de så, i prioriterede rækkefølge, hvor den øverste er den bedste og den nederste er den sidste der nåede med på top 10 listen.


Lord of the Rings er uden tvivl den absolutte bedste filmatisering, ever. Hvad de har fået ud af de bøger er bare helt fantastisk og helt perfekt. Jeg knuselsker de film og de er derfor også mine absolutte yndlingsfilm - hvilket jeg har tilfældes med min mand - derfor ser vi også altid filmene en gang om året. Og i extended udgave, intet andet duer. Jeg får stadig kuldegysninger af at høre introsangen den dag i dag.




Jeg husker stadig så tydeligt første gang jeg så Gone with the wind, jeg havde tilfældigt tænkt fjernsynet på mit teenageværelse hjemme hos mine forældre, og mit teenagejeg var egentlig ret parat til at gå i seng. Men så så jeg Scarlett O'Hara sidde der på trappen og jeg var sad og så resten af filmen i sådan en fanget-betaget tilstand. Alt ved den tiltalte mig. Filmen er totalt epic og Vivien Leigh og Clark Gable gør det fantastisk. Siden har jeg læst bogen (det tog mig ret mange år faktisk) og jeg kan kun konstaterer, at de har fulgt bogen rigtig godt og virkelig bare gjort den visuel smuk oveni.



Pride and Prejudice (1995 miniserie) er den filmatisering på denne liste der har fulgt mig længst. Jeg kan ikke præcis huske hvornår jeg så den første gang, (men det var i hvert fald før årtusindeskiftet) men jeg har set den i et utal af gange siden, og hvis lokummet brænder så er det her helt klart min go to film. Jeg læste bogen lige efter og tv-serien følger nærmest bogen slavisk og jeg elsker Colin Firth som Mr. Darcy, der er ikke nogen der har gjort det bedre siden. Mr. Darcy var på alle måder min første litteratur crush, så vi har et særligt ubrydeligt forhold.




The Notebook (2004) er den største tudefilm over alle. Misforstå mig ikke, jeg tuder over alle disse film på denne liste, men den her flår mig i tusinde stykker. Og det primært på grund af slutningen, som jeg synes var et dejligt frisk pust fra andre kærlighedsfilm. Jeg synes filmatiseringen er spot on og den viser virkelig kærlighed så smukt. Men da jeg læste bog ... wow, sikke en forskel. Filmatiseringen er en million gange bedre end bogen. Så ja, nogle gange få gange er film bedre end bøger. Det er den her i hvert fald. Ingen tvivl. Og, ja så er der Ryan Gosling need I say more.




Harry Potter vil altid stå meget tydligt for mig, for den første film var mit første møde med troldmandsverdenen og jeg var solgt på stedet. Jeg synes filmatiseringen er ret så magisk, særlig den første. Jeg kan godt følge dem der sige at det kunne være fint at lave en reboot af mange årsager, men omvendt vil det bare ikke være det samme uden Alan Richman og mange af de andre ikoniske skuespillere. Men bøgerne er bare bedst. Uden tvivl. Faktisk har filmene for mig ikke tilføjet så meget igen da jeg læste bøgerne først (undtagen den første jo selvfølgelig) og havde derfor selv en masse billeder i hovedet. Men derfor synes jeg alligevel det er nogle gode filmatiseringer og den første film vil altid have en særlig plads. Plus det er en nem måde lige at få et Harry Potter fix på - at gense en af filmene.






Beauty and the Beast (2017) - åh ja, det er min nye yndlingsfilm. Jeg knuselsker den film. Ligesom Tolkien er stamfar til god fantasy, så er Skønheden og udyret også stamfar til paranormal romance. Hvilket i sig selv er fantastisk, men for mig er den bare så meget mere end det. Det er virkelig en smuk fortælling med det smukkeste budskab og den her filmatisering er bare virkelig magisk. På alle måder. Jeg kunne se den her film en million gange og aldrig blive træt af den. Udyrets store kærlighed til Belle er virkelig tydeligt, der hvor han egentlig fordømmer ham selv og alle andre i slottets fremtid, for hendes lykke og frihed. Åh, mit hjerte.







Jane Eyre (2006 miniserie) - ja det skal være den her miniserie, men de her skuespillere i rollerne, for det er dem der gør det absolut bedst efter min mening. Jane Eyre er virkelig en smuk historie om en pige der på alle måder - ikke er den udvalgte (for at bruge Patrick Ness) men hun fortjener ikke mindre lykke eller glæde af den grund. Og Mr. Rochester er jo nærmest Mr. Darcy i forklædning altså!






Cinderella (2015) - ja, jeg ved godt jeg har begge Disneys liveaction prinsesse film med på min liste, og hvad fortæller det så ikke om mig. Men det har faktisk ikke så meget med prinsessedelen at gøre, men alt med historien og budskaberne. Og hvor smukke de er filmatiseret hjælper selvfølgelig også på sagen. Noget andet jeg elsker ved Cinderella er Cate Blanchett som femme fatal. Meeeenn... balscenen og kjolescenen er jo bare helt vidunderlig. Man kan diskuterer hvor langt Disney udgaven ligger fra den oprindelige Brødrene Grimm, men faktisk er de utrolig ens, et langt stykke hen ad vejen. (Det samme med Beauty and the Beasts) og der er bare noget magisk over de her helt gamle klassikere. Buskaberne er rene og smukke og nogle gange hjerteskærende.








A Monster Calls er så stærk en film og den har det stærkeste budskab jeg længe har stødt på. Måske mest af alt fordi det er en smule chokerende og meget, meget ærligt. Jeg knuselskede bogen og jeg synes virkelig at filmen formår at fange al det bogen kan. Måske fordi Patrick Ness har skrevet begge delen tænker jeg. Og det er jeg lykkelig for. Jeg tror ikke det ville have været samme film hvis ikke han havde det.





Jaja, jeg ved godt at man nok ikke kan sige at Fantastiske skabninger og hvor de findes er en boglig filmatiseringen, men så alligevel ... for J.K. Rowling ville nok ikke have fundet på denne nye magiske verden eller disse fantastiske personer, hvis ikke Warner Brothers havde spurgt på en filmatisering af Fantastiske skabninger. Men ja, der er langt fra det lille hæfte med skabninger til denne film. Den er i hvert fald uden tvivl helt fantastisk.




Dem jeg ville ønske at jeg kunne klemme ind på top 10 listen - og kan efter hvilken dag du spørger mig måske snige sig op på 9. eller 10. pladsen i stedet:

Wuthering Heights (2009 miniserie), Hobbitten, Sherlock, A Game of Thrones, Stardust, Outlander og Twilight

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig