fredag den 18. maj 2012

The Lost Hero review

Gensyn med Percy Jacksons univers i en ny serie, Heroes of Olympus, af Rick Riordan. The Lost Hero er den første bog ud af tre i serien, og selvom vi møder personer fra Percy Jacksons univers, så møder vi ikke ham selv i denne udgave. Men det kommer vi til i den næste...


Bogen handler om 3 helt nye helte, halvguderne Jason, Piper og Leo. Der sammen kommer til Camp Half-Blood. Her får de at vide at en stor ny trussel er ved at rejse sig fra jorden (bogstavelig talt) Samtidig kæmper Jason med hukommelsen. Piper kæmper med en hemmelighed og Leo kæmper med sin fortid.

Der er stadig fuld fart over feltet i denne nye Rick Riordan bog. Vi følger alle tre personers synsvinkel og det gøres samtidig med det følger handlingens gang. Så det sætter på ingen måde tempoet ned. Helt teknisk er Riordan blevet bedre, og der er da også en dejlig masse humor der gør bogen behagelig og let at læse. Personligt foretrækker jeg Percy Jackson bøgerne, men det er nok fordi det er de første. Så er det jo altid lidt ekstra specielt. Men.. denne serie er jo også langt fra færdig.

Rick Riordan er utrolig god til at få mytologien kædet sammen med vores nutid og ind i hans historie. Samtidig med vi følger individuelle karakterer der har hver deres dagsorden og unikke måde at være på. Jeg kan især rigtig godt lide at Piper ikke er så stereotyp som mange af hendes gude søskende er.

Helt igennem cool. Helt igennem en fornøjelse.

KKKKK
SHARE:

2 kommentarer

  1. findes den på dansk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej

      Nej jeg har desværre ikke fundet nogen dansk dato for udgivelse. Det er Carlsen der har haft udgivet de andre serier af Rick Riordan, så jeg tror da helt sikkert også de udgiver denne her serie på sigt. Du kan eventuelt skrive til dem og forhøre dig.

      Mvh Karin

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig