Divergent review

Divergent af Veronica Roth... Folkens jeg kan ligeså godt komme ud og sige det med det samme, I love this book. Det er en dystopisk bog som The Hunger Games. Så hvis du kunne lige The Hunger Games, så er denne bog helt klart noget for dig. (Uden at de på nogen måde ligner hinanden plotmæssigt - det gør det slet ikke) Personligt tror jeg faktisk jeg bedst kan lide Divergent, hvis jeg skal sammenligne dem. For mig giver denne bog en del mere mening.

I Divergent følger vi Beatrice, der fordi hun er blevet 16 år, skal til at bestemme hvilken gruppe (fraction) hun vil tilhøre. Der findes fem, Candor (de ærlige), Abnegation (hvor hun er født - de uselviske), Dauntless (de modige), Amity (de fredelige) og Erudite (de intelligente ). Skal hun vælge at gå efter hvem hun er eller skal hun blive hos hendes familie? One choice can transform you, står der på bogen, og det må man virkelig sige at det sker for Tris (som Beatrice omdøber sig til). Tris har svært ved at finde nye venner, fordi de alle er konkurrenter, der er nemlig kun plads til et vist antal personer i grupperne. Så hvis du ikke kommer ind, bliver du hjemløs uden nogen fremtid overhovedet.

Som det typiske for en dystopisk bog handler det også meget om det politiske. Altså holder ideen med 5 grupper for at gøre verdenen idel? (NOPE) Samt hvem er de gode og hvem er de onde?

Divergent er blevet utrolig populær og det forstår man med det samme man læser den. Man bliver totalt hooked. Man hepper på Tris hele vejen. Hun er en sej hovedrolle indehaver, og man er slet ikke i tvivl om at hun hører til den gruppe hun har valgt. Også selvom gruppen i virkeligheden er korrupt.

Der er også mere romantik i denne bog end der var i The Hunger Games, og det er jo et stort plus. Der er ingen trekants dramaer hvilket er en skøn... ja.. befrielse ligefrem. Vi har rigeligt i Four, tro mig!

Tempoet er hurtigt, på en adrenalin hjertebankende måde. Den er sjov til tider. Meget seriøs og lettere tankevækkende til andre tider. Generelt behagelig at læse. Originalt frisk plot. Mange twist. AND OMG slutningen... hvilket dilemma...

Jeg kan faktisk heller ikke rigtig sætte min finger på noget negativt. Måske ville det have været rart med mere personlighed fra Tris? (Hun er lidt en robot) Generelt er der ikke rigtig nogen bipersoner som er særlig spændende. Den eneste jeg synes virkelig er spændende er Four. Så selvom jeg nævnte der var lidt mere romantik i denne end i The Hunger Games, så var der stadig for lidt. ;0) Vi når kun at opleve en slags attraction, ikke rigtig noget med hvorfor de passer sammen..

EKSTRA! Veronica Roth har skrevet et kapitel fra Fours point of view. Læs det her (sørg for at have læst bogen først): http://www.scribd.com/fullscreen/90793596?access_key=key-c6l1w97do5frg39tsow

Skynd jer at læse den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den næste i serien - Insurgent. Jeg var ikke rigtig vild med den dystopiske genre før jeg læste denne, så nu skal jeg jo helt klart i gang med at læse andre.

KKKKK+