Læs mere om Karen Skovmand og historien om Ainshas på hendes hjemmeside: http://www.karenskovmand.dk/
Hvor kom inspirationen fra til at
skrive Ainshas historie?
Jeg har skrevet en hel masse om det på min hjemmeside om
Ainsha. Men jeg må også indrømme at det faktisk er svært at huske hvornår
inspirationen dukkede op eller sige om der nogensinde har været en klar
inspiration. Historien har vist udviklet sig af sig selv fra mine tidlige
teenageår og så indtil jeg endelig turde sende det første manuskript af sted da
jeg var omkring 35 år.
Men ydre
inspiration har nok været de mange britiske og amerikanske fantasyromaner som
min mor har købt og læst og videregivet gennem tiden. Tolkien ”Ringenes Herre”
var et vendepunkt i mit liv. Jeg var omkring 13 år da jeg læste bøgerne,
hvilket er den fineste alder at læse i. Man er gammel nok til at forstå
komplicerede historier og ung nok til at turde tro på dem. Jeg troede meget på
hvad jeg læste, og jeg har aldrig glemt den sorg jeg følte på de sidste sider,
da det gik op for mig at elverfolket for evigt var sejlet mod vest.
På det tidspunkt
havde jeg skrevet i mange år, men mest løse historier og efterligninger af hvad
jeg ellers læste. Men nu begyndte der at komme en fornemmelse af en ”rigtig”
historie, noget der ligesom var sket, bare i en anden verden. Det startede med
den del af Ainshas liv, hvor hendes far forklarer hende at hun er nødt til at
slå Ilyathen ihjel for at redde dem alle sammen. Og derefter har historien bare
udviklet sig trin for trin. Det bagvedliggende plot, altså kampen mellem
Nordlandet og Sydlandet, kom af sig selv. De mange små historier inden i den
store historie har som regel også udviklet sig af sig selv.
Hvad holder du mest af i
skriveprocessen?
Nu er skriveprocessen for mig temmelig anstrengende. Men jeg
holder af at færdigbehandle en stump tekst. Jeg kan lide den gode, rare
fornemmelse af at have fået en masse kraftfyldte ord anbragt rytmisk i sætningen.
Derudover holder
jeg af at opdage nye dele af historien. Jeg holder af den pludselige åbenbaring
når små stumper historie falder på plads, og jeg pludselig kan se en
bagvedliggende sammenhæng. Som da jeg pludselig forstod hvordan Ainshas far var
endt i bjergene som røverhøvding.
Du skriver på din hjemmeside at
skriveprocessen kan være svær. Hvad giver dig de største udfordringer?
Bekymringer for andres reaktioner, tror jeg. I begyndelsen
var jeg overbevist om at jeg ikke for alvor kunne skrive, at det var rent held
at den første bog var faldet så godt ud. Jeg var hunderæd for at nogen skulle
opdage at jeg ikke for alvor kunne skrive.
Nu er jeg ikke
længere så bekymret, selv om jeg stadig kan tage mig i de tanker. Nu slås jeg i
stedet med andre ting. Det ene problem er min overdrevne trang til perfektion.
Jeg bruger alt for meget tid på detaljer, sidder og fedter med småting i stedet
for bare at skrive derudad. Det tager mig urimeligt lang tid at skrive tingene.
Det næste problem
er at jeg har så lidt tid. Jeg har familie, arbejde, en masteruddannelse i it,
min musik og alle mine andre interesser. At skrive ordentligt kræver
sammenhængende tid, men jeg har måske en halv time hver dag.
Det tredje og
største problem er at jeg ikke kan se nogen grund til at skrive. Eller rettere
forsøge at få noget udgivet. Jeg vil nemlig alligevel aldrig se mine bøger til
salg i boghandlen, i hvert fald ikke før Gyldendal sætter dem på bogudsalg
flere år efter udgivelsen.
Det er en gammel
kæphest for mig, men jeg er alligevel nødt til at uddybe. De færreste forstår
nemlig hvordan det kan gå til at man sagtens kan få bøgerne udgivet, men ikke
sat dem til salg i butikkerne.
Salget af
børnebøger i boghandlerne er blevet så lille de sidste 10-15 år at forlagene
helt har opgivet at sælge bøgerne. Det koster simpelt hen mere at sælge dem end
de kan få i indtægter. Årsagen er de tårnhøje bogpriser samt bogmomsen. Vi er
det eneste land i verden med fuld moms på bøger.
I stedet nøjes
forlagene så med at sælge til bibliotekerne. Men bibliotekerne køber mindre og
mindre ind, omkring 1/10 af hvad de købte for bare 10 år siden. Det betyder at
selv en god børnebog måske kun sælger 400 eksemplarer, hvilket ikke er ret
meget. Før nedgangsperioden startede, solgte en bog 5-6000 eksemplarer uden
problemer til bibliotekerne. Dette gav store oplag og dermed lavere udgifter
pr. bog. Herved blev det muligt også at sælge bøgerne i boghandlerne til så
lave priser at folk faktisk købte.
Mine bøger er
teknisk set ikke børnebøger, men fantasybøger for voksne. I Danmark er
fantasybøger imidlertid defineret som børnebøger. Det betyder rent teknisk at
hvis Gyldendal udgiver dem som voksenbøger, kan de godt sælges i boghandlerne,
men må ikke stå på fantasyhylderne (for dér må kun stå børnebøger). Hvis
Gyldendal udgiver dem som børnebøger, bliver de slet ikke sat til salg i
boghandlerne. Jeg har prøvet begge dele, og ingen har fungeret.
Situationen er
altså den at 90% af de børnebøger der udgives i Danmark, aldrig tilbydes
boghandlerne (som også ville afvise dem, hvis de kunne, pga. det lave salg).
Oplagene er faldet katastrofalt og prisen pr. bog er dermed steget ud over al
rimelighed. Den eneste reelle indtægtskilde for forfatterne, bibliotekspengene,
er også faldet katastrofalt. Forfatterne skriver stadig, men de skriver
dårligere, fordi de ikke har råd til at arbejde ordentligt med deres tekster.
Det er en grotesk
situation og jeg kan ikke fatte at politikerne ikke gør noget ved det. Vi er et
lille sprogområde og vi er i færd med effektivt at aflive en hel generation af
børnebogsforfattere og dermed de børnelæsere, der skal bevare og udvikle deres
sprog i næste generation. Jeg er ked af det, ikke bare på sprogets vegne, men
også fordi gode læseoplevelser er så vigtige for udviklingen af fantasien og de
kreative evner. Alle evner, nu jeg tænker over det.
Hvor lang tid tog det dig at skrive
dine bøger?
Hmm... Jeg kan jo ikke huske hvornår jeg først begyndte at
skrive historien om Ainsha ned, men der gik altså mindst 15 år før første bog
blev færdigskrevet og udgivet. Den anden bog tog 2 år og den tredje bog tog 1
år. Jeg bliver altså hurtigere og hurtigere.
Altid. Altid. Altid.
Har du nogen
skriveritualer/vaner/rutiner?
Der er de obligatoriske overspringshandlinger. Men ellers
ikke. Jeg taler meget højt med mig selv, mens jeg skriver.
Når man skriver om en
middelalderverden, skal man så ikke igennem meget research før man kan begynde
at skrive?
Fordi jeg altid har vidst at jeg ville skrive fantasy, har
jeg også valgt uddannelse efter det. Jeg er uddannet cand.mag. i historie og
engelsk. I mit historiestudium valgte jeg så meget middelalder som muligt. Mit
speciale handlede f.eks. om udviklingen af England efter normannernes erobring
i 1066.
Men når jeg
skriver, oplever jeg igen og igen at jeg i virkeligheden ingenting ved.
Hverdagshandlinger fylder utrolig meget i hverdagen, men meget lidt i
historiebøgerne. Jeg har gennempløjet rigtig mange bøger om hverdagslivet, både
for at få styr på hvordan man gjorde og for at få inspiration.
Det gode ved
fantasy er jo at jeg ikke er tvunget til at beskrive noget fuldstændig korrekt.
F.eks. brugte man tilsyneladende ikke skorstene i middelalderen i almindelige
huse, kun røghuller. Men jeg synes ikke mine personer skal generes af for meget
røg.
Og så er der jo
hele problemet med hvor meget man kan forestille sig uden selv at prøve det.
Jeg er et upraktisk menneske og ville helt sikkert dø af sult hvis jeg skulle
klare mig selv i naturen. Derfor er jeg nødt til at læse hvad praktiske
mennesker skriver om den slags. Og derfor ved jeg nu en hel masse teoretisk om
hvordan man klarer sig, laver ild, fanger dyr, dyrker jorden, væver tøj osv.
Men stadig ved jeg alt for lidt.
Er du god til at planlægge din tid?
Jeg er elendig til at planlægge min tid. Men meget
vedholdende.
Hvordan holder du dig selv
motiveret?
Det kan jeg så heller ikke, som det fremgår af det
ovenstående. Men de sidste år har givet mig en anden motivation efter at jeg er
blevet lærer på små forfatterskoler rundt omkring. Det har genskabt eller måske
skabt helt en glæde bare ved at skrive og finde på. Nu hvor jeg delvist har
opgivet at få mine ting udgivet, har jeg langt større glæde ved at skrive.
Hvordan var det at stå med din aller
første bog i hånden?
Underligt. Utrolig underligt.
Du har forsøgt dig med at udgive
Ainsha-bogen på et britisk forlag, hvordan går det?
Hmm... Den første Ainsha-bog er faktisk kommet med titelen
The Knife and the Water. Men den er så kun kommet som ebog og kun på
Amazon.com. Man kan ikke downloade den med en dansk adresse. Jeg ved ikke
hvorfor, andet end at det er træls.
WOW.
WOW
Overspringshandling: Jeg skulle lige undersøge om man stadig
ikke kan downloade fra Danmark, men opdagede så at der er kommet
læseranmeldelser! Og de er gode!
Et hurtigt udpluk
lyder: ” It is gritty and authentic and gripping.” (må finde ud af hvad gritty
betyder, men det lyder godt), “ Now I'm searching for another Skovmand book! Fabulous writing, intriging
characters & story line. Please read, you won't regret it....” “The writing
style is what I like most about this book. I knew within a few pages that I
would enjoy reading this even though the author hadn't gotten around to saying
much.”
Jamen, det er jo helt utroligt opmuntrende. Især fordi jeg selv oversatte (men uden hjælp fra min redaktør Katherine Fry var det nok blevet lidt pinligt).
Dagen har ligesom fået lidt mere solskin. Jeg må vist hellere se at få oversat bind 2 færdigt.
Skriver du på noget nu? I såfald er
det noget du kan fortælle lidt om?
Jeg skriver altid på noget, men ikke nok. Jeg er omtrent
halvvejs med en mere traditionel børnebog, sådan da, der foregår dels i
nutiden, dels i jernalderen og endelig et stykke ud i fremtiden. Det er den
første bog jeg har skrevet som jeg virkelig nyder at skrive, selv om researchen
er omfattende (hvem skulle f.eks. have troet at skvalderkålen formentlig ikke
var i Danmark i jernalderen, men først blev indført af munke i middelalderen?
Jeg kan næsten se det for mig . ”Broder Claudius er vendt hjem fra Frankrig med
en spændende ny urt. Den gror villigt, sår sig selv, udrydder selv al ukrudt
omkring sig. Og så smager den af spinat!”).
Dernæst skriver
jeg på den fjerde Ainsha-bog. Den er så anderledes end de andre, fordi den også
indeholder en masse forhistorie, specielt omkring Ainshas mormor. Jeg har
skrevet en masse, men har ikke fået det flettet sammen endnu. Jeg er spændt på
hvilken fortællestil der passer til det. Og selvfølgelig om jeg nogen sinde vil
få den udgivet (men så gør jeg det bare selv, hvis Gyldendal ikke vil).
Jeg skriver også
på diverse opgaver i forbindelse med den Master i it som jeg er ved at tage.
Det er ikke for sjovs skyld at jeg gør det, men for at få lov til at blive ved
med at undervise i computere, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Det er pudsigt
at sammenligne de to skriveprocesser og især de skriverier, der kommer ud af
det. Universitetsverdenen irriterer mig en del med dens tradition for at skrive
snørklet om al for tynd teori med alt for mange fremmedord, men det er også
lidt sjovt. Og især svært. Jeg er ikke særlig akademisk anlagt.
5 hurtige:
Favorit...
...Sted at læse?
Stedet er lige meget. Det er tiden jeg mangler.
...Sted at skrive?
Det samme. Sted lige meget, tid vigtig.
...Bog?
Jeg læser rigtig meget, men kan aldrig huske hvad. For nylig
læste jeg Hunger Games-serien. Jeg har sjældent været så grebet. Jeg havde
mareridt i flere nætter om at være med.
...Forfatter?
Jeg er rigtig glad for en amerikansk forfatterinde ved navn
Robin Hobbs. Hun er vist ikke oversat til dansk, og skriver måske også lidt for
omstændeligt til danske læsere. Men hvor er hun god!
...Genre?
Fantasy. Men alt læses, bare forfatteren har hjertet med i
historien og skriver uden alt for mange ord. Mange danske forfattere skriver
desværre lidt hult, synes jeg. Det er som om de er så fokuserede på at fortælle
en historie og vise læseren hvor gode de er til det, at de mister fokus på
selve historien. Der kommer noget kunstigt over den.
Ingen kommentarer
Send en kommentar