fredag den 29. juni 2012

Karen Skovmand interview

Karen Skovmand er dansk forfatter af historien om Ainshas, som består af Kniven, Rosen og Fløjten. Bøgerne er svære at finde på køb i dag, men kan lånes på biblioteket, eller du kan købe hendes engelske udgave "The Knife and the Water"

Læs mere om Karen Skovmand og historien om Ainshas på hendes hjemmeside: http://www.karenskovmand.dk/




Hvor kom inspirationen fra til at skrive Ainshas historie?

Jeg har skrevet en hel masse om det på min hjemmeside om Ainsha. Men jeg må også indrømme at det faktisk er svært at huske hvornår inspirationen dukkede op eller sige om der nogensinde har været en klar inspiration. Historien har vist udviklet sig af sig selv fra mine tidlige teenageår og så indtil jeg endelig turde sende det første manuskript af sted da jeg var omkring 35 år.

Men ydre inspiration har nok været de mange britiske og amerikanske fantasyromaner som min mor har købt og læst og videregivet gennem tiden. Tolkien ”Ringenes Herre” var et vendepunkt i mit liv. Jeg var omkring 13 år da jeg læste bøgerne, hvilket er den fineste alder at læse i. Man er gammel nok til at forstå komplicerede historier og ung nok til at turde tro på dem. Jeg troede meget på hvad jeg læste, og jeg har aldrig glemt den sorg jeg følte på de sidste sider, da det gik op for mig at elverfolket for evigt var sejlet mod vest.

På det tidspunkt havde jeg skrevet i mange år, men mest løse historier og efterligninger af hvad jeg ellers læste. Men nu begyndte der at komme en fornemmelse af en ”rigtig” historie, noget der ligesom var sket, bare i en anden verden. Det startede med den del af Ainshas liv, hvor hendes far forklarer hende at hun er nødt til at slå Ilyathen ihjel for at redde dem alle sammen. Og derefter har historien bare udviklet sig trin for trin. Det bagvedliggende plot, altså kampen mellem Nordlandet og Sydlandet, kom af sig selv. De mange små historier inden i den store historie har som regel også udviklet sig af sig selv.



Hvad holder du mest af i skriveprocessen?

Nu er skriveprocessen for mig temmelig anstrengende. Men jeg holder af at færdigbehandle en stump tekst. Jeg kan lide den gode, rare fornemmelse af at have fået en masse kraftfyldte ord anbragt rytmisk i sætningen.

Derudover holder jeg af at opdage nye dele af historien. Jeg holder af den pludselige åbenbaring når små stumper historie falder på plads, og jeg pludselig kan se en bagvedliggende sammenhæng. Som da jeg pludselig forstod hvordan Ainshas far var endt i bjergene som røverhøvding.
 


Du skriver på din hjemmeside at skriveprocessen kan være svær. Hvad giver dig de største udfordringer?

Bekymringer for andres reaktioner, tror jeg. I begyndelsen var jeg overbevist om at jeg ikke for alvor kunne skrive, at det var rent held at den første bog var faldet så godt ud. Jeg var hunderæd for at nogen skulle opdage at jeg ikke for alvor kunne skrive.

Nu er jeg ikke længere så bekymret, selv om jeg stadig kan tage mig i de tanker. Nu slås jeg i stedet med andre ting. Det ene problem er min overdrevne trang til perfektion. Jeg bruger alt for meget tid på detaljer, sidder og fedter med småting i stedet for bare at skrive derudad. Det tager mig urimeligt lang tid at skrive tingene.

Det næste problem er at jeg har så lidt tid. Jeg har familie, arbejde, en masteruddannelse i it, min musik og alle mine andre interesser. At skrive ordentligt kræver sammenhængende tid, men jeg har måske en halv time hver dag.

Det tredje og største problem er at jeg ikke kan se nogen grund til at skrive. Eller rettere forsøge at få noget udgivet. Jeg vil nemlig alligevel aldrig se mine bøger til salg i boghandlen, i hvert fald ikke før Gyldendal sætter dem på bogudsalg flere år efter udgivelsen.

Det er en gammel kæphest for mig, men jeg er alligevel nødt til at uddybe. De færreste forstår nemlig hvordan det kan gå til at man sagtens kan få bøgerne udgivet, men ikke sat dem til salg i butikkerne.

Salget af børnebøger i boghandlerne er blevet så lille de sidste 10-15 år at forlagene helt har opgivet at sælge bøgerne. Det koster simpelt hen mere at sælge dem end de kan få i indtægter. Årsagen er de tårnhøje bogpriser samt bogmomsen. Vi er det eneste land i verden med fuld moms på bøger.

I stedet nøjes forlagene så med at sælge til bibliotekerne. Men bibliotekerne køber mindre og mindre ind, omkring 1/10 af hvad de købte for bare 10 år siden. Det betyder at selv en god børnebog måske kun sælger 400 eksemplarer, hvilket ikke er ret meget. Før nedgangsperioden startede, solgte en bog 5-6000 eksemplarer uden problemer til bibliotekerne. Dette gav store oplag og dermed lavere udgifter pr. bog. Herved blev det muligt også at sælge bøgerne i boghandlerne til så lave priser at folk faktisk købte.

Mine bøger er teknisk set ikke børnebøger, men fantasybøger for voksne. I Danmark er fantasybøger imidlertid defineret som børnebøger. Det betyder rent teknisk at hvis Gyldendal udgiver dem som voksenbøger, kan de godt sælges i boghandlerne, men må ikke stå på fantasyhylderne (for dér må kun stå børnebøger). Hvis Gyldendal udgiver dem som børnebøger, bliver de slet ikke sat til salg i boghandlerne. Jeg har prøvet begge dele, og ingen har fungeret.

Situationen er altså den at 90% af de børnebøger der udgives i Danmark, aldrig tilbydes boghandlerne (som også ville afvise dem, hvis de kunne, pga. det lave salg). Oplagene er faldet katastrofalt og prisen pr. bog er dermed steget ud over al rimelighed. Den eneste reelle indtægtskilde for forfatterne, bibliotekspengene, er også faldet katastrofalt. Forfatterne skriver stadig, men de skriver dårligere, fordi de ikke har råd til at arbejde ordentligt med deres tekster.

Det er en grotesk situation og jeg kan ikke fatte at politikerne ikke gør noget ved det. Vi er et lille sprogområde og vi er i færd med effektivt at aflive en hel generation af børnebogsforfattere og dermed de børnelæsere, der skal bevare og udvikle deres sprog i næste generation. Jeg er ked af det, ikke bare på sprogets vegne, men også fordi gode læseoplevelser er så vigtige for udviklingen af fantasien og de kreative evner. Alle evner, nu jeg tænker over det.



Hvor lang tid tog det dig at skrive dine bøger?

Hmm... Jeg kan jo ikke huske hvornår jeg først begyndte at skrive historien om Ainsha ned, men der gik altså mindst 15 år før første bog blev færdigskrevet og udgivet. Den anden bog tog 2 år og den tredje bog tog 1 år. Jeg bliver altså hurtigere og hurtigere.


Har du altid gerne vil være forfatter?

Altid. Altid. Altid.


Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?

Der er de obligatoriske overspringshandlinger. Men ellers ikke. Jeg taler meget højt med mig selv, mens jeg skriver.


Når man skriver om en middelalderverden, skal man så ikke igennem meget research før man kan begynde at skrive?

Fordi jeg altid har vidst at jeg ville skrive fantasy, har jeg også valgt uddannelse efter det. Jeg er uddannet cand.mag. i historie og engelsk. I mit historiestudium valgte jeg så meget middelalder som muligt. Mit speciale handlede f.eks. om udviklingen af England efter normannernes erobring i 1066.

Men når jeg skriver, oplever jeg igen og igen at jeg i virkeligheden ingenting ved. Hverdagshandlinger fylder utrolig meget i hverdagen, men meget lidt i historiebøgerne. Jeg har gennempløjet rigtig mange bøger om hverdagslivet, både for at få styr på hvordan man gjorde og for at få inspiration.

Det gode ved fantasy er jo at jeg ikke er tvunget til at beskrive noget fuldstændig korrekt. F.eks. brugte man tilsyneladende ikke skorstene i middelalderen i almindelige huse, kun røghuller. Men jeg synes ikke mine personer skal generes af for meget røg.

Og så er der jo hele problemet med hvor meget man kan forestille sig uden selv at prøve det. Jeg er et upraktisk menneske og ville helt sikkert dø af sult hvis jeg skulle klare mig selv i naturen. Derfor er jeg nødt til at læse hvad praktiske mennesker skriver om den slags. Og derfor ved jeg nu en hel masse teoretisk om hvordan man klarer sig, laver ild, fanger dyr, dyrker jorden, væver tøj osv. Men stadig ved jeg alt for lidt.
 

Er du god til at planlægge din tid?

Jeg er elendig til at planlægge min tid. Men meget vedholdende.


Hvordan holder du dig selv motiveret?

Det kan jeg så heller ikke, som det fremgår af det ovenstående. Men de sidste år har givet mig en anden motivation efter at jeg er blevet lærer på små forfatterskoler rundt omkring. Det har genskabt eller måske skabt helt en glæde bare ved at skrive og finde på. Nu hvor jeg delvist har opgivet at få mine ting udgivet, har jeg langt større glæde ved at skrive.


Hvordan var det at stå med din aller første bog i hånden?

Underligt. Utrolig underligt.
 

Du har forsøgt dig med at udgive Ainsha-bogen på et britisk forlag, hvordan går det?

Hmm... Den første Ainsha-bog er faktisk kommet med titelen The Knife and the Water. Men den er så kun kommet som ebog og kun på Amazon.com. Man kan ikke downloade den med en dansk adresse. Jeg ved ikke hvorfor, andet end at det er træls.

 Wow.

     WOW.

          WOW

Overspringshandling: Jeg skulle lige undersøge om man stadig ikke kan downloade fra Danmark, men opdagede så at der er kommet læseranmeldelser! Og de er gode!

Et hurtigt udpluk lyder: ” It is gritty and authentic and gripping.” (må finde ud af hvad gritty betyder, men det lyder godt), “ Now I'm searching for another Skovmand book! Fabulous writing, intriging characters & story line. Please read, you won't regret it....” “The writing style is what I like most about this book. I knew within a few pages that I would enjoy reading this even though the author hadn't gotten around to saying much.”

Jamen, det er jo helt utroligt opmuntrende. Især fordi jeg selv oversatte (men uden hjælp fra min redaktør Katherine Fry var det nok blevet lidt pinligt).

Dagen har ligesom fået lidt mere solskin. Jeg må vist hellere se at få oversat bind 2 færdigt.



Skriver du på noget nu? I såfald er det noget du kan fortælle lidt om?

Jeg skriver altid på noget, men ikke nok. Jeg er omtrent halvvejs med en mere traditionel børnebog, sådan da, der foregår dels i nutiden, dels i jernalderen og endelig et stykke ud i fremtiden. Det er den første bog jeg har skrevet som jeg virkelig nyder at skrive, selv om researchen er omfattende (hvem skulle f.eks. have troet at skvalderkålen formentlig ikke var i Danmark i jernalderen, men først blev indført af munke i middelalderen? Jeg kan næsten se det for mig . ”Broder Claudius er vendt hjem fra Frankrig med en spændende ny urt. Den gror villigt, sår sig selv, udrydder selv al ukrudt omkring sig. Og så smager den af spinat!”).

Dernæst skriver jeg på den fjerde Ainsha-bog. Den er så anderledes end de andre, fordi den også indeholder en masse forhistorie, specielt omkring Ainshas mormor. Jeg har skrevet en masse, men har ikke fået det flettet sammen endnu. Jeg er spændt på hvilken fortællestil der passer til det. Og selvfølgelig om jeg nogen sinde vil få den udgivet (men så gør jeg det bare selv, hvis Gyldendal ikke vil).

Jeg skriver også på diverse opgaver i forbindelse med den Master i it som jeg er ved at tage. Det er ikke for sjovs skyld at jeg gør det, men for at få lov til at blive ved med at undervise i computere, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Det er pudsigt at sammenligne de to skriveprocesser og især de skriverier, der kommer ud af det. Universitetsverdenen irriterer mig en del med dens tradition for at skrive snørklet om al for tynd teori med alt for mange fremmedord, men det er også lidt sjovt. Og især svært. Jeg er ikke særlig akademisk anlagt.


5 hurtige:

Favorit...

...Sted at læse?

Stedet er lige meget. Det er tiden jeg mangler.


...Sted at skrive?

Det samme. Sted lige meget, tid vigtig.


...Bog?

Jeg læser rigtig meget, men kan aldrig huske hvad. For nylig læste jeg Hunger Games-serien. Jeg har sjældent været så grebet. Jeg havde mareridt i flere nætter om at være med.


...Forfatter?

Jeg er rigtig glad for en amerikansk forfatterinde ved navn Robin Hobbs. Hun er vist ikke oversat til dansk, og skriver måske også lidt for omstændeligt til danske læsere. Men hvor er hun god!


...Genre?

Fantasy. Men alt læses, bare forfatteren har hjertet med i historien og skriver uden alt for mange ord. Mange danske forfattere skriver desværre lidt hult, synes jeg. Det er som om de er så fokuserede på at fortælle en historie og vise læseren hvor gode de er til det, at de mister fokus på selve historien. Der kommer noget kunstigt over den.
SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig