At se objektivt på sine ideer.
Ofte kan det blive nødvendig at skrotte de ideer man fik i begyndelsen af skriveprocessen. For ofte er det sådan at nogle gange får man en ide, og så hopper en ide videre og udvikler sig til en bedre ide. Hvis man så holder fast i begge ideer, kan det tit blive noget rod.
Det vigtigste er at passe og pleje og nusse den helt rigtige ide.
Med andre ord, SKÆR IND TIL BENET. Klip hækken ind til stammen.
Nogle gange kan man godt blive fristet til at skrive noget lignende: om indgangen til det fantastiske rige ved Stonehenge, og så bruger man måske et kapitel til at fortælle hvordan de kommer derhen. Uden at handlingen som sådan bevæger sig, at det kun er karakterene der flytter sig fra A til B. Så risikere man at historiens flow bliver alt for lav, og derved kedelig for kedelig for læserne.
Ved alle kapitler eller dialoger skal det man skriver indeholde indeholde følgende:
1. vigtige oplysninger, som forklare noget, enten til fremtidige hændelser eller noget der forklare noget der sker nu eller er sket.
2. beskrivelser som stemning, miljø, personer (så vi lærer dem at kende og føle med dem) mv.
3. handling - altså historien udvikler sig. Prøv at forestil dig berettermodellen. Der er der ikke på noget tidspunkt hvor kurven løber lige/horisontalt. Handlingen skal være stigende, eller afsluttende som er tilfældet i slutningen af bogen. Der hvor den dykker i starten efter ansalget, betyder bare at man bruger meget tid på beskrivelse. Det samme gælder efter point of no return, der er der ofte også brug for en del beskrivelse. Læs mere om berettermodellen her
Brug helst flere af disse tre punkter på samme tid. Jo flere man kan få sammen, samtidig med at historien er flydende, jo bedre. Hvis ingen af disse ting er i teksten og du f.eks. bare skriver et kapitel om at nu går de ud og handler tøj mens de snakker om drenge. Ja så skal alle dine faresignalerne begynde at ringe!
Så i princippet kan man godt sætte sin hovedperson en tur til Stonehenge, hvis der ellers foregå noget under vejs, der enten former vores hovedperson i den retning vi ønsker, eller som har en betydning for selve handlingen.
Ens darlings er somregel altid noget der ikke har en større betydning for historien. Måske er det noget vi tager med fordi vi selv synes det har en betydning for os. Men man bliver nødt til at se historien med læsernes øjne. De skulle jo nødig kede sig på noget tidspunkt i historien. Det kan godt være rigtig rigtig svært at se sin historie fra læseres side. En måde man kan gøre det på er, at sætte sig ned og bare skrive løs, så man ikke dræber sin kreativitetsproces, og så bagefter lade historien ligge nogle dage, og så kigge på den igen - så objektivt som muligt.
Så vær ikke bange for at tage fat i den ide, der pludselig opstod midt i det hele, hvis den er bedre end din oprindelige ide/inspiration til historien. Det er ligegyldigt hvordan du kommer frem til din historie, bare du får skrevet det bedste du evner. Tør at klippe hækken ind til stammen! Det kan godt være det virker helt forkert, men resultatet bliver bedre på sigt.
Ingen kommentarer
Send en kommentar