Jeg forventede en epic slutning på en super fed serie. I stedet fik jeg den samme grød, som efterhånden er ved at være lidt slatten og med en peber blanding på toppen, i stedet for den forventede kanel afslutning.
Saxo: For få år tilbage var Eragon - Skyggedræber og Dragerytter - blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre. Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg. Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?
Hold da op jeg havde svært ved at komme i gang med bogen. Jeg endte med at høre den på lydbog. Jeg havde forventet en mere aktion fyldt bog, med hovedfokus på Eragon og Galbatorix. Der blev jeg så også snydt. Den sidste bog i serien er skrevet på præcis samme måde som de tre andre bøger i serien. Og selve kampen mod Galbatorix er forbavsende kort. Den er ca. lige så lang som de andre kampe i bogen. Det der så til gengæld fylder meget er alle de løse ender af små historier der er skabt gennem hele bogen. Mange af dem kunne jeg slet ikke huske. Så hvis du vil i gang med Arven og har god tid, så tag hele serien fra starten af, det tror jeg er en stor fordel, så det hele føles som en stor kamp mod Galbatorix.
Men Christopher Paolini har absolut ikke gjort det nemt for sig selv. Alting er meget gennemtænkt. Hvilket jeg synes er super fedt. Han har tydeligvis tænkt meget over hvordan Eragon kunne overkomme Galbatorix.
Så hvis du elsker de første bøger, og bare gerne vil have mere af den slags. Så er den lige noget for dig. Min glæde ved serien faldt allerede lidt da Eragon var i gang med at lave et sværd i en af bøgernen. Siden da er jeg blevet lullet mere og mere i søvn. Indtil jeg måtte skaffe den lydbog så jeg kunne få det overstået. Jeg synes det er lidt ærgerligt, for serien i sig selv er fantastisk sat op. Men igen det er nok også bare fordi jeg havde forventet noget mere.
KKKK
Ingen kommentarer
Send en kommentar