Hun skriver på bloggen hun er glad og stolt over hun blev færdig med kogebogen, og at hun vil blive ved med at blogge og selvfølgelig kæmpe for at blive rask.
Her er det interview jeg lavede med hende, kort tid inden hun fik den skrækkelige nyhed.
Hvad gjorde at du tog beslutningen om at blogge?
Jeg fik tilkendt førtidspension i 2003 og røg ud i en dyb depression, hvor jeg var tæt på at tage mit eget liv. Jeg var så ung og jeg elskede mit arbejde som annoncekonsulent, det var en stor sorg at jeg måtte opgive mit arbejdsliv. Men en dag i 2006 fandt jeg nogle amerikanske madblogs som jeg begyndte at læse og pludselig en dag tænkte jeg, at det måtte jeg også kunne. Den 1. marts 2006 gik jeg i gang.
Hvad er dit bedste blognings øjeblik?
Da jeg fik kontakt med den skønneste person i verden via min gulerodskage - desværre døde hun af kræft bare et par år senere.
Hvad har fået dig til at blive ved med at blogge?
Jeg blogger stadig først og fremmest for mig selv, jeg tror at det er det der får mig til at blive ved. Jeg er dybt taknemmelig over at jeg har så mange læsere som følger mig hver eneste dag, men i bund og grund, så er det stadig udelukkende for min egen skyld. Min blog er min dagbog, der jeg skriver om godt og skidt, om hvordan min dag er gået, jeg skriver dagbog når vi har været på rejser osv. Jeg bliver også ved, fordi jeg via min blog får kontakt med så mange skønne mennesker, det er en kæmpe gave.
Hvor mange kogebøger ejer du?
Uha, det var jeg ikke. Alt for mange hvis du spørger min kæreste. 200 er nok lavt sat.
Du har blogget siden 1. marts 2006, og du skriver meget levende om dig selv og dine interesser. Har det nogensinde været svært at uddele så meget af dig selv? Eller har det været en befrielse?
Det tog noget tid inden jeg skrev virkelig personlige ting, det var ligesom en drejning som bloggen tog, men det var også et behov jeg havde. Jeg havde brug for et sted hvor jeg kunne komme af med mine følelser og tanker, det sted er min blog blevet. Det har egentlig ikke været svært, men det er også først nu jeg - i forbindelse med udgivelse af min kogebog - at jeg er begyndt at sætte billeder på bloggen af mig selv. Ellers har jeg altid holdt den distance og det har nok hjulpet mig en del tror jeg.
Har du altid haft en drøm, om at udgive en kogebog?
Jeg har altid drømt om at skrive en bog, ikke nødvendigvis en kogebog, det har jeg aldrig troet jeg var god nok til. Men skriftlig dansk har altid været et af mine yndlingsfag, jeg elsker at skrive. Jeg har mange udkast til noveller og romaner liggende i gemmerne, men har aldrig turde at sende det ind.
Kan du beskrive det arbejdsforløb, du gennemgik da du lavede kogebogen?
Faktisk var det i starten meningen at det udelukkende skulle være en e-bog. Jeg mødte den utrolig dygtige madfotograf, Line Falck, som straks troede på projektet og som kastede sig ud i det uden nogen som helst sikkerhed for at få en eneste krone ud af det. Alle billederne i bogen er fotograferet hjemme i min stue. Line pakkede simpelthen al udstyr og tog turen over til mig. Vi har brugt 2 weekender på at tage billederne. Faktisk havde vi taget de fleste billeder inden jeg kontaktede et forlag. Som vi kom længere hen i projektet fandt jeg ud af at det ville blive for besværligt for mig at stå selv med det hele. Jeg kontaktede Nyt Nordisk Forlag som det første og eneste forlag, de vendte tilbage ½ time efter jeg havde indsendt mit materiale til dem, med en besked om at de var interesserede. Arbejdet er gået glat og det har været en kæmpe oplevelse. Der har ingen restriktioner været og bogen er blevet lige som jeg gerne ville have den. Jeg har ikke fået at vide at det og det må jeg ikke - eller det og det skal laves om. Det er 100% mig der har lavet og bestemt indholdet og det er jeg stolt af.
Jeg vil dog nævne at jeg har haft et fantastisk team omkring mig og uden dem, ville der ikke have været nogen bog. De har troet på mig, bakket mig op og støttet mig lige fra første øjeblik. Det er først og fremmest Line (min fotograf), men også min redaktør, Ursula og grafikeren, Pia Darfelt har været helt enestående og de har hver især en kæmpe andel i bogen.
Hvad var din største udfordring og hvad var den største glæde ved at arbejde på bogen?
Den største udfordring var mit helbred. Pga min sygdom, fibromyalgi, har jeg virkelig været udfordret og når jeg ikke har arbejdet på bogen, har jeg lagt syg. Jeg har haft lungebetændelse 9 gange alene i år (2012) og har haft væsentlig flere - og værre - smerter end ellers. Men det har været det hele værd. Jeg er så stolt af det færdige produkt og det har givet mig en kæmpe glæde og et stort boost at kunne lave denne bog. Jeg har altid haft dårlig selvværd og ingen selvtillid - og den måde som visse andre madbloggere har set på mig på - har bestemt ikke hjulpet. At få at vide at dele af madblog-verden at jeg ikke er god nok, ikke kan kalde mig madblogger, ingen fantasi har og at jeg laver grim mad - det gjorde ondt og gjorde mig vred. Jeg ved godt at de ikke har ændret syn på mig, men jeg er så stolt over min kogebog og ved at jeg er god nok.
Hvordan endte du hos Ny Nordisk Forlag?
Jeg kontaktede dem først, fordi min fotograf - Line Falck - har lavet noget for dem før. Som før nævnt var de utrolig hurtige, der gik kun en ½ times tid fra jeg indsendte materiale via mail, til jeg hørte fra dem. De skrev at de var interesserede og gerne ville høre mere - og jeg er utrolig glad for at det var dem jeg endte hos. Mine redaktør, Ursula, har guidet mig igennem de forskellige faser og har været helt enestående og meget omsorgsfuld samtidig med, fordi hun vidste hvilke fysiske udfordringer jeg også har.
Det må have været en stor sejer for dig, som førtidspensionist med arbejdsgejst, at du har succes bloggen og nu udkommer med kogebogen. Kan du beskrive hvordan det føles da du stod med kogebogen i hånden?
Jeg tror ikke den følelse kan beskrives. Det var så følelsesladet et øjeblik, det var glæde, stolthed, smerter, træthed og lettelse i en stor blanding. Faktisk var der flere af den slags øjeblikke. Da jeg så forsiden første gang, brød jeg også ud i gråd og det samme skete da jeg så hele omslaget til bogen. Da jeg så min bog stå i boghandlen, måtte jeg også knibe en tåre, det er så vild en følelse og jeg har stadig svært ved at forstå at det er lykkedes for mig at få lavet en kogebog, endda en kogebog lige nøjagtig som jeg synes en kogebog skal være og som jeg synes er så fin, det er helt utroligt. Bogen er meget mig, den ligner ikke nogen andre på markedet lige nu, den går i en helt anden retning - akkurat ligesom mig :-)
Ingen kommentarer
Send en kommentar