fredag den 2. november 2012

Skrivetip #10

Her midt i starten af NaNoWriMo, skal vi da helt klart have et skrivetip:

Klicheer - Klicheer er et uoriginalt stykke tekst, som en hver forfatter bør undgå. Det kan være metaforiske klicheer der efterhånden er så brugt at de ikke er billeder længere. Klicheer har før været kreative indspark til vores danske sprog, men nu er de...

....en forfatters værste fjende... eller er de?

Faktisk kan du bruge klicheerne effektivt i din skriveproces. Nemlig ved at omvende en kliche. Det er også et super godt redskab at omvende en godt brugt historielinje, som i sig selv også er en kliche.

F.eks.

Der er rigtig, RIGTIG, mange fantasy bøger der omhandler magi som har rod i fortiden. Magien synes altid at være opstået i en fjern fortid eller også har den altid være der... men hvad nu hvis man omvender det. Hvad nu hvis man siger at magi, er noget der bliver skabt ude i fremtiden?

Hmm... ikke helt dårligt... hvis ikke jeg var i gang med en bog, så var det ligefør jeg skulle i gang med at udbygge den ide. Hm...

Der findes også rigtig mange nye fortolkninger på Rødhætte, eller Askepot mv. Brugt fantasien og stil spørgsmål til de gamle klicher, og gør dem friske og smarte. Kan der være noget mere originalt end en omvendt kliche? Nej, måske ikke, og hvis der alligevel kun findes omkring 7 historielinjer, så er det begrænset hvor originalt man kan blive ved med at lave dem. Så det bedste udgangspunkt vil i hvert fald være det omvendte af hvad der er rigtig godt gennemtrampet ned i vores hjerne.

For at komme med et eksempel på et ordsprogs-kliche så har jeg bl.a. lige brugt en i saxo forfatterskole, nemlig at blive bidt af en gal køter. Der passede lige at jeg kunne skrive, bidt af en gal Hovmod. Hovmod var en loppe der bed vores hovedperson, Hvide Mis. Historien hed i øvrigt, Hvide mis og de syv små lopper. :0)
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig