torsdag den 8. november 2012

Få din bog ud anmeldelse



Beskrivelse fra bogskriveriet.dk, hvor du også kan bestille bogen
Få din bog ud! er en komplet guide til dig, der drømmer om at lave en bog. Fokus er på journalistiske bøger som biografier, erindringsbøger, samtalebøger, fagbøger, debatbø ger, håndbøger, interviewbøger og undervisningsbøger. Den fortæller dig, hvordan du får din bog ud af hovedet og ned på papir, og ikke mindst: Hvordan du får din bog ud over rampen og ud i verden.

Du får effektive metoder, uundværlige værktøjer og et hav af tips om:
Gode arbejdsmetoder, kreativ ideudvikling og effektiv research.
Struktur på stoffet og tips til at skrive en medrivende og fængende bog.
Find det rigtige forlag eller udgiv bogen selv.
Indblik i økonomien og distributionen i forlagsbranchen og effektiv markedsføring og pr.


 
Få din bog ud! er desuden fyldt med fantastiske cases fra disse fire forfattere: Kirsten Jacobsen, Peter Øvig Knudsen, Tom Buk-Swienty og Thomas Larsen. Jeg synes altid det er fantastisk at høre for garvede forfatteres arbejdsgange, for de er så forskellige, at det i sig selv er interessant.

Bogen er som udgangspunkt skrevet til journalister der vil lave fagbøger eller biografier. Men derfor er der stadig masser af information at hente, til dem der skriver skønlitterære tekster.

Man fornemmer straks at bogen er skrevet af en forfatter, Pernille Nørregaard, der ved hvad hun snakker om. Bogen er skrevet på et rigtig godt enkelt sprog samtidig med den er krydret med forfatterens egne oplevelser. Man føler nærmest man sidder overfor forfatteren når man læser bogen og hun levere informationen personligt til dig.

Pernille Nørregaard, kommer med ærlige gode råd, der virker til at være meget velovervejet. Bogen er desuden spækket med uundværlig viden hvis man overvejer at lave en biografi på et andet menneske, i forhold til research og behandling af kilder.

Alt i alt synes jeg det var fantastisk læsestof for en forfatterspire der har brug for lidt ekstra guldkorn. Og har vi alle ikke det?

KKKKK

Tak til Pernille Nørregaard, for anmeldereksemplaret.

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig