Forfatter: Ally Condie
Serie: Matched #2
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Crossed
Målgruppe: YA
Udgiver: Cicero
Spoilers hvis ikke du har læst første bog i serien, læs i stedet min anmeldelse af første bog under anmeldelser.
Beskrivelse fra saxo.com: Andet bind i Ally Condies anmelderroste trilogi om Cassias kamp mod Samfundet, der i sin stræben efter at skabe det perfekte liv er fyldt med forbud og restriktioner. Medrivende læsning for store teenagere, voksne og eventyrlystne sjæle. Cassia har forladt Samfundet og er rejst til De Ydre Provinser for at finde Ky. Hun får selskab af enspænderpigen Indie, og rejsen gennem kløften bliver lang og barsk for de to piger. Men deres søgen efter Ky bliver i lige så høj grad en søgen efter Oprøret, der må gemme sig derude, og som de ønsker at tilslutte sig. Langsomt går det dog op for Cassia, at der er noget, Indie holder skjult, og spørgsmålet er, om hun overhovedet er til at stole på.
Crossed var nok den mest kedelige bog jeg længe har læst. Jeg kan faktisk ikke sige ret meget pænt om den desværre. Det eneste positive ved bogen var at jeg ikke blev irriteret ved at læse den. Så derfor synes jeg ikke den kun skal have en stjerne. Jeg sad bare i et lidt mere ligegyldigt stadie.
Hvis der bare havde været halvt så mange digte, og tusind gange mere kærlighed og handling så havde den fået et godt løft. Der er virkelig ingen handling overhovedet, hverken noget ordentligt plot eller en kærlighedshistorie der giver mening. Jeg synes det lidt er noget rod at blande det ind i YA kærlighedshistorie, for det er jo ikke engang tæt på at være som Romeo og Julie, hvor kærligheden stråler ud af smukke vers.
Personligt synes jeg ikke der skal være digte i bøger, de hører til i digtsamlinger. Så kan man selv vælge at være i humør til dem eller ej. Eller også en bog hvor det er gennemført. I Crossed er der alt for mange digte, de har nemlig en stor rolle, og så alligevel ikke rigtig.
I Crossed følger vi også handlingen gennem Ky's synspunkt, og wow han er godt nok også kedelig at følge. Forfatteren burde virkelig lære på hvordan man laver spændende personer, og hvordan man laver et godt plot og en god kærlighedshistorie. Det forfatteren kan er at opbygge en fuck up verden og lave ligegyldige digte.
Ingen kommentarer
Send en kommentar