torsdag den 4. april 2013
Reached anmeldelse
Reached - Den Nye Verden
Forfatter: Ally Condie
Serie: Matched #3
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Reached
Målgruppe: YA
Udgiver: Cicero
Spoilers hvis ikke du har læst de første bøger i serien. Læs i stedet mine anmeldelser af disse under anmeldelser.
Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret
REACHED, tredje og afsluttende bind i Ally Condies anmelderroste trilogi, er udnævnt til Amazons Best Book of the Year 2012 i teen-kategorien. Trilogien er desuden solgt til udgivelse i 35 lande, og filmrettighederne er solgt til Disney.
Ally Condies trilogi om den unge pige Cassia foregår i en nærfremtid i et samfund, som i sin stræben efter at skabe det perfekte liv for sine borgere også er fyldt med forbud og restriktioner.
Samfundets magt er dog ikke, hvad den har været, efter at en mystisk epidemi er brudt ud i befolkningen.
Cassia, hendes kæreste Ky og barndomsvennen Xander har sluttet sig til Opstanden, men er det virkelig bedre end Samfundet, som det ønsker at afløse? Et er imidlertid sikkert: Det er værd at satse alt for friheden til at vælge, hvilket liv man vil leve, og hvem man vil elske.
Hvor ville jeg dog gerne kunne lide den her bog.. altså sådan virkelig gerne, meeenn...
... jeg må tilstå at dette desværre ikke var en serie for mig. Jeg synes ret godt om den første bog i serien, den midterste kedede mig bragt, men heldigvis får man så svar i Reached på nogen af de mærkelige og ligegyldige ting der skete i Crossed.
Ally Condie skriver virkelig smukt, men jeg synes ikke hun skriver særlig godt. Ja, den skal lige forklares.. :0) Jeg synes hun er god til at forstille sig verdenen og digte, og ikke mindst få ordene til at give en god rytme. Det jeg ikke kan lide ved hendes sprog er flowet og selve måden hun fortæller historien på. Jeg synes der er al for meget beskrivelse i Reached. Crossed blev lidt kedelig bl.a. fordi der ikke var nogen beskrivelse af anden end den kløft de går i. Der var ligesom ikke rigtig nogen historie om Samfundet, så det var en noget anderledes bog. Så skal jeg da lige love for at vi får en masse beskrivelse i Reached. For meget faktisk. Det er der sikkert også nogen der synes er spændende, men jeg følte virkelig jeg manglede den vigtigste beskrivelse af dem alle, nemlig den store stærke kærlighedshistorie, som det jo egentlig er, men som jeg ikke føler man rigtig kommer ind på livet af.
Vi føler alle tre karakterer denne gang, altså Cassia, Ky og Xander. Jeg synes det dræber flowet med så mange at følge, men det er nok også fordi der i forvejen er så meget beskrivelse. Tilstået vi kommer meget mere ind på personerne individuelt også Xander. Men havde jeg i virkeligheden brug for det? Vi lærer nemlig rigtig meget om personerne individuelt, men vi får meget lidt scener hvor der sker personudvikling imellem personerne. Faktisk nærmest ingen. Det synes jeg personligt havde været mere vigtig.
Jeg synes virkelig forfatteren har lavet en flot fortælling, der er beskrevet smuk og i sig selv er utrolig tankevækkende (skal nok lade være med at komme ind på politik denne gang. ;0)). Den minder på mange måder om det den danske litteratur mange gange ynder at opnå med sproget. Det jeg nogle gange har en tildens til at kalde navlepilleri, men når det virkelig er gjort rigtig, som det er her, så kan man nyde sproget som et element for sig selv. Så for sproget skal den faktisk have topkarakter.
Alt i alt synes jeg også det var en god slutning på en serie som på mange måder havde en originalitet der bare er beundringsværdig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Ingen kommentarer
Send en kommentar