Har i været inde og se Oz the Great and Powerful? Jeg har først lige været det. I sidste øjeblik. Det var egentlig meningen at jeg skulle have været inde og se den for et stykke tid siden, men så kom der noget i vejen, og biograferne har altså ikke haft de bedste tidspunkter at vælge at vise Oz på, så desværre kom jeg først ind og se den for et par dage siden. Og hvor er den dog fantastisk. Helt klart ventetiden værd. Godt jeg nåede at se den i biografen.
Jeg elsker eventyr. Jeg elsker Disney, og jeg elsker Oz universet. Så man kan sige at filmen var en match made in heaven for mig. Den var fyldt med sansende smukke overdådige billeder, og masse af Oz stemning.
Jeg så den i 3D og jeg må tilstå at jeg faktisk ikke er den store 3D fan. Jeg forstår ikke rigtig fidusen i at fylde en film med en masse svævende ting, som så giver en 3D effekt og som så giver mindre plads til historien. Men jeg må tilstå at det faktisk gibbede i mig FLERE gange, da jeg så Oz. Jeg har aldrig set så gode 3D effekter. Jeg har aldrig oplevet at reagere så voldsomt på 3D effekter før. Så det var helt klart en ekstra positiv oplevelse.
Skuespillerne gjorde et fantastisk arbejde. Jeg var lidt bange for James Franco, men han var faktisk helt ideel i rollen som Oz. Jeg tror han er født til at spille charmetrolden der springer over hvor gærdet er lavest. Tænk engang hvor må det være fantastisk at skulle spille med i sådan et eventyr, med de flotte kostumer og de skønne replikker.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg ser Oz the Great and Powerful. Den skal jeg se rigtig mange gange endnu. Det eneste jeg kunne sætte finger på var, at der desværre ikke rigtig var tid til fordybelse. Men tiden gik utrolig hurtigt, så man må sige at jeg var fuldt ud underholdt. Skøn film. Skønt eventyr, som jeg helt klart anbefaler alle eventyrlige sjæle.
Jeg har også set den; og jeg synes den var så fin. Kostumerne og hele Oz-verdenen var fuldstændig overdådig smuk. Især den søde porcelænpige vandt mit hjerte.
SvarSletHelt enig, hun er bare SÅ sød. :0)
Slet