Jeg er ret overrasket over at alle bøger jeg læser i tiden er på dansk, jeg tror det er første gang det er sket i flere år. Ud af de fem bøger nyder jeg især Kragernes Rige. Det er så skønt at være tilbage i George R. R. Martins magiske univers. Og jeg er snart ved at nå slutningen og der sker altid tusind ting i hans slutninger.
Luxe havde jeg set meget frem til, men desværre starter den som Anne Godbersens anden serie jeg har læst, med en af karaktererne dør. Jeg er ikke rigtig fan af de bøger hvor man får slutningen først. Det er ikke lige mig, men jeg giver det en chance.
Pretty Little Liars er en ren fornøjelse at dykke ned i igen og Coraline er en rigtig sød lille historie indtil videre. Jeg glæder mig til at se hvor den føre mig hen.
En Flænge i Himlen.... ja hvad skal jeg sige. Ligenu har jeg ikke et særlig godt forhold til den bog. Sagen er den at jeg undgår bøger om kræft som om de er pesten selv. Jeg havde med vilje ikke undersøgt alt for meget om bogen, og det bider mig nu i rø... Jeg håber inderligt at jeg kan komme igennem den. Men det er sindssygt hårdt. Det føles som om jeg langsomt kravler ned i et sort hul. Jeg bliver generelt meget påvirket når jeg læser, af det der står på de hvide sider. Hvis jeg læser en bog der fucker up med min hjerne så bliver jeg total bims. Og jeg skal helst læse bogen med det samme, så jeg hurtigt kan komme ud af den bimse tilstand. Det er især slemt med bøger om kræft. Grunden til jeg undgår de bøger, er fordi jeg har haft det tæt inde på livet. Faktisk var min søster 16 år da hun døde af kræft, præcis samme alder som Hazel har i denne bog. Min svigerfar som jeg havde kendt i 12 år før han også døde af kræft, er stadig i meget frisk erindring. Så det er derfor jeg virkelig undgår den her slags bøger. Jeg har meget svært ved at takle det, fordi det er så personligt på en eller anden måde. I princippet er det vel hvad man gør det til, men jeg synes det er svært. For mig er følelsen omkring kræft den her kæmpe betonklods der forsøger at kvase mig langsomt, og som jeg ikke har kræfter til at slippe af med. Jeg har været lidt ude af mig selv med den her bog i løbet af ugen. Skal jeg fortsætte med at læse den eller skal jeg ikke. Jeg er bange for at den har sat sig så meget i min bevidsthed at jeg ved jeg bliver nødt til at læse den nu. Og jeg ved det kommer til at koste. Jeg vil forsøge for alt i verden at være objektiv når jeg anmelder bogen. For et eller andet sted så tror jeg også der er mange gode budskaber i historien. Personligt så har jeg mest af alt lyst til at brænde den over et bål. Lad os se hvordan jeg har det når jeg bliver færdig med den.
Ingen kommentarer
Send en kommentar