torsdag den 6. juni 2013

Det værste, hun gjorde anmeldelse

Det værste, hun gjorde


Forfatter: Alice Kuipers
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Worst Thing She Ever Did
Genre: Realisme
Målgruppe: YA
Udgiver: Forlaget Alvilda


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret












Sophie vil bare glemme. Glemme den frygtelige hændelse. Men det er ikke nemt, nu hvor alt er forandret. Hendes hjem virker tomt og koldt, skoledagene er ulideligt lange, og Sophie føler sig fremmed over for den drengefikserede partypige Abigail, som hun tidligere kaldte sin bedste veninde. Den nye pige i klassen, Rosa-Leigh, vil måske kunne forstå hende, men Sophie kan ikke få sig selv til at åbne op.
Som en sidste udvej foreslår psykologen, at hun skriver sine tanker og følelser ned. Det vil ikke hjælpe, tænker Sophie. Men så begynder hun alligevel at skrive dagbog …



Det værste, hun gjorde er en lidt mere dyster YA historie. Den har en tristhed over sig gennem hele bogen, men på den gode måde. Det var i hvert fald ikke sådan, at jeg følte den påvirkede mit eget humør alt for meget. Men jeg kunne sagtens føle med vores hovedperson Sophie.

Vi følger Sophie, som prøver at komme over et stort tab og savn i sit liv. Det er en bog om når tragedie møder hverdagen. Hvordan tackler man det? Hvordan finder man mening i livet igen? Hvordan bliver alting normalt igen, når hele ens verden er vendt på hovedet? Hvilket er nogle utrolig gode spørgsmål og jeg synes virkelig at det er løst rigtig godt i Det værste, hun gjorde.

Jeg synes det er en utrolig god beskrivende bog, vi følger det hele gennem en jeg-fortælling, skrevet i dagbogsform. Vi støder på et tidspunkt på panik angst, de såkaldte panic attacts. Det er næsten det eneste jeg synes det ikke er beskrevet rigtigt i bogen. Jeg føler ikke rigtig de er virkelig. Mere som en slags sidebemærkning, at hov.. nu får hun i øvrigt også panik angst. Jeg synes det er meget forståeligt at hun får dem, jeg synes bare ikke de er skrevet rigtige. Men det kommer jo nok også af, at jeg selv har haft panik angst i mine teenage år. Så misforstå mig ikke, jeg synes det er helt fantastisk at de er nævnt, og beskrevet, men for mig er det lidt ligesom at læse fakta om det, og ikke om hvordan det virkelig er at have det. Alt andet er beskrevet fuldstændig rammende, så det er lidt synd at det ikke er. Men jeg tror måske ikke det er noget alle vil lægge mærke til.

Bogen er hurtigt læst, men fyldt til bristepunktet med emotionelle følelser af alle slags. Samtidig er den også rigtig spændende.
SHARE:

1 kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig