lørdag den 20. juli 2013

Caroline Mathilde og Struensee

Caroline Mathilde og Struensee

Forfatter: Herta J. Enevoldsen
Serie: Caroline Mathilde #2
Genre: Historisk
Målgruppe: Børn/Unge
Udgiver: Gyldendal, 2013

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Tjek også Gyldendals facebook side, med bøger for unge ud. Der kan du finde spændende bognyheder og indimellem har de også nogle konkurrencer hvor du kan vinde deres fine bøger.











Struensee er ankommet til Københavns slot, og alt er forandret. Caroline Mathilde blomstrer op, og den lunefulde Christian d. 7. begynder at interessere sig for sit regeringsarbejde.

For Struensee og Caroline Mathilde bliver det starten på en fantastisk og forbudt kærlighedshistorie, men katastrofen lurer: Adelen skummer af raseri, og den jaloux enkedronning vil gøre hvad som helst. Om natten den 17. januar 1772 bryder adelen ind på slottet, mens alle sover, for at bringe deres uhyggelige plan til udførelse.



Min begejstring er stor når det kommer til Herta J. Enevoldsens bøger. Indtil videre har jeg da også givet topkarakter til de første tre bøger som er blevet genudgivet hos Gyldendal. Det har jeg som du nok kan se ikke med denne og det vil jeg egentlig starte med at komme ind på, hvorfor det er, allerede nu.

Indtil nu har jeg ment at selv voksne ville kunne få noget ud af bøgerne, men det synes jeg ikke med denne. Jeg er en smule skuffet over hvor lidt vi kommer ind på personen Struensee, og at der er blevet fejet hen over at han jo faktisk er landsforræder. Jeg vil hellere have læst om en passioneret mand der gik helhjertet ind for det han troede på, også selvom han brugte umoralske og beskidte metoder. Frem for en lyserød beskrivelse, der virker til at være lidt bange for at røre de ømtålelige punkter. Det virker også mange steder meget tilfældigt at nu har kongen gjort ham til det og det. Men... hvis nu vi skal være helt ærlige så har kongen jo nok ladet sig påvirke en hel del af Struensee selv. Jeg synes heller ikke vi kommer så godt ind på Caroline Mathilde, eller deres kærlighed. Og jeg synes slet ikke de virker realistiske omkring deres kærlighedsaffære. Givet det var den nok heller ikke (altså realistisk), men så ville jeg ønske man havde vist et lidt mere passion forhold som de ikke kunne stoppe, eller hvad nu forfatteren tro der er årsagen. Jeg synes desværre ikke man kommer ordentlig nok rundt i det store følelsesarkiv som de måtte have gennemgået.

For vi har jo med mennesker at gøre, og dengang så man f.eks. ikke noget forkert i at have slavere. Jeg synes det er lidt forkert at vise et så lyserødt billede af situationen. Men jeg kan godt se at bogen er alt for kort, til at kunne give historien den plads, som den burde have.

Så jeg synes helt klart bogen er skrevet mest til børn. Selv unge tror jeg ville få for lidt ud af bogen. Men hvorfor var det så ikke sådan i den første bog spørger du måske? Det var fordi at der var Caroline Mathilde stadig kun et barn, hvilket giver helt andre forudsætninger for læserne. Man kan ikke forlange samme dybsindigt billedet af et lyst og naivt barnesind. Og helt klart også fordi at der ikke skete nær så meget.

Alligevel giver jeg bogen fire ud af seks stjerner. Og det er mest på grund af Herta J. Enevoldsens måde at fortælle på. Hun er virkelig en sand mester i at få historie bragt til live og blive fortalt på et sådan niveau at alle kan være med. At jeg så er lidt uenig i hendes måde at se historien på, det er noget andet. Det ren skrivetekniske og fortællerteknikken er der intet at sætte fingre på.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg er enig med dig. Jeg elsker Enevoldsens bøger, men denne var en anelse problematisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det er bare så super ærgerligt. For bogen er ellers rigtig god, men den holder ikke helt, faktisk heller ikke for børn synes jeg.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig