Irene afholdte et boggaveprojekt, der gik ud på at man fik en boggaveprojekt makker, som man skulle købe en gave til og omvendt. Det lød spændende så det meldte jeg mig straks til og jeg fik Maria som makker.
Det var frygteligt svært at finde ud af hvad Maria skulle have i gave, især fordi hun kun læser bøger på dansk og nærmest synes at have læst alle dem der findes. Var de få der var tilbage nogle hun så havde fravalgt bevidst? Jeg overvejede mange forskellige og ændrede da også mening mange gange. Min lettelse var stor da jeg opdagede at Maria ikke havde læst Det Gyldne Kompas, en udsøgt klassiker som man som udgangspunkt aldrig kan gå fejl af.
Det Gyldne Kompas magiske verden glemmer jeg aldrig. Så jeg håber at Maria får bare halvt så meget ud af bogen som jeg gjorde. Det Gyldne Kompas blev svøbt i ugle gavepapir, som passer til Marias fine bloglayout, hvor der altid er en lille ugle, og sendt afsted med masser af forhåbninger.
Ret tidligt dukkede der en gave op til mig i postkassen fra Maria. Det var en bog jeg aldrig nogensinde havde hørt om. Men det er netop det fine ved det her projekt; det at der åbner sig en ny verden op, som man på en eller anden forunderlig måde havde overset. Blomsternes hemmelige sprog har fået utrolig mange gode anmeldelser, så jeg glæder mig rigtig meget, til at komme i gang med den. Jeg havde håbet det blev allerede i juli, men der var alt for mange anmeldelseseksemplarer at komme igennem, så jeg håber på august.
Så boggaveprojektet lykkes til fulde og har været en rigtig sjov oplevelse.
Ja det gyldne kompas er virkelig en rigtig skøn bog.
SvarSletJa man kan godt forstå det er blevet en klassiker.
Slet