Stol på mig - hvis du tør
Forfatter: Ally Carter
Serie: Gallagher Girls #2
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Cross My Heart and Hope to Spy
Genre: Contemporary
Målgruppe: YA
Udgiver: Forlaget Alvilda
Da dette er anden bog i en serie, kan der forekomme spoilers, find i stedet min anmeldelse af første bog her
Den første kæreste - søde Josh. Suk. Sidste semester blev Cammie tvunget til at droppe ham af sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor ønsker hun sig ikke andet end et stille og roligt skoleår på Gallagher-akademiet - verdens bedste spionskole. Men sammen med sine bedste venner opdager Cammie, at de har fået besøg af nogle yderst hemmelige gæster. Og så får hun igen skyld for at have bragt skolen i store vanskeligheder. Snart må pigerne snige sig rundt og overvåge gæsterne i sandhedens tjeneste - og for at rense Cammies navn. Men selvom pigerne ved, de er de bedste, bliver de alligevel i tvivl om, hvorvidt de kan gennemføre missionen. For sagen indeholder nogle elementer, der er lidt for lækre - Der står meget på spil. Både for Cammies hjerte og hendes elskede skole. "Stol på mig - hvis du tør" er anden bog i serien om Gallagher Girls, og der er flere på vej.
Hvis du har læst den første bog og synes Josh er en smule kedelig, så frygt ej. Der bliver nemlig introduceret et nyt styk hot spion fyr. Så i denne bog kan du godt forberede dig på lidt trekantsdrama. Det er nervepirrende skønt. :0)
Bogen fortsætter i samme fantastiske stil som første bog. Den er sjov, skør og spændende. Den er underholdene helt ud til fingerspidserne. Cammie er en skøn hovedrolleindehaver, som man aldrig bliver træt af at være sammen med.
Mit eneste problem med serien er at den er forudsigelig. Noget så frygteligt forudsigeligt, og det synes jeg er en smule problematisk, for Cammie plejer at tænke på alting, på alle muligheder. Så det er rimelig tydeligt når der er en situation hvor hun ikke gør det, at det her har forfatteren lige bestemt at det skal hun ikke lægge mærke til en bestemt ting. Og det er synd, for det er total urealistisk og let gennemskueligt. For serien har bare SÅ meget potentiale. Indtil videre har det kun være forudsigelige småting og bogen stemning holder den oppe på en femstjernet bog, men jeg frygter for de fremtidige bøger i serien.
Ellers har jeg faktisk ikke noget at sætte fingre på. Historien er godt fundet på. Ally Carter har det der virker til at være et meget realistisk billede af en spion skole for piger. Jeg elsker at læse om deres lektioner og missioner, men mest elsker jeg bare at læse om alle de elskelige karaktere. Jeg glæder mig til at se hvor serien føre os hen herfra. Jeg krydser fingre for færre forudsigelser.
Ingen kommentarer
Send en kommentar