søndag den 15. september 2013

2620 Penge fra en rocker anmeldelse

2620 Penge fra en rocker

Forfatter: Line Kyed Knudsen
Genre: Realisme
Målgruppe: Børn/unge, drenge/piger
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Tjek også Gyldendals facebook side ud













Velkommen til 2620 Albertslund

Her bor jeg. Jeg hedder Viggo og går i sjette og er trommeslager i Baunegårdens band. Min bedste ven er Mustafa. Han er bandets manager. Min mor og far er skilt, og hver mandag er der skiftedag. Så cykler mig og min lillesøster, Vera, gennem Vestskoven. Men en dag opdager jeg noget i skoven, jeg ikke skulle have set.

Hvis jeg siger tung sort affaldssæk og rockergrupperne Dark Knights og White Lions (begge psykopater), hvad tænker du så?




Jeg har nu efterhånden læst flere ting af Line Kyed Knudsen og må tilstå at jeg er kommet til at have høje forventninger når jeg åbner en af hendes bøger. Hun forstår altså bare at skrue en historie sammen og gøre den spændende. 2620 penge fra en rocker er både det, men også helt vild sjov og underholdende. Jeg kunne virkelig se en masse levende billeder for mig. Især i de sjove og atypiske situationer.

Karakterne er farverige og interessante. Og de er med til at gøre det hele lidt mere spændende. Så man hele tiden tænker noget i stil med: hvad gør han nu? Eller åhhh.. nej, det der kommer der ikke noget godt ud af.

Jeg tror bogen vil gå rent ind hos både drenge og piger. Line Kyed Knudsen ved hvad det vil sige at være ung. Hun kender sproget og deres måde at være på. Hun kender unges tanker og handlinger helt ind til de inderste tanker. Og det synes jeg er helt igennem befriende. Man føler virkelig man læser om unge som de er. Og ikke unge som forfattere tror de er. Altså de er uvidende - ikke naive. De er fornuftige/vise - ikke gammelmandskloge.

Skøn bog som jeg helt klart vil anbefale unge som vil have noget godt læsestof. Og til dem der bare vil have en god og spændende historie.

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig