Ask, konge, taber
Forfatter: Camilla Wandahl
Genre: Realisme
Målgruppe: 13+, drenge og piger
Udgiver: Høst og søn
Tak til Rosinante & co for anmeldereksemplaret, se også deres facebook side her
ASK KONGE TABER fortæller om det mest intense efterår i 16-årige Asks liv. Om at føle sig rodløs og lammende forelsket. Om hvor let det er at fucke livet op, og hvor svært det er at holde fast, når man er bange for at miste. Ask starter på efterskole mere af nød end af lyst. Det samme gør Liv. Begge ankommer til efterskolen med en række skuffelser og svigt i bagagen. Ask og Liv tiltrækkes af hinanden, men fester, flirt og misforståelser gør tingene rigtig svære for to unge, der samtidig slås med konflikter både i og uden for efterskolen.
Ask, konge, taber er en meget klassiske ungdomsroman, med den typiske vinkel af ungdomsproblematik. Faktisk er det den type bog jeg ikke selv gad læse som ung. Jeg synes jo nok jeg havde nok i mine egne ungdomsproblemer. Og alt det i bøgerne var altid sådan noget overfladisk noget hvor forfatteren ikke vidste en skid om hvad de snakkede om. Typisk teenageholdning jeg havde mig der. MEN... jeg synes så bestemt ikke en her bog bør komme i den kategori. Jeg synes den er SÅ meget bedre end det.
Jeg synes Camilia Wandahl har formået at komme med noget ægte. Jeg fornemmer virkelig Ask. Og jeg forstår ham og hans underliggende vrede, og jeg føler også med ham. Ask er vores hovedperson og jeg synes han fremstår som en typisk teenage-dreng som lidt skider på det hele og så alligevel ikke helt.
Beskrivelserne af efterskolemiljøet elsker jeg. Jeg elsker forfatterens velplacerede metaforer. For det føles ikke som om hun virkelig prøver, som jeg ofte synes det lidt gør i dansk litteratur. Her føles det naturligt og ægte.
Forløsningen og slutningen går lige lovlig stærk efter min mening. Det er egentligt det eneste sted hvor jeg tænker, ah.. er det nu realistisk. Måske er det bare fordi jeg selv virkelig gerne vil have mere af karakterne. Mere af deres historie. For det vil jeg.
Jeg synes så helt klart mange af de andre bøger i den klassiske ungdomsromans genre med ungdomsproblemer kunne lære noget af den her bog. Camilla Wandahl har formået at finde teenageren og dybden. Kanon bog!
Ingen kommentarer
Send en kommentar