fredag den 6. september 2013

Plotark


Her er en skabelon for mit plotark, et ark som jeg har lavet på baggrund af J.K. Rowlings. For jeg tænkte hey.. hvis hun kan holde styr på hendes indviklede plot på den her måde, jamen så kan jeg vel også.

Jeg gennemgår plotarket kolonne for kolonne herunder:


Kapitel nr. Jeg skriver her hvilket kapitel nr. jeg regner med at de ting jeg skriver herefter kommer til at høre ind under. Vær opmærksom på at det kun er kladde og jeg kan lave det om løbende. Så jeg ikke har låst mig fast på nogen punkter.

Dato skriver jeg ind for at have en ide om hvor lang tid der går mellem de forskellige begivenheder. Samt give mig en ide om hvad årstid der er. Det siger også lidt om, om der tidsmæssigt er en fremdrift i min historie.

POV. Point of view har jeg med fordi jeg har flere forskellige karaktere der fortæller historien fra deres synspunkt i historien. Så det er rart for mig hurtigt at have overblik over hvilke karaktere der fortæller hvad.

Handling/hovedplottet. Her skriver jeg kort hvad der sker i hvert kapitel. Det er en mega smart måde og se om der nu også sker nok i de forskellige kapitler. Og det giver mig en generelt ide om mit plot holder. Det er altså kort sagt hvad min hovedperson gennemgår.

Setting. Her skriver jeg et par stikord til hvor mine karaktere er henne. Gerne i form af nogle beskrivende ord jeg kan bruge til at lave billeder i teksten om stedet. Er det et slot? Er der stukloft? Er der lysekroner mv. Eller er den en gammel hytte. Er der huller i brædderne? Kan man mærke vinden der piver en smule gennem træværket? Er der koldt? mv. Det giver også en ide om hvordan din karakters behov bliver opfyldt.

Vejr. Har jeg tilføjet fordi jeg godt kan lide at have styr på om der er mørkt. Hvad kan karakteren se? Er der månelys. Stjerneklart. Snevejr. Tåge. Alt omkring vejr er med til at give læserne billeder i hovedet. Men det skal også passe til hvad din karakter føler i en given situation.

Romance plot 1 og 2. Jeg har en form for et trekandsdrama med i min bog. Og der er meget fokus på kærlighed. Så hver kærlighedsinteresse skal have et plot. Så i denne kolonne øverst har jeg navnene på fyrene som hun måske bliver interesseret i og måske ikke. Men for at holde styr på den historik så har jeg en kolonne for hver af fyrene. Man kan også godt have en samlet.

Sub plot 1+2+3. I virkeligheden kan man have alle de bi-plots man vil. Men det skal bare være til at overkue for læserne og det skal hænge sammen med selve hovedplottet. Fordi jeg skriver på en serie hvor hovedplottet fortsætter, så er det vigtigt at jeg har nogle sub-plots som bliver forløst i bog 1. Samtidig har jeg også nogle sub-plots som har været nødvendige at opbygge i bog 1 og som jeg håber at mine læsere tager med sig til bog 2. Øverst i kolonnen kan jeg skrive andre navne på vigtige personer som bære et helt sub-plot. Eller jeg kan skrive om en gruppe af flok der gør. Eller hvad det nu måtte være.


Det var faktisk sådan set det. Indtil videre har det hjulpet mig enormt meget. Men det er klart at jeg har gået meget i detaljer, men det har simpelthen været nødvendig for mig, for at holde styr på begivenhederne. Men du kan tilpasse den som du har lyst.


Hvis du har læst Harry Potter bøgerne så kan du se J.K. Rowlings plotark herunder, hvis du ikke har, så er der spoilers. Her kan det også give dig en god ide om hvor meget der bliver tilføjet og ændret med tiden. Eller hvor konkret man kan være.


Kilden til plotarket kan du finde her hvor du også kan finde arket i højopløsning.
SHARE:

5 kommentarer

  1. Hej Karin

    Sikke en smuk, smart og enkel måde at gøre det på :-) Det giver et hurtigt overblik over hvor langt man er med hvilke dele af historien på et hvilket som helst tidspunkt. God pointe at have dato, tid på døgnet og vejr med også - dem havde jeg ikke overvejet, men det giver god mening og sikrer sammenhæng også på den front. Tak for tippet!
    Jeg havde ikke set Rowlings plot-ark før - cool! Tak fordi du delte :-)

    M.v.h. Laura L

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt. :0) Håber det fungerer godt for dig.

      Slet
  2. Hej Karin

    Det plotark lyder som en fantastisk ide.
    Jeg har en spørgsmål ang. plot og sub plot - altså ideen er vel at have et ovenordnet plot?
    - men hvordan skildner man mellem hvad der er holdbart nok til at være et overordnet plot og hvad der skal være sub plots og hvor mange kan man have??

    Jeg skriver i øjeblikket på en fantasy roman - det håber jeg det bliver. Og der skal både være plads til kærlighedshisorie, selvopdagelse og spænding...

    Mvh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du skal helt sikkert have et overordnet plot. Eventuelt en god ide at lade dig inspirerer af berettermodellen til hovedplottet. Det kan godt være svært at finde ud af balancen mellem sub- og hovedplots. Du kan f.eks. prøve at se hvordan de bøger du bedst kan lide gør det. Men det er meget normalt kun at have et hovedplot og et subplot. Hvis det er din første bog, så synes jeg heller ikke du skal rode dig ud i en masse subplots ligesom jeg har gjort. Det er svære at bevare overblikket.
      En fantasy roman har typisk et hovedplot og 2-3 sub-plots. Sub plotsene vil typisk påvirkes af hinanden eller hovedplottet. Så man får en sammenhængende historie og ikke 4 forskellige historier.

      Håber det hjælper? Ellers så bare spørg ind.

      Slet
  3. Hej Karin.
    Det var et virkeligt spændende indlæg, og jeg skal klart have lavet et plot-ark til min historie. Så tror jeg også, den bliver lidt mere overskuelig for mig selv, og samtidg får jeg en fornemmelse af, hvor "lang" den bliver. Jegt ved ikke, hvorfor det er vigtigt for mig, men det spekulerer jeg ofte over.

    Jeg kunne dog godt tænke mig en uddybelse af Romance plot 1 og plot2, da jeg også opererer med et trekantsdrama...

    Jeg er ikke sikker på, jeg forstår hvordan en romance, kan have et plot... Betyder det en beskrivelse af hvordan det opstår, hvordan det udvikler sig, hvad der er af udfordringer og hvordan det evt afsluttes???

    Nysgerrig
    Sandie

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig