fredag den 15. november 2013

En bøn til folkeskoleundervisningen

Hmm... det er nok for sent at udtrykke min harme over hvilken litteratur vi altid skulle læse i folkeskolen. Men når jeg anmelder ungdomsbøger, bliver jeg hele tiden mindet om at tildensen stadig lever i bedste velgående. I hvert fald når jeg læser de danske ungdomsbøger.

For at være ærlig, så læste jeg ALDRIG de bøger vi fik for i folkeskolen. Seriøst! Jeg læste alt mulig andet. Jeg gik meget ofte på skolebiblioteket i frikvarterne. Et sted der var forbavsende elevtomt. Jeg har aldrig været god til at læse de klassiske skolebøger og jeg havde også fornemmelsen af at de stod mine klassekammerater ud af halsen og de havde derfor ikke lyst til at læse flere bøger end dem de havde for. Og det er SÅ synd! De aner ikke hvilken beriget verden de går glip af!

De klassiske skolebøger indeholdte altid: stoffer, sex og vold. Og så handlede det selvfølgelig også om at finde sig selv. Men det gør alle ungdomsbøger.

Jeg hadede de bøger i skolen. Jeg følte at de her emner blev trukket ned over hovedet på os, fordi vi ikke var "kloge nok" til at tænke selv. Fordi at vi nærmest skulle skræmmes til at holde os væk fra de ting. Som om vi ikke godt vidste det i forvejen.

Det jeg ikke forstå er; hvis vi skal have trukket moraler ned over os i folkeskolen, hvad så med alle de andre vigtige ting som loyalitet, fælleskab, håb og kærlighed? Men frem for alt, ture stå ved hvem vi er som person.

Vil vi ikke hellere stræbe efter at nå det smukke end at sidde og dvæle ved det håbløse?

Hvorfor skal vi læse om snotdumme folk der begår de dummeste fejl. Hvorfor kan vi ikke læse om nogen der siger nej til stoffer. Siger, at hey.. jeg vil da ikke have det lort i mit system, uanset hvad mine venner siger. Nogle vi kan spejle os i.

Jeg har på et tidspunkt læst om et utrolig interessant emne, om en undersøgelse i USA, hvor man fandt ud af at børn som gerne måtte læse eventyrer, og brugte deres fri fantasi, var langt bedre til at se hvad der er ren fantasi og hvad der er virkelighed. Hvorimod de børn hvor forældrene hele tiden insistere på at deres børn ikke må tro, på noget som ikke er rigtig, og som skal udpensle at julemanden altså ikke eksistere. De børn har i følge testen svære ved at se forskellen, fordi de ikke er bekendt med den anden side.

Det er lidt det samme jeg synes man kan overføre på folkeskoleeleverne.

Så kære, kære folkeskolelærer; dræb ikke folkeskoleelevernes læselyst. Tag ikke bøgernes vidunderlige verden fra dem. Hvorfor ikke lade dem vælge selv? Hvorfor ikke fortælle lidt om nogle forskellige bøger og brug tid på at gøre bøgerne interessante?

Der er virkelig ikke noget værre end at læse bøger som er trukket ned over hovedet på os. Bøger burde være et personligt valg. Og frem for alt burde der være frihed til at tolke og mene det man har lyst til. Og hvor meget kan man lige tolke på de klassiske morale skolebøger? Ja, det er vildt dumt og vildt forkert det de gør! Er der mere at sige om den bog så? Nope. Ikke rigtig vel. Hvorimod bøger som handler om større emner vil give en større chance for at ramme alle og på forskellige måder.
SHARE:

6 kommentarer

  1. Jeg kunne ikke være mere enig, men det er desværre ikke så simpelt. Der er krav fra regeringens side og et kæmpe tidspres - der er altså ikke tid til at eleverne selv kan vælge og eleverne får faktisk en del ud af at diskutere bogen på klassen, selvom det ikke umiddelbart virker sådan - men igen er der krav om, hvad eleverne skal.

    Der burde dog sættes mere tid af til biblioteksbesøg og selvstændig læsning allerede fra de små klasser, så der er mere fokus på læsning. Det er virkelig vigtigt! :)

    Men sjovt nok har jeg faktisk selv kun læst en af de bøger, jeg blev tvunget til i folkeskolen. Jeg HADEDE de bøger og jeg HADEDE højtlæsningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror helt klart at eleverne ville få mere ud af det hvis man fra regeringens side valgte en anden løsning. Generelt kunne det være en fantastisk debat, helt fra hvad forlagene udgiver og hvordan det bliver brugt i undervisningen.

      Slet
  2. Okay, jeg havde faktisk mere at sige, men sad på mobil.

    Jeg går på hold med en, der er uddannet lærer og det lyder som om, hun virkelig har gjort det på en god måde med hendes tidligere klasser. Hun kan fortælle om, hvordan de læste bogen, så filmen og derefter tog en snak om, hvad de forskellige medier kan og ikke kan. Det viste sig, at de var enige om, at bogen kunne mere end filmen. Og det er altså 5.-6. klasser vi taler om her :) Men fra at synes det og til så at læse, der er jo stadig et stykke.

    Jeg læste to, tror jeg, ud af alle de bøger vi kom igennem. Den ene var Martin & Victoria, som jeg i øvrigt syntes var dybt ringe! Nu vil jeg gerne læse den igen, for jeg husker den, pudsigt nok, som værende god.. Den anden var Hungerbarnet, tror jeg den hedder. Den af Cecil Bødker.
    Jeg er godt med på, at der er noget man skal igennem osv., men jeg forstår altså ikke, at man ikke kan fornye sig bare lidt. En bog om stoffer der er skrevet i 1965... Jamen.. Hvorfor ikke tage en fra 2010? Allerede dér er en forskel og jeg tror, den er stor nok til, at få enkelte elever til rent faktisk at åbne bøgerne...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja enig. Det kunne i hvert fald være en god ide at ændre det så eleverne rent faktisk kom til at læse nogle af bøgerne. ;0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig