fredag den 10. januar 2014

Blå Engel anmeldelse

Blå Engel

Forfatter: Maria Louise Staff
Serie: Trilogi #1
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge
Udgiver: Skriveforlaget

Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret
















Tænk hvis du en dag fik at vide, at nogle af menneskene på jorden er engle, og at du tilhører denne art.

Det er, hvad der sker for Oskar på 9 år og Emma på 14 år, da de en dag bliver hentet af Nicholas, en hvid engel, som fortæller dem, at de er udvalgte til at lede kampen mod de dæmoniske sorte engle.




Blå Engel er en fantasy historie med masser af magiske væsner og masser af eventyr. Man kan mærke at der ligger masser af fantasy og skrivelyst bag.

Først vil jeg lige nævne coveret. Jeg kan rigtig godt lide tegningen på coveret, men hvorfor indramme det i en kedelig brun farve? Overskriften ligner lidt noget der er lavet i Word, med en gammeldags form for skygge. Det giver samlet et rigtig dårligt udtryk synes jeg. Det ærgre mig altid sådan noget, fordi jeg selv er grafiker.

Desværre, desværre, desværre synes jeg ikke bogens handling fungerer. Der sker rigtig meget i bogen, men fordi der ikke sker fremdrift så sker der i virkeligheden meget lidt. Det gør historien en smule kedelig. Jeg ville ønske jeg kunne begrave mig i vidunderlige fantasy beskrivelser, men det kan jeg ikke. Jeg bliver direkte frustreret. Jeg mangler desperat noget dybde, både i scener, i karakterer og i selve historien. Efter at have læst bogen føler jeg ikke rigtig jeg kender Oskar eller Emma bedre. De virker for mig meget mekaniske.

Det ærgre mig virkeligt at disse ting mangler, for det er tydeligt at mærke at her har vi en forfatter som har fantasi til at lave noget stort. Hvis der havde været dybde og mere spænding, så ville det have været en fænomenal bog.





Bogen kan købes her



 
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig