Forfatter: Jay Asher og Carolyn Mackler
Genre: realisme med en snert af noget time travel
Målgruppe: YA
Udgiver: Politikens Forlag
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret
Året er 1996, og sekstenårige Emma har lige fået sin første computer. Hendes bedste ven, Josh, har vundet en CD-ROM med 100 timers online-adgang. De tænder computere... Læs mere n og logger på – og med ét er de femten år fremme i tiden, i 2011, og på Facebook! Ansigt til ansigt med sig selv som voksne.
Det her var en meget nostalgisk bog for mig. Året er 1996 og Emma har fået sin første computer. Hvis jeg scroller back så var jeg ca. på Emmas alder i 1996. Så hele hendes oplevelser omkring computere mv. er helt de samme som jeg selv havde dengang.
Jeg har ikke læst Jay Ashers bog "Døde piger lyver ikke", men jeg har hørt at den skulle være meget tungsindig. Det er den her bog ikke. Slet ikke. Den er let og den er sjov...
"Hvad er der sket med Pluto?!"
... og flere steder var det også en pageturner.
Vi følger to synsvinkler, Emma og Josh og rent flowmæssigt fungerer det rigtig godt, men det har nok noget at gøre med at Emma og Joshs stemmer er påfaldende ens. Hvilket undre mig, da der er to forfattere på bogen, men flere gange skulle jeg tage mig selv i at tænke over hvem det var jeg læste om nu.
Jeg synes historien i sig selv er rigtig sød, og så er det jo en kærlighedshistorie. Dem elsker jeg. Jeg elsker også det interessante i at hvis man kunne iagttage sin egen fremtid, hvordan vil man så reagere i sin nutid.
Dog synes jeg lidt at forfatterne snyder os til sidst. Jeg føler mig snydt over ikke at få fremtidsindblikket, men jeg forstår godt hvorfor de har valgt at gøre det. Det er der jo helt klart et bevidst budskab i (jeg er med vilje ikke så konkret... jeg er inde på spolery territorier) Men jeg manglede det bare virkelig som læser.
Ingen kommentarer
Send en kommentar