fredag den 14. februar 2014

Valentinsdag og de bedste kærlighedshistorier

Jeg elsker ideen om Valentinsdag. En dag hvor man fejre kærligheden.

Det er ikke altid at jeg får det gjort, men jeg har altid et stort ønske om at gøre det hvert år. Det er heller ikke altid vi er så gode til at fejre vores årsdag - min kæreste og jeg. Men vi har efterhånden også haft rigtig mange (snart 14) og vi er gode til at huske at lave noget specielt sammen i hverdagene engang imellem.

Igen i år har vi været lidt for langsomme ude, så vi vil nok bruge dagen til, muligvis køb af vielsesringe, levende lys til aften og en god film.

En romantisk film? Måske, min kæreste er ikke den værste når det kommer til romantiske film. Han har set alle de film herunder sammen med mig, undtagen Jane Eyre, den har vi til gode.


I dagens anledning vil jeg komme med 10 11 bud på mine yndlings filmatiserede kærlighedshistorier.

En god kærlighedshistorie for mig, er en stormfuld en af slagsen, men også en der går dybere end ved første øjekast.


Pride and Prejudice. Helt klart. Og det er kun BBC versionen fra 1995 der duer med Colin Firth som Mr. Darcy. 6 skønne episoder på i alt 6 timer, kan sagtens ses på en dag, og dagen efter for den sags skyld. Denne BBC version følger nærmest slavisk bogen af Jane Austen (bortset fra en vis våd skjorte scene - men det gør bestemt ikke noget at den er med) og det er derfor jeg holder så meget af den her version.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Kærlighedshistorien er fænomenal. Det jeg godt kan lide ved den er at det er personerne selv der står i vejen for deres egen lykke. Det er ikke så meget omstændighederne....eller.... det er det også, men de betyder ingenting i forhold til deres egne fordomme og deres stolthed.
Hvad kan den ellers? Jeg elsker den historiske periode, lige fra de elegante mænd, til ballerne, til kjolerne og fine manerer.
Tåre? JA! Efter 6 timer i bliss, så er det virkelig svært at holde tårerne tilbage. Men det er glædetåre.



Gone with the Wind. Er den ultimative kærlighedshistorie, også selvom den måske kunne ende lidt mere lykkeligt. Der findes kun den her version på film og jeg undre mig egentlig over hvorfor den aldrig er blevet forsøgt genindspillet. 3 timer er filmen og den følger bogen utrolig trofast.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Fordi man virkelig kan mærke at Rhett og Scarlet er de helt rigtige for hinanden og der kommer altid noget i vejen for at det kan ende lykkeligt. Så man sidder hele tiden og hepper på dem - lidt ligesom det mere nutidige par Ross og Rachel fra FRIENDS.
Hvad kan den ellers? Jeg elsker virkelig også den her historiske periode, på godt og ondt. Amerika var på det tidspunkt et utrolig splittet land og et land med utrolig mange og store følelser. Det kan gå lige fra flotte kjoler, store baller, til sult og mord for at overleve. Det synes jeg også filmen formår at vise ret godt.
Tåre? Huha.. ja. Mange og flere gange gennem filmen. Det er virkelig en hjerteknuser den her film.



The Notebook. Filmen er langt bedre end bogen af Nicolas Sparks. Det er egentlig småting der gør det, men de småting som er tilføjet i filmen får bare historien til at stråle vildt meget.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Fordi vi følger kærlighedshistorien gennem et helt liv med op og nedture, helt fra den første stormende forelskes der blomster op i en kærlighed som varer ud over resten af livet. Jeg elsker historien om at kærlighed går længere end den perfekte fyr. Allie møder nemlig en helt perfekt fyr, men hun kan slet ikke slippe Noah i tankerne, og det er der hvor kærlighed bliver enormt magtfuldt.
Hvad kan den ellers? Det her er sjovt nok også en historisk film, og jeg elsker at se historiske film. Der er bare en særlig glans over filmen. Så har den også Ryan Gosling i hovedrollen som Noah...
Tåre? Ja for h... Jeg tror aldrig nogensinde jeg har grædt så meget over en film. Det var dog kun helt slemt første gang jeg så den, men alligevel wow det var slemt. Og hjerteknusende.



Beauty and the beast. Yes.. I know.. det er en tegnefilm, men jeg elsker den. Jeg elsker også Disney og det her er helt klart den bedste de har lavet til dato. Den slår Løvernes Konge til enhver tid.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Her kan man da tale om kærlighed. Her har vi et uhyre der vil noget, en badboy, en fyr med virkelig store issues. Alligevel formår Belle, som kan få den smukkeste fyr i byen, at se under overfladen. Og Udyret oplever han bliver en anden med Belle. Hun gør ham til et bedre menneske. Han gør hende til et bedre menneske. Det er da kærlighed.
Hvad kan den ellers? Det er Disney... Need I say more...
Tåre? Ja, altid ved scenen hvor udyret er ved at dø.



Jane Eyre. 4 timers miniserie fra BBC, 2006 er den eneste rigtige for mig. Måske var det fordi det var den udgave jeg så først, men jeg har forsøgt at se andre, og det fungerede bare overhovedet ikke. Jeg mangler stadig at læse bog udgaven.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? På mange måder minder den her historie mig om skønheden og udyret. Det er i hvert fald en fortælling hvor begge parter virkelig har brug for hinanden. Jeg elsker karakterne og at historien er så karakterdreven som den er. Jeg elsker den stormfulde kærlighed som er umulig at slå ned, uanset hvor mange forhindringer der er i vejen for den.
Hvad kan den ellers? Generelt er det bare en helt unik historie, med store følelser og som sagt enormt interessante karakterer. Den er også historisk, men der er ikke store baller eller flotte kjoler. Men der er masser af skønhed.
Tåre? Jeps... det første sted er ved den her scene:
“Do you think, because I am poor, obscure, plain and little, I am soulless and heartless? You think wrong! - I have as much soul as you, - and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you!”



Moulin Rouge er sådan en flot film, med masser af fantastisk musik. Jeg elsker 'Come what may'. Det er også min kærestes yndlingskærlighedshistorie ud af disse på den her side.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? En god starcrossed lover historie giver altid et godt grundlag for en god kærlighedshistorie. Jo mere modgang kærligheden får, jo større og stærkere gror den mellem dem når forhindringerne overkommet. I det her tilfælde synes jeg særligt musikken gør meget for at understøtte stemningen og kærlighedshistorien.
Hvad kan den ellers? Paris! Moulin Rouge. Fest, farver og glitter. Og ikke mindst musikken.
Tåre? Åh.. ja slutningen....



Twilight. Ja, jeg elsker den kærlighedshistorie, også film versionen, men det er nu mest fordi de minder mig om, og virkeliggøre bøgerne. Twilight har de to genre jeg elsker mest: Kærlighed og fantasy.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Igen så burde forholdet være doomed til at starte med. Han har lyst til at æde hende, han bliver aldrig ældre end 17 år af udseende. Samtidig så har vi et trekants drama hvor Belle faktisk er forelsket i dem begge på samme tid, og Jacob er simpelthen en helt fantastisk modpart til Edward fordi han er så perfekt. Igen er det lidt skønheden og udyret historien om igen. Edward er et rovdyr og hun burde vælge Jacob, men sådan fungerer kærligheden ikke. Man kan ikke selv bestemme hvem man elsker. Det synes jeg Twilight formår at få utrolig godt igennem.
Hvad kan den ellers? Det paranormale.
Tåre? Hmmm... ja det har jeg helt sikkert, men det står ikke særlig klart hvor eller hvornår jeg græd, og jeg tror ikke umiddelbart jeg vil gøre det hvis jeg ser den igen.. eller det ved jeg faktisk ikke... hmm... det skal prøves.



Romeo and Juliet. Jeg har ikke set andre versioner end den med Leonardo DiCaprio, og jeg har egentlig ikke behov for at se andre udgaver. Den er utrolig smuk. Jeg har endnu ikke læst selve stykket.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Igen, du kan ikke bestemme hvem du bliver forelsket i. Hvis du kunne det ville du nok ikke havde valgt din største fjendes datter. Jeg synes også filmen illustrerer et fantastisk eksempel på love at first sight. Historien fortæller også hvor langt Romeo og Juliet vil gå for at være sammen, og hvor stor hold kærligheden (til hinanden) har i dem begge.
Hvad kan den ellers? Den er historisk, den er flot og den er på samme tid magisk, og så bliver replikkerne sagt i vers og det fungerer fantastisk.
Tåre? Åh.. ja.. det kommer vi ikke uden om med den her.




Grease. Jeg elsker den her film/musical, men det har nok meget at gøre med at jeg er vokset op med den. Grease har nok været min pretty women. Jeg elsker musikken, dansen og faktisk alle de farverige scener der er i filmen.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Fordi den virker så ægte. En populær sej fyr går hen og gør noget så farligt som at blive forelsket i en sød pige. Det er jo ikke vanvittig godt for hans omdømme, problemet er bare han kan ikke lade være med at tænke på hende. Igen et fantastisk eksempel på at du ikke bestemmer over kærligheden men kærligheden bestemmer over dig, og det er rent faktisk en god ting.
Hvad kan den ellers? Musikken er fantastisk. Jeg elsker også det historiske aspekt og så er det bare fest og farver.
Tåre? Ja det kan jeg i hvert fald huske der har været mange gange gennem tiden, men jeg mindes nu også at have set den mange gange uden tåre. Det er i hvert fald ikke en typisk tåreperser.



Enchanted. Disney tegnefilm møder New York city. Den er film er SÅ enormt sjov!!! Det er nok den sjoveste film ever. Sjældent kommer en romantisk komedie langt op på min liste af virkelig gode kærlighedshistorier, men den her er så fantastisk sød og sjov.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Prince Charming go home. Den her prinsesse kan sagtens beskytte sig selv og finde en mere moderne og hjertevarm mand.
Hvad kan den ellers? Musikken. Mange gange så følges romantisk stemning og kærlighed bare så smukt ad. OG igen så er der jo humoren. Den er bare så god.
Tåre? Masser af grinetåre i hvert fald!!



Sweet Home Alabama. Der kom lige en mere romantisk komedie med på listen. Der er dog ikke helt så meget sjov og grin over den her som over den ovenfor.
Hvorfor er kærlighedshistorien så god? Igen har vi her en historie med den perfekte mand og den perfekte forlovelsesring. Men hovedpersonen er løbet fra sin fortid og kan man blive hel uden at se den i øjnene. Man kan i hvert fald ikke blive gift når man i forvejen er gift. ... det er altså et herligt koncept. Især når hendes ex-mand har været hendes bedste ven, er mega hot og har verdens bedste sydstats accent.
Hvad kan den ellers? Den er let, sød, romantisk og fluffy - med en succesfuld kvinde som hovedrolle. Hvad er der ikke at kunne lide.
Tåre? Ikke lige umiddelbart, måske hvis jeg er i humør til det den dag.



Glædelig valentinsdag!


Jeg ELSKER kærlighedshistorier. Har du et godt forslag til en jeg skal se? Eller som du synes jeg mangler på min liste? Fejre du valentinsdag? I såfald skal du lave noget særligt?
SHARE:

10 kommentarer

  1. Har du nogensinde set leap year? Den er også sød :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Leap Year er rigtig sød og mega sjov, og jeg elsker hovedpersonens dialægt. :0) Det lyder så fantastisk.

      Slet
  2. Jeg synes du mangler A walk to remember. Ultimativ tudefilm! Også af Nicholas Sparks

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk ikke set den endnu, jeg er bange for at se flere af Nicholas Sparks. The Notebook efterlod mig fuldstændig smadret. :0) Så jeg skal lige tage mig sammen først eller finde en god dag hvor jeg er i humør til at tudbrøle. :0)

      Slet
  3. Jeg ELSKER fortryllet! Den er simpelthen så fin. Ser den altid, når jeg er syg og har lidt ondt af mig selv. Så sidder jeg med snotnæse og hæs hals og skråler "IIIIII've been dreaming of a true love's kiss" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh... sikke et skønt billede. Jeg kan lige se det for mig. Med stort halstørklæde og papirlommetørklæder over det hele. Det er virkelig en af de bedste feel good film der findes.

      Slet
  4. Jeg deler din smag i kærlighedshistorier :D

    Fortryllet så jeg første gang, helt tilfældigt, en aften den blev sendt i TV, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor god den er. Det er virkelig en sød film, som man bliver helt 'enchanted' af ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja min kærlighedshistorie smag er god ikke? ;0))

      Jeg så selv Fortryllet i biografen og havde ingen forventninger til den overhovedet, og jeg har aldrig oplevet en biograf hvor der blev grinet så meget. Jeg sad med et kæmpe smil under hele filmen, så jeg havde næsten ondt da jeg kom ud fra biografen af at smile og le så meget. Fantastisk film!

      Slet
  5. Åh ja, 'Pride and Prejudice'. Har set serien et utal af gange. Og JA, godt vi er enige, det er KUN BBC-serien der dur. Bliver arrig af den 'nye' film. Historien kan simpelthen ikke kortes ned til halvanden-time-ish!!!!! Dårlig parodi af den fantastiske serie :)
    ps. kan fornemme du har set serien mange gange: får du også grineflip når Lizzy skal hjem fra hendes besøg ved Charlotte og Mr. Collins og Mr. Collins prøver at give hende indtrykket af deres 'utrolig lykkelige' ægteskab ved at vinke slesk til Charlotte.... elsker det klip :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den duer bare slet ikke, fik det helt dårligt da jeg så film udgaven, den skal jeg bare aldrig se igen.
      JA!! Nemlig, det er bare SÅ sjovt det øjeblik, med hans totalt komiske sleske vink. Jeg elsker Charlottes overraskede udtryk. :0) Åh.. jeg elsker bare den serie, jeg får helt lyst til at rive 6 timer ud af dagen nu. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig