torsdag den 13. februar 2014

Når bøger bliver en del af hverdagen



Siden jeg startede bloggen har bøger været en stor del af min hverdag, og jeg ELSKER det! Men også før bloggen, fyldte bøger utrolig meget i mit liv og i min bevidsthed. Historiefortælling er min store passion. Jeg elsker at læse historier og jeg elsker at skrive dem. Jeg kan tydeligt huske da jeg skrev min første bog. Jeg var ikke ret gammel og jeg havde cirka kun lært at stave omkring 15 ord på det tidspunkt, hvoraf de fleste af ordene var navne. Jeg fandt på alle mulige mærkelige sammenhænge af de ord jeg lige havde lært. Så bogen var ren volapyk, men det er ret sjovt at tænke tilbage på at man var fascineret af at skrive historier og ord allerede dengang.

I mine teenageår skrev jeg simpelthen en masse. Især historier om en masse teenagedrama. :0) I handelsskole tiden skulle jeg finde ud af hvad jeg gerne vil fremadrettet med mit liv, og jeg ville så gerne være forfatter. Men alle sagde jo selvfølgelig at det ikke var realistisk, så jeg overvejede at læse kommunikation eller journalistik i stedet. Tilfældigvis en dag havde mine forældre besøg af en mand som ejede et mediehus og han snakkede utrolig farverigt om det at være grafiker, og det havde jeg aldrig hørt om før. Jeg var med det samme hooked på den ide. Jeg kan ikke tegne, men min familie har altid været meget kreativ og jeg har lavet et utal af avislayouter i Publisher da jeg var yngre. Jeg var også en af dem der havde en overmalet kalender i skolen.

Så grafiker blev jeg, og jeg blev ansat ved min forældres ven, (manden med mediehuset). Jeg startede der som elev og var der i alt i 9 år. 8 1/2 af de år var jeg den ansvarlige grafiker for mediehusets hoved produktion, et månedsmagasin på 200 sider og diverse andre tryksager. I min fritid søgte jeg dog stadig ordene og historierne. Jeg blev bl.a. redaktør for Kattemagasinet og skrev ellers videre på alle de ideer der blev ved med at dukke op i mit hoved. Jeg så som altid også et utal af film og læste et utal af bøger. :0)

Grundet dårlig ledelse og det værste negative miljø jeg nogensinde har været i valgte jeg at finde nye udfordringer. Jeg havde bl.a. nogle freelance opgaver hvor jeg desinede bøger. Jeg elsker at designe bøger, ligefra hvordan ordene skal stå på en side til bogcovernes visuelle udtryk. Det er simpelthen de bedste grafiske opgaver jeg kan få.

I januar til starten af februar arbejdede jeg for Turbine forlaget som grafiker. Jeg elskede det! Hver dag var fantastisk!

Min drøm har altid været at komme til at arbejde med bøger. På et forlag, som enten grafiker eller redaktør. Og ved i hvad????




Nu kan jeg endelig, endelig dele den nyhed jeg har brændt efter at fortælle hele verden. Jeg skal arbejde fast for Turbine forlaget fra marts!! Yayy!!! Det gør mig vildt glad. Jeg kan stadig ikke helt forstå det. Jeg kommer til at arbejde på et forlag!!!

Dagen hvor jeg fik det at vide var helt totalt surrealistisk. Udover at jeg havde fået det at vide skete der nemlig også noget andet vildt. For samme dag fik min kæreste også titlen chef!! Var vi i godt humør den dag? Ja! Mega meget!

Og jeg er stadig i vanvittig godt humør når jeg tænker på hvad jeg skal fra marts måned!!




SHARE:

23 kommentarer

  1. Hvor er det fantastisk :D Stort tillykke til jer begge to!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja jeg er simpelthen også så lykkelig. :0)

      Slet
  2. Årh, hvor er det fantastisk! Mange gange tillykke med jobbet! :D

    Jeg har selv arbejdet på et forlag i en kortere periode som studentermedhjælper, og jeg håber også (læs. drømmer om) at jeg en dag kan komme til at arbejde fuldtid på et forlag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja det kan jeg godt forstå du også drømmer om. Det var en drøm jeg personligt selv aldrig troede ville komme i opfyldelse, mens fordi at jeg bor i Jylland og der vrimler det jo ikke ligefrem med forlag.

      Slet
  3. Hold da op, sikke et dejligt sammntræf! Tillykke :)

    SvarSlet
  4. Stort tillykke! Det er jo helt utroligt når ens drømme går i opfyldelse, og man kan få lov at lave lige det man brænder for :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja det er en hel magisk følelse. Jeg glæder mig så meget. :0)

      Slet
  5. Nej hvor fedt! Tillykke med det :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  6. Hvor fedt!! Stort tillykke! :D Til jer begge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Vi er også så glade for det, vi skyndte os at fejre det ved at bestille en rejse. :0)

      Slet
  7. Tillykke med jobbet! Turbineforlaget er fyldt med rare mennesker, jeg har arbejdet for dem engang. Jeg var ansat i et lille firma, der indsolgte deres bøger til boghandlerne. Tillykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ej.. hvor sjovt! :0) Ja de er nemlig så søde alle sammen! Jeg glæder mig helt vildt.

      Slet
  8. Tillykke, tillykke! Hvor er det dog fantastisk, at du kan arbejde med din drøm! Tænk at lave det man elsker, hver eneste dag! :')

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, og ja nemlig. Hver dag er garanteret en fantastisk dag når man arbejder med bøger. :0)

      Slet
  9. Åh, stort tillykke til jer begge! Det må virkelig være fedt :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg er også totalt oppe i skyerne. :0)

      Slet
  10. Stort tillykke, hvor er det dejligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, JA jeg kan næsten ikke forstå det. :0)

      Slet
  11. Amen hvor er det fedt :D Tillykke til jer begge :D

    SvarSlet
  12. Kæmpe tillykke!!! Aij hvor er det altså dejligt! :D

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig