tirsdag den 11. marts 2014

Eleanor og Park anmeldelse

 
Eleanor og Park


Forfatter: Rainbow Rowll
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge
Udgiver: Gads forlag

Tak til Cdon.com for anmeldereksemplaret













 

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.
Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.
Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil - vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.


Jeg har villet skrive den her anmeldelse rigtig længe, men inden jeg når at sætte mig ned og gøre det, så er jeg så dum at læse andres holdninger til bogen. I frygt for at gengive andres holdninger og ord, venter jeg med at skrive anmeldelsen til mine egne holdninger står tydeligt frem. Jeg har efterhånden udskudt det rigtig mange gange af den årsag, og det siger lidt om hvor populær Eleanor og Park er i øjeblikket hos anmeldere og bloggere.

Bogen er frygtelig populær og det kan jeg bestemt også godt forstå at den er. Problemet er bare at for mig ødelagde slutningen hele historien. Den gav ingen mening for mig. Den virkede på mange måder ret hovsa agtig.

Da jeg gik i gang med at læse bogen havde jeg læst at den nærmest var kvalmende sød, og det havde jeg svært ved at tro på. For hvordan kan en kærlighedshistorie være for sød når det drejer sig om den første kærlighed? Det mente jeg bestemt ikke den kunne. De ord må jeg faktisk tage i mig. Den er for sød. For mig er det fordi at kærligheden imellem dem bare er perfekt. Der er ikke rigtig nogen personlige gnidninger - i hvert fald ikke mærkbart. Det hele er og bliver ret fluffy. Hvilket er lidt besynderligt for Eleanor har ikke den bedste opvækst. Så samtidig er den også ret mørk, men det synes jeg aldrig vi mærker. Jeg kan kun mærke alt det fluffy.

Jeg har også utrolig svært ved at relatere til personerne. Det er altid problemet når man har en hovedperson som er svær at komme ind på, for det skal jo afspejles ud til læserne også, og ikke kun hvad vi læser andre opfanger.

Bortset fra de tre issues, så er det en utrolig sød og let og behagelig bog at læse. Jeg elsker at man følger både Eleanor og Park stort set lige mængder tid. Jeg elsker skrivestilen og jeg elsker de referencer der er til 80'erne. - Ikke fordi jeg kan huske noget som helst fra 80'erne, men jeg elsker altid at læse om historiske perioder, og det er et rart afbræk i den sædvanlige YA realisme litteratur. I fantasy er det lidt nemmere at variere end det er i realisme.

Men noget kan bogen virkelig! For selvom jeg nævner at bogen er fluffy og dyster på samme tid er lidt er et problem for mig, så må jeg tilstå at hvis jeg tænker på da jeg var teenager og blev tvunget til at læse masser af dyster og angstfyldt tekst i skolen om alt fra vold, stoffer, incest, pedofili, psykisk sygdomme mv. så vil jeg have foretrukket at have læst Eleanor og Park! Til enhver tid faktisk. Bogen er et fantastisk eksempel på at man kan skrive angstfyldt uden at det skal være sådan noget kedelig, dystert, klamt tekst og handling. Og helt uden den obligatoriske løftede pegefinger, som man altid kan fornemme i den slags tekster. Faktisk så giver det et stærkere indtryk når man har så stor kontrast på, som man har her i Eleanor og Park.



Er bogen noget for dig?
Tryk på ikonet og du kommer direkte til bogen.
Ligenu er der 14% rabat - udover det du kan få ved at benytte rabatkoden der vises her på siden.
  
SHARE:

2 kommentarer

  1. Rigtig fin anmeldelse! Og jeg er helt enig mht. slutningen. Det er virkelig en skam, og det efterlod mig med en lidt flad fornemmelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var meget en skam. Jeg har meget svært ved at forstå meningen med den. Det er særligt irriterende når en fantastisk slutning kunne have løftet bogen op i et ret højt niveau.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig