tirsdag den 25. marts 2014

Kloge kvinder kræsne mænd kogebog anmeldelse






Her er dem ultimative sunde måltidsbog, der har opskrifter til alle måltider, der vil få enhver mand til at længes efter spisetid og enhver kvinde til at glæde sig til at sætte sig til bords med børnene.


Kogebogen her er utrolig intelligent, fordi den tager højde for at maden skal være velsmagende, (på højt niveau) samtidig med at den følger de 8 kostråd. Birgitte Escherich mener at hvis vi bare bruger 2-4 minutter ekstra på madlavningen hver dag, så vil madoplevelsen hæve betydeligt.







I starten blev jeg lidt skræmt af de lange ingredienslister, og derfor valgte jeg også tre opskrifter der var simple. Efter at have lavet de tre smagsrige retter, får jeg dog lyst til at forsøge mig med de lidt svære opskrifter. Og er det ikke noget af det bedste ved kogebøger? At blive udfordret i sin kogekunst? Det er det i hvert fald for mig.




Kogebogen lover at opskrifterne kan hjælpe på kræsne mænd og børn, men det er desværre ikke tilfældet hos os. Så selvom jeg har lyst til at prøve flere opskrifter, så bliver kampen tabt ved at min mand ikke har lyst til at spise det. Men så må jeg tage en af opskrifterne frem når jeg er alene hjemme eller får gæster.

Det kogebogen forsøger at gøre op med, er at få mænd (og alle vi andre) til at spise mere sundt, og holde op med at være så sundhedskræsne. Og det er faktisk ikke fordi min mand ikke kan lide sundt mad, faktisk laver jeg masser af sund mad som han spiser med velbehag, men når ingredienserne bliver lidt for alternative så står han af, og ingrediens listen i bogen er utrolig kreativ og udfordrende for de kræsne.




Så jeg følte måske ikke helt at jeg fik det som overskriften lovede, men efter at have læst bogen, sætter jeg pris på den for det den er. Som er et forsøg på at inspirere til sundere madvaner.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig