Skybrud

Skybrud

Forfatterer: -Maya Stolbjerg Drud Salonin, Sari Mathilde Arent, Beatrix M. G. Nielsen,  Nanna Foss,  Sofie Boysen, Louise Floor Frellsen, Andreas Markert, -Bjarke Schjødt Larsen, Louise Hindborg Mortensen og Nicole Boyle Rødtnes
Genre: Dystopia


 












Det hele sejler, og regeringen tænker kun på vækst. Kongens Have er blevet omdannet til høje, man kan søge op på, når skybruddene rammer. Alle ser bare til, og Otto har givet op – indtil han møder papegøjepigen.
 
I novellen Skybrud står København under vand. Ligesom de ti andre noveller udspiller den sig i en verden, de færreste ville have lyst til at leve i – en dystopisk verden. Tit er verden resultatet af et velmenende forsøg på at gøre den til et bedre sted, og der skal ske noget ekstraordinært, før nogen overhovedet overvejer, at noget kunne være anderledes. At det ikke er en selvfølge, at man bliver henrettet, når 1000 mennesker har klaget over en på Facebook. At det ikke er en selvfølge, at alle skal kende ens tanker. At det ikke er en selvfølge, at man er forpligtet til at opdrage en klon af sig selv, når man fylder 26.


Skybrud er en samling dystopiske noveller fra medlemmer af Håbefulde ungeforfatter foreningen, og jeg må sige hold da op.. sikke en skøn samling. Man kan tydeligt mærke at det er en forening der er værd at være medlem af, hvis man vil gøre noget seriøst ved sit forfatterskab. Novellerne er fuldt på højde med enhver anden professionel forfatters. Faktisk synes jeg de har en langt bedre fornemmelse af trenden indenfor ungdomslitteratur. Så forlagene kunne gøre sig selv en tjeneste og skyde genvej ved at læse den her bog, for her er allerede fuldt udviklede forfattere.

Jeg kunne enormt godt tænke mig at læse længere noveller eller romaner af alle disse forfattere, så jeg får en historie, uden “den nemme løsning” som altid synes at være kendetegnet korte noveller, og som også er repræsenteret her. Dystopi skal gerne have tid til at ånde, og have plads at boltre sig på, for at man virkelig kan nyde det. I hvert fald efter min mening, for godt som jeg lige er kommet ind i historien og i begivenhederne og verden, så er historien allerede ved at runde af.

Det fantastiske ved en novellesamling er forskelligheden. Ingen historie er ens. De har alle noget forskelligt at byde på og de har hver deres måde at fortælle historien på. De forskellige stilarter tiltaler foreskellige personer, så man kan aldrig gå helt forkert i byen af at læse en novelle samling, der skal nok være noget for alle.

Er jeg farvet fordi jeg selv er medlem af HUF? Kun i den forstand at jeg er blevet stolt af at se at det gør en forskel og at HUF huser nogle af de fremtidige store forfattere. Jeg er benovet over kvaliteten og bliver skræmt over at se alt det jeg selv skal leve op til.

Fantastisk samling. Læs den!!